U want me ~ 1D+JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Færdig
Det hele startede da en smuk pige, ved navn Emma, vinder en konkurrence om en tur til London, med alt betalt. Selv maden de spiser, bliver betalt.
Hun tager selvfølgelig hendes bedste veninde, Laura, som hun bor sammen med, hvor de hygger sig meget sammen.
En dag skal Emma købe noget morgenmad, hvor hun kommer til at fare vild. Hun prøver at spørge nogle om vej, og støder uventet på vores alle sammen charmetrold, Harry Styles.
Efter Harry har hjulpet hende med vejvisningen, er det så det sidste hun ser fra Harry? Møder hun ham igen? Og hvad vil Laura sige til det?
Hvis du vil vide det, skal du bare læse med i movellaen 'U want me'.

-God fornøjelse ;-)

23Likes
4Kommentarer
4074Visninger
AA

4. Endelig ankommet

Emmas P.O.V:
Da vi var ankommet til London, var vi meget spændte på hvad der skulle ske, men måske også lidt nervøse. Vi skulle nok spørge et par stykker om vej, hen til kufferterne, men vi fandt da vejen til sidst. 
Det tog lidt tid for os, at finde vores kufferter, men vi fandt dem da i god tid. Vi gik så efterfølgende hen til udgangen, hvor der stod en masse mennesker med skilte, hvis nu at der var bestilt en taxi, eller noget med buisness at gøre. Vi kiggede på alle menneskerne, hvor vi så fandt en mand, med et skilt hvor der stod: "Ride for Emma Josefine Møller". Jeg sagde til Laura, at vi skulle gå over til ham manden derovre. Hun fulgte med og sagde: "Uh, det hele er bare så luksus", hun lavede et lille hop og vi mødtes med manden. "Hi, I'm Emma", sagde jeg til manden, hvor han så svarede med et smil "Oh, hi Emma. Your ride is waiting for you". Han hilste også pænt på Laura, og vi fulgte så efterfølgende med ham, som nogle små ællinger. Da vi kom udenfor var der rigtig mange taxaer, af forskellige slags, der var ikke så mange biler, men et par stykker var der. Der var endda også en rigtig fed hvid limousine. Vi vidste godt, at vi bare ville få en normal taxa, men da ham manden begyndte, at føre og i den retning mod limousinen, så blev vi lidt usikre. Han gik helt over til den hvide limousine, åbnede døren og sagde: "Step in, miss...Please" med et venligt smil. Laura og jeg stod bare og kiggede på manden, med vores kæber som næsten lå helt nede på gulvet -overdrivelse, i know-, som om han var sindsyg. Vi kiggede så derefter på hinanden, smilede og lavede en lille pibelyd, som var tegn på at det var fedt. Vi gik tættere på limouen, nærmest kæmpede for hvem der først skulle sætte sig ind. Laura er meget god til sådan noget, så selvfølgelig var det hende, som satte sig ind først. Jeg kunne høre hende sige: "WOAW", lidt for højt, men da jeg kom ind i limouen, kunne jeg sagtens forstå hende. Det var jo rent luksus. Der var lys både i loftet og i gulvet, der var friske frugter på et fad, der var fjernsyn, drikkevarer i alle slags og der var endda også en lille hylde slags til tasker og tilbehør. Sofaen gik langs limousinens kant, og så var den hvid. Jeg elskede hvide limouer. Min familie var i den rige ende af skalaen, altså vi havde et rimeligt stort hus, i forhold til de andre på min skole, men ikke så 'rige' som denne limou. 
Vi ankom kort efter til vores hotel. Udenpå var det ikke det pæneste, men først da vi gik indenfor troede vi, det var en drøm. Det var så flot! Inde i receptionen var der en slags sø, med fisk i, det var altså lidt syret, hvis du spørger mig! Taxa...Eller limouen, undskyld jeg skulle lige vende mig til det. Nå, men limouen holdte lige udenfor vores hotel, så hvis vi skulle bruge den på et tidspunkt, så skulle vi bare gå ned til receptionen, og sige at vi skal bruge en limousinechauffør, og så skulle vi bare køre derhen hvor vi ville...Fedt. 
Vi gik over til receptionen, og viste vores reserveret billet, som vi havde fået, og fik straks vores værelses nøgle. Vi fik også noget information om morgenmad, og lignende. De sagde at man kunne få morgenmad på hotellet, det startede kl. 08:00 og sluttede kl: 10:00. Det var lidt tidligt at det sluttede, men vi måtte bare stå op tidligt for at få morgenmad...
Vi gik derefter op til vores værelse, nr. 6825, tog vores nøglekort, først drillede døren lidt, men da døren gik ind på vores værelse, hvis man overhovedet kan kalde dét det, for det var større end forventet, vi var i hvert fald helt mundlamme. Vi strømmede bare ind ad døren, og glemte nærmest vores kufferter fordi vi var så optaget af det luksuriøse hotelværelse. Vi nåede lige at tage dem ind, inden døren lukkede, og satte dem hen til hver vores dobbeltseng. Ja, hver vores dobbeltseng. Der var også et køkken, som var lidt mindre end vores derhjemme, en lille stue, med en flot udsigt i baggrunden, 2 badeværelser med et badekar på det ene og endda en altan. Selvfølgelig var der også en mini bar. Normalt ville jeg aldrig tage noget fra mini baren, men når nu Bilka betalte det hele, så kunne jeg da ikke lade være. Klokken var ikke så mange, 14:08, vi havde jo også stået tidligt op så vi kunne nå det hele. Fordi klokken ikke var så mange, havde vi tænkt os, at shoppe lidt tøj og tilbehør nede i byen tæt på...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...