Forever together

Dette er fortsættelsen af "He must be a dream", jeg vil igen ikke skrive hvad den handler om, da jeg bedre kan lide at overraske, og fordi jeg altid ender med at skive hvad der skal ske i hele historien. :)
Jeg håber at i også vil læse denne :)

2Likes
0Kommentarer
550Visninger
AA

8. Kapitel 8

Mika sad hos mig i rummet hvor vi sov i bussen, imens jeg skiftede tøj. Han ville ikke have at jeg var alene, og efter det der var sket, havde jeg heller ikke den store lyst til at være det. Jeg brød mig ikke synderlig meget om at skulle skifte tøj foran Mika, han var godt nok min mand og det hele, men jeg brød mig stadig ikke om min egen krop, så derfor brød jeg mig heller ikke særlig meget om at skulle stå og klæde om foran ham, men hellere det end at være alene. 

Mika vidste hvordan jeg havde det, og kiggede derfor væk imens jeg skiftede. Jeg fik hurtigt skiftet, og sat håret pænt op.

"Så er jeg klar." 

Sagde jeg stille og gik over til Mika.

"Det skal nok gå miss Mika, der er dobbelt så mange vagter som der plejer at være."

Jeg nikkede, smilede til ham og håbede at det var nok til at få ham til at slappe af og ikke bekymre sig så meget om hvordan jeg havde det. Han tog forsigtigt min hånd i sin, åbnede døren, og gik ud til de andre der sad i bussens fællesrum. Mika ville have så mange rundt om mig som muligt, til og fra tour bussen, der var ingen der skulle kunne komme så tæt på mig igen. 

Jeg kiggede mig nervøst rundt da vi kom ud af bussen, men Mika lagde broligende en hånd om min skulder og trak mig tættere ind til mig. Det var ikke den nemmeste måde at gå på, men jeg følte mig mere sikker på den måde, og det mente Mika var meget vigtigere end hvad der var nemt. 

Folk stod allerede og ville have autografer, men Mika sagde at det blev der desværre ikke noget af denne koncert. Folk forstod, for de vidste at der altid var en god grund til at han ikke gav autografer, eller aflyste en koncert. Han havde desuden også skrevet det på sin twitter, at der de følgende koncerter ikke blev skrevet autografer, og hvorfor der ikke gjorde. Mange af hans fans havde allerede skrevet kommentarer om hvilket svin manden der havde sneget sig ind i bussen til mig var, og hvor meget de håbede at han fik fængselsstraf. Det håbede jeg vel også selv på at han fik, men jeg vidste jo, at før eller siden ville han komme ud derfra igen, og hvad ville der så ske?

"Er du okay?" 

Spurgte Mika mig, da vi var nået ind i omklædningsrummet. Jeg nikkede og satte mig sammen med de andre, Mika og Chris vidste lige hvad der skulle til, og begyndte derfor at øve aftenens numre igennem, selvom de have gjort det hele dagen. For så var jeg optaget af noget andet, og så kunne jeg måske undgå at tænke på manden i bussen. Vi øvede indtil Mika´s maneger kom ind til os og sagde at det var ved at være tid til at gå bag scenen. Der var ti minutter til vi skulle ind og begynde koncerten. Mika nikkede, tog min hånd i sin, og sammen gik vi alle om bag scenen, hvor vi ventede på tegn til at skulle gå ind. Jeg slappede helt af igen, og havde faktisk glemt alt om formiddagens hændelser. Som jeg altid gjorde når jeg stod på scenen sammen med Mika og alle de andre, Chris stod bag mig hele tiden for at kunne komme hurtigt op foran mig hvis det blev nødvendigt, Mika gik rundt på scenen, men ikke længere væk fra mig, end at han hurtigt kunne komme tilbage til mig. Han slappede en smule mere af da han så hvor afslappet jeg så ud, koncerten blev som de andre gange, noget af en fest. 

Mika og jeg sang vores duetter, og jeg sang med på "Rain" og "Blue eyes", mine to yndlingssange. 

