U want me ~ 1D+JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Færdig
Det hele startede da en smuk pige, ved navn Emma, vinder en konkurrence om en tur til London, med alt betalt. Selv maden de spiser, bliver betalt.
Hun tager selvfølgelig hendes bedste veninde, Laura, som hun bor sammen med, hvor de hygger sig meget sammen.
En dag skal Emma købe noget morgenmad, hvor hun kommer til at fare vild. Hun prøver at spørge nogle om vej, og støder uventet på vores alle sammen charmetrold, Harry Styles.
Efter Harry har hjulpet hende med vejvisningen, er det så det sidste hun ser fra Harry? Møder hun ham igen? Og hvad vil Laura sige til det?
Hvis du vil vide det, skal du bare læse med i movellaen 'U want me'.

-God fornøjelse ;-)

23Likes
4Kommentarer
4070Visninger
AA

20. En dårlig nyhed

Emmas P.O.V:
Vi var nu lige kommet til lufthavnen, hvorefter vi skulle ind i det samme privatfly, som jeg fløj med. Jeg var rimelig træt, og klokken var også lige blevet 02:48. Vi gik ind i flyet, og selvfølgelig kunne Harry og jeg ikke lade hinandens hænder gå. Jeg elskede når han holdte mig i hænderne.. Jeg følte mig tryk, som aldrig før. Ikke på den samme måde, som når ens far passer på huset, hvis der kommer indbrud. Men en anderledes måde. kan ikke forklare det, men som om, at vi kunne klare alt..

Der var ret fedt i privatflyet! Gulvet og sæderne var lavet af noget blødt pæls halløj, som var lysebrunt. Eller en slags cremefarvet. Der var et par sofastole rundt omkring, med borde imellem, og så var der en sofa for enden af flyet. Harry og jeg var de første, der gik ind i flyet og satte os henne i sofaen, sammen. Harry satte sig i den ene ende, mens jeg lagde mig på hans skød. Men inden tog jeg lige mine sko og smykker af, og slog mit hår løst. De andre satte sig bare på de andre pladser, som var lidt længere henne. Vi snakkede, fjollede og snakkede om aftenen. Eller de andre gjorde i hvert fald, jeg fald ligeså stille i søvn på Harrys skød. Jeg tror også jeg fik øje på Zayn som snorkede på et tidspunkt..

 

Harrys P.O.V:
Jeg sad for enden af sofaen, med en sovende Emma på mit skød, og snakkede med drengene. Zayn var allerede faldet i søvn, mens Louis, Niall, Liam og jeg snakkede og fjollede. Nogle andre fra teamet havde taget et andet fly, ellers var de blevet i Amerika. Ved ikke hvorfor, men nogle af dem gjorde. 

Jeg var selv lige ved at falde i søvn, men de andre var lidt mere overgirret. Det vil sige Louis og Niall, mens Liam var lidt mere afslappet. Niall er også en slags festabe, så han kunne være længe op, mens Louis var bare overgirret normalt.

