Forever together

Dette er fortsættelsen af "He must be a dream", jeg vil igen ikke skrive hvad den handler om, da jeg bedre kan lide at overraske, og fordi jeg altid ender med at skive hvad der skal ske i hele historien. :)
Jeg håber at i også vil læse denne :)

2Likes
0Kommentarer
554Visninger
AA

9. Kapitel 9

Jeg vågnede da Mika forsøgte at rejse sig stille og lydløst, han blev helt forskrækket da jeg sagde godmorgen til ham.

"Godmorgen miss Mika, du behøver ikke stå op endnu." 

Jeg rystede på hovedet og sagde at det vidste jeg godt, men at jeg ikke kunne sove mere.

"Undskyld hvis jeg vækkede dig min skat, det var ikke meningen."

"Det gjorde du heller ikke, jeg skulle alligevel op." 

Jeg trak ham blidt ned at ligge i sengen igen, satte mig på ham så han var tvunget til at give mig et kys inden han fik lov til at gå til de andre. Sådan gjorde vi ind i mellem, det plejede dog bare at være Mika der satte sig på mig, men eftersom jeg nu ventede vores første barn, ville han ikke, af frygt for at lægge for meget vægt på, og dermed skade barnet.

Vi rejste os begge efter en times tid, hvor vi bare havde drillet hinanden. Mika havde for noget tid siden fundet ud af at jeg var kilden, og udnyttede derfor den nye magt han havde over mig, fordi han kunne få mig til alt, hvis han kildede mig. Normalt kunne jeg ikke fordrage det, men når det var Mika, gjorde det mig ingenting. Måske var det måden han gjorde det på, måske var det fordi jeg elskede ham så højt som jeg gjorde, jeg vidste det ikke, det kunne jo også være en blanding af begge dele. Men ihvertfald gjorde det mig ikke noget når han drillede mig, for jeg vidste altid at han kun gjorde det for sjov. 

Manden der havde overrasket mig i bussen, havde vi hverken set eller hørt fra siden vagterne tog ham, så vi vidste hverken om han var blevet sat fri, eller om han var kommet i fængsel. Personligt håbede jeg på den sidste løsning, for fandt jeg ud af at han var på fri fod, ville jeg være nervøs for hvad han kunne finde på, og hvad han ville gøre ved mig og lille Ella, der stadig ikke var specielt stor. 

 

Vi var nu to måneder inde i Mika´s tour, så vi manglede kun to måneder til. Jeg var nu tre måneder henne, og maven voksede hurtigt nu. Måske det var sådan det skulle gå til, eller også spiste jeg bare for meget, det var jeg ikke helt sikker på. Måske det var en kombination af begge dele.

Mika og jeg sad i fællesrummet i bussen, og ventede på at Chris kom tilbage med guitaren så vi kunne øve på den sang de havde skrevet til mig. Det skulle blive helt spændene at synge sin egen sang, en som Mika havde været med til at skrive til en, en som kun jeg skulle synge. Samtidig med at jeg var spændt, var jeg også en smule nervøs, hvad nu hvis folk kun kunne lide at høre mig synge, når jeg sang sammen med Mika? Det var der kun en måde at finde ud af på, nemlig ved at prøve. 

"Er du nervøs?" 

Jeg nikkede, selvfølgelig var jeg nervøs for at skulle synge min første single om mindre end en uge, til en af Mika´s koncerter. Kunne man være andet? Desuden følte jeg mig ikke vildt godt tilpas på scenen i øjeblikket, for maven var begyndt at bule mere og mere, og var der noget jeg altid havde forsøgt at undgå, var det at blive tyk. Men der var jo en god grund til at min mave voksede, jeg skulle jo have Mika´s og mit første barn.

"Jeg forstår ikke hvorfor du er så ked af at du er lidt tykkere end sædvanligt, det er jo kun godt at du vokser som du skal, og jeg synes stadig du er vildt smuk miss Mika."