"Jeg håber i har haft en god aften, til trods for de mange ekstra vagter, men det er desværre nødvendigt i øjeblikket." 

Folk klappede for at vise at de forstod, Mika havde ret, han havde nogle utroligt forstående fans. Man kunne ikke andet end at elske Mika, jeg kunne ihvertfald ikke. Jeg ville heller ikke, nu så jeg bare frem til at komme ud i bussen igen, for at slappe af og sove. 

 

Der var nu gået et par dage efter episoden med manden der havde sneget sig ind i bussen, vi vidste stadig ikke helt hvordan han var kommet ind, men blev enige om at det nok var igennem soltaget. Han var stadig arresteret, så indtil videre var der ingen fare på færde, men Mika ville være sikker på at der ikke skete mig, eller lille Ella noget. 

"Hvad laver du miss Mika?"

Jeg fortalte ham at jeg skrev et brev til min far og Ella, for at forklare dem at jeg havde det godt, for de havde jo sikkert hørt om manden der havde sneget sig ind i bussen til mig. 

"Det er nok en meget god ide."

Jeg nikkede, måske jeg også skulle skrive til Ella, at vi ville opkalde vores lille pige efter hende, og spørge hende om hun ville være hendes gudmor. Jeg snakkede med Mika om det, som sagde at det ville hun nok blive glad for, så havde hun også tid til at vænne sig til tanken. Det havde han jo nok ret i, det var jo en ret stor ting jeg ville bede hende om. 

 

Kære Ella

Jeg håber du har det godt, jeg har det selv pragtfuldt. Jeg regner med at i har hørt om manden i bussen? Men der skete hverken mig eller barnet noget, alt er fint. Mika er så stolt over at skulle være far, og glæden er da ikke blevet mindre, eftersom vi har fundet ud af at det er en lille pige vi venter, hvilket bringer mig til at fortælle dig, at hun vil blive opkaldt efter dig, min aller kæreste veninde. Derfor kommer jeg også til et spørgsmål, jeg inderligt håber du vil svare ja til. Mika og jeg har snakket en del om, at det ville være det naturligste at du blev lille Ella´s gudmor, hvis du altså vil?

Hvordan går det med min far og Flower Point? Ja undskyld jeg springer sådan rundt, men som du jo altid har vidst, har jeg aldrig været god til at skrive breve. Det er som altid vidunderligt at tilbringe tid sammen med Mika, og endnu bedre at være med ham på scenen til de forskellige koncerter. Jeg håber at du en dag kommer og ser os? Kunne det ikke være rigtig hyggeligt? Så kunne du jo også se din "ven" igen, hehe, jeg skal nok lade være med at drille. Men jeg tror også at han savner dig, du skulle have set ham i hovedet da han hørte at vi ville opkalde vores lille pige efter dig, han blev helt rød i hovedet. Jeg er bare så glad på dine vegne, at du også har fundet en ung mand at lægge din kærlighed på, en som besvare den. Jeg ønsker jer i hvert fald alt det bedste.

Nå, jeg må hellere smutte igen, inden Mika bliver misundelig. Jeg skulle forresten hilse fra Mika, og resten af bandet, især en person derfra. 

Knus og kram Gabriella.

 

Jeg havde aldrig nogensinde været god til at skrive breve, men jeg vidste hvor meget Ella holdt af at få breve, specielt når jeg var med Mika rundt omkring i verdenen. Jeg havde da også en gave med til hende hver gang, selvom hun hver gang sagde at jeg ikke burde bruge alle mine penge på hende, og da slet ikke nu hvor jeg skulle have et barn. Men jeg rystede altid smilende på hovedet af hende, og forsikrede hende, at der nok skulle være penge til barnet også. 

"Kommer du ikke ud til os andre miss Mika? Vi skal til at se en film." 

Råbte Mika til mig fra fællesrummet, jeg råbte tilbage at jeg bare lige skulle skrive adresse på konvolutten og finde en der ville poste det for mig. 

"Det kan chaufføren gøre, han skal alligevel ud og gå sin aftentur." 