På et tidspunkt kunne jeg høre en lille lyd fra Emmas taske, som fik mig til at vågne mere op. Garanteret hendes mobil som ringede. Måske var det Laura, så jeg måtte hellere lige tage den. "Hello?" sagde jeg nysgæerrig for et svar. "Harry?" det var helt klart Laura. "Hi Laura". "Hi. Is Emma with you?" sagde hun lidt bekymret. "Yes. But she's sleeping." kom det træt fra mig, og prøvede at holde mig vågen. "Where are you?". "We are in a plane on our way home" sagde jeg og var lige ved at falde i søvn. "Okay. Uhm. Would you just say to her, that Im home now. In Denmark" sagde hun lidt trist. "What?" sagde jeg og vågnede mere op. Jeg begyndte hurtigt at sige "Why have you gone home?" og var bekymret, om hvad der var galt. Det lød som om der var noget alvorligt galt. Jeg havde ikke kendt Laura, eller Emma, i særlig lang tid, men lang tid nok, til at vide hvornår der var noget galt.. "Its because...My..." man kunne godt høre at hun havde svært ved at sige det, men til sidst fik hun sagt det. "My sister is in the hospital right now, because she got pushed out of a window... on third floor" hun begyndte at græde og sagde så "And Im not sure if she's going to survive...", og begyndte at græde mere. Jeg blev meget overrasket, og tavs. Jeg prøvede stille, at trøste hende, men jeg kunne ikke gøre så meget "Well you shouldn't talk with me right now... be with your sister" sagde jeg stille til hende. Jeg kunne virkelig godt føle hendes smerte. Prøv at tænk hvis der skete sådan noget for min søster, Gemma? Jeg ville være totalt knust, og ville garanteret ikke vide hvor jeg skulle gøre af mig selv. Så derfor ville jeg sige til Laura hvor hun skulle gøre af sig selv. Vi lagde på bagefter, så hun kunne være hos sin søster. Jeg ville lige vække Emma, så jeg kunne give hende de dårlige nyheder. Jeg rykkede stille på mig, og kyssede og nussede Emma, så hun ville stå op. Hun vågnede lige så stille, og tog en dyb indånding. Jeg hjalp hende med, at sætte hende ordentlig op i sofaen. Jeg holdte den ene arm om hende, og med den anden holdte jeg hendes hånd. Jeg kiggede hende dybt i øjnene, og prøvede at sige det ordentligt. Hun kiggede mig bare uforstående i øjnene og spurgte så "Harry?...What's wrong?", med en bekymring i sine øjne. Jeg tog en dyb indånding og sagde "Laura has gone home". "What?" sagde hun igen uforstående. "Her sister was pushed out of a window, and is in the hospital, right now". "Oh my god...i can't believe it" sagde hun forvirret, og transporterede sin hånd til sin pande. Jeg kunne se på hendes øjne, at de begyndte at skinne mere end normalt, mens hun sagde "How is Laura? Is she okay? Can i call her?". Den første tåre trillede lige så stille ned af hendes kind, mens hun stillede alle de bekymrende spørgsmål. Jeg tog armene rundt omkring hende, og holdte hende tæt ind til mig, mens jeg nussede hende på ryggen og kyssede hende på hovedet. Jeg sagde til hende, at det ville være en dårlig idé, at ringe til hende, for jeg synes, hun skulle blive ved hendes søster lige nu. 
Efter lidt tid var Emma faldet lidt til ro på grund af sine sorg, og var lige ved at falde i søvn. Jeg lænede mig stille tilbage i sofaen, og lagde mig ned. Sofaen var temmelig bred, så Emma kunne sagtens ligge ved siden af mig. Hun lagde sig stille ved siden af mig, og tog både den ene arm og det ene ben, rundt om mig. Jeg holdte min arm omkring hende, så hun kunne læne sit hoved på den. Vi faldt derefter hurtigt i søvn begge to...

 

Emmas P.O.V:
Jeg vågnede ved siden af Harry, ved at Liam kom over til os, og stille prøvede at vægge os. Jeg vågnede hurtigt, selvom jeg var træt, mens det tog lidt tid for Harry at vågne. Jeg tænkte stadig på det, der var sket med Lauras søster. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i, hvor svært det må have været for hende. Jeg havde jo selv to tvillingesøstre, som kun var to år yngre end mig. Hvis der skete noget med dem, ville jeg gøre alt for, at de kunne få det godt igen! Lauras storesøster, Matilde, var jo også en super god ven for mig, så selvom Laura ikke var min bedste veninde, ville jeg stadig have Matilde som veninde! Vi blev ekstra gode veninder på en fodboldcamp, og blev virkelig tætte. Jeg kunne bare ikke forstå, hvorfor det lige skulle ske for hende.
Vi gik ud af flyet, og solen var lige så stille ved at stå op. Jeg tog mine solbriller på, så jeg ikke fik den stærke morgensol i øjnene, og det samme gjorde Harry, drengene og de andre, som var med ombord. Da vi var ude af flyet, kom der to biler hen til os. Èn var med fem sæder, mens den anden var med otte sæder. Der var en chauffør i hver af bilerne. Harry, Liam, Niall, Louis, Zayn og jeg skulle sidde i den store bil sammen med en anden, som var deres maneger. Vi satte os ind, og jeg sad selvfølgelig ved siden af Harry. Vi blev så kørt hjem til Louis og Harry.

 
Da vi var ankommet, var der et par paparazzier på den anden side af gaden, som tog nogle billeder. Jeg synes det var irriterende, men så længe de ikke kom nærmere, så gjorde det ikke noget. Harry og jeg havde et tæppe med, som vi delte. Han tog armen om mig, med tæppet rundt om os begge. Da vi havde fået alle vores ting, begyndte vi at gå indenfor. Vi var temmelig trætte, så der blev ikke sagt så meget. Harry og drengene skulle lave noget musik, så jeg ville gå tilbage til hotellet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...