Han vidste altid hvis jeg følte mig ked af mit udseende, og vidste hvordan han skulle gøre det godt igen. Jeg smilede kærligt til ham, og satte mig tættere ind til ham. Langt om længe kom Chris med guitaren, så jeg kunne få ledt tankerne lidt væk fra mine bekymringer om den efterhånden store mave, og tanken om at den ville blive endnu større, gjorde mig ikke ligefrem henrykt.

"Skal vi begynde?" 

Spurgte Chris, Mika og jeg nikkede. Mika skulle bare være til stede imens jeg øvede med Chris, og som vi sad Mika og jeg, gav det ham massere af tid til at sidde og nusse min mave. Det var på en eller anden måde beroligende, hvorfor vidste jeg ikke. Vi øvede sangen i flere timer, og Mika lyttede. Ind i mellem lukkede han øjnene og lænede sig tilbage, for at lytte bedre, men også fordi han kunne slappe af til min sangstemme.

"Du synger vidunderligt min miss Mika, jeg elsker dig virkelig."

Han vendte mit ansigt mod sit, og kyssede mig blidt på munden.

"Jeg elsker også dig Mika." 

Vi var færdige med at øve, Chris og jeg, så jeg lænede mig tilbage mod Mika, og lukkede øjnene et kort øjeblik. At ligge op ad Mika, mærke hans rolige vejrtrækning, og ånden mod mit hår, gav mig en afslappende følelse. Jeg var helt overbevist om at ingen, kunne være lige så lykkelige som Mika og jeg var.

Men et sted et stykke fra os, blev manden fra bussen løsladt. Vi kunne ikke være rolige mere, men ingen af os vidste det endnu, så vores liv fortsatte som det havde gjort det sidste stykke tid. 

Jeg sad på bussens lille trappe da Chris kom ud og satte sig ved siden af mig, han kiggede lidt ud over havet hvor vi holdt. 

"Gabriella, de må ikke frygte noget. Mika forlader dem aldrig, personligt vil jeg også gøre alt der stå i min magt for at holde dem i sikkerhed."

Jeg kiggede på ham, med et venligt smil om læberne. Nikkede og sagde at jeg vidste hvem der ville og kunne passe på mig, men at jeg ikke var bange for at der skete mig selv noget. 

"Jeg er mere bange for lille Ella, og Mika. Hvis der sker mig noget, og dermed lille Ella, ved jeg ikke hvad der vil ske med Mika."

Chris nikkede forstående, det var altid rart at snakke med Chris om de ting man ikke ville belemre Mika med, fordi jeg netop vidste hvor urolig han ville blive. 

Jeg fik pludselig et smil på læberne, da jeg kom tanke om det brev Ella havde sendt tilbage. Hun havde takket et utalt af gange for at blive spurgt om at være lille Ella´s gudmoder, men mindst lige så mange gange havde hun takket ærbødigt for vi ville kalde vores lille pige, Ella, som blot var en stuepige. Ja, en stuepige af høj karakter, og min bedsteven, havde jeg tænkt. Jeg kunne ikke forestille mig andre som mit barns gudmor, det var udelukkende Ella jeg turde lade tage sig af mine efterkommere, hvis jeg måtte lade livet for tidligt. 

Havet var smukt, og bølgede ganske stille i den blide vind. Den kølige vintervind bed en smule i kinderne, men jeg ænsede det ikke. Jeg havde min varme jakke på, og var næsten ligeglad med andet. Jeg så blot for mig hvordan Mika rendte rundt om sommeren, med lille Ella. Leende og lykkelig, der var ingen tvivl om at lille Ella ville få det som blommen i et æg. Jeg smilede stille for mig selv.

Jeg nåede kun lige at vende hovedet mod bussens bagende, fordi jeg havde hørt en lyd, da et eller andet hårdt ramte mig i hovedet, og lyset gik ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...