Jeg nikkede, selvom jeg jo godt vidste at Mika ikke kunne se det, eftersom han sad i et andet rum end jeg. Jeg gjorde brevene færdige, og gav dem til chaufføren der stod og ventede på at kunne komme afsted. Så satte jeg mig til rette hos Mika, der havde gjort plads til mig. 

Chris satte filmen igang, vi havde sådan set den et par gange efterhånden, men vi alle elskede den, og den var morsom. Så man opdagede noget nyt hver gang man så den, fordi man havde grinet sig halvt ihjel den første gang man så den.

Da filmen var slut, satte vi os til at spille nogle forskellige brætspil. Det var en af de aftener hvor vi ikke skulle lave nogle koncerter, de aftener var der nogle enkelte af, ellers var det en ny koncert hver aften.

"Altså jeg er næsten overbevist om at i lader mig vinde!"

Sagde jeg, nu havde jeg vundet de sidste tre aftener i træk. Hver evig eneste gang havde de kigget væk når jeg spurgte dem om de snød for at lade mig vinde. Denne gang blev de afsløret, Mika sad og rystede på hovedet, hen imod Chris.

"Hvorfor gør i dog det? Så er der jo ikke noget ved at spille."

"Fordi du blive så glad når du vinder miss Mika." 

Jeg rystede smilende på hovedet af ham, han ville gøre alt for at se mig glad, men at de ligefrem lod mig vinde, det var i overkanten.

"Så tager vi et spil til, hvor i ikke snyder, hvis jeg finder ud af at i gør, kan du sove på sofaen sammen med Chris i nat Mika."

Ordene fik Mika til at kigge på mig med hundehvalpe øjne, men for en gangs skyld kunne jeg stå fast. 

"Det må du ikke sige miss Mika, hvem ved hvad han laver i søvne?" 

"Det finder du jo ud af hvis i lader mig vinde igen, jeg har hørt nogle ting og sager, så hvis jeg var dig, ville jeg ikke lade mig vinde." 

Jeg så truende på Mika, der straks lod som om han krøb som en lille hvalp over mod et hjørne, for at undgå skæld ud eller ballade. Et skævt smil bredte sig på mine læber, endelig kunne jeg holde maske, til trods for at det enormt svært. Chris kunne heller ikke lade være med at smile, han vidste også hvor svært jeg havde ved at holde masken omkring Mika. 

"Tro mig Mika, du vil ikke sove sammen med mig, jeg tror hellere vi må bøje os for fruen, for dit livs skyld Mika."

Mika nikkede, jeg havde endelig fået ram på ham, nu var det bare med at holde ord hvis de lod mig vinde. Selvom jeg nu aller helst selv ville ligge sammen med min mand, men nu skulle det være slut med at han brugte hvalpeøjnene og straks troede at han havde vundet, som jeg jo plejede at gøre, den tid var slut nu, nu var jeg vågnet, og jeg gav ikke op. 

Jeg tabte spillet, så Mika var redet fra den visse død, ved at sove sammen med Chris.

"Der var du vel nok heldig Mika, jeg kan love dig for at du ikke havde overlevet en nat med mig." 

Chris smilede over til mig, og blinkede med det ene øje. Mika så træt ud, så vi besluttede os for at gå iseng, dagen imorgen var lang, og vi skulle spille en ekstra lang koncert om aftenen. Mika og Chris var igang med at skrive min første solo til mig, for hvis jeg skulle være helt ærlig, hvilket jeg jo nok helst skulle, så ville jeg hellere synge end at skrive. At skrive lå ikke til mig, jeg kunne jo ikke engang skrive et ordenligt brev, plus at jeg jo aldrig havde lært at skrive sange. 

Drengene havde spurgt hvilken slags sang jeg ville synge, hvor jeg straks svarede noget med kærlighed, da det lå meget til mig. Hvis jeg skulle vælge en film, var det altid noget med kærlighed, hvis jeg skulle læse en bog, handlede det altid om ulykkelig eller anden form for kærlighed.

Inde i sengen, lagde Mika sig tæt på mig som han altid gjorde, og lagde forsigtigt hånden på min mave, der blev større og større uge for uge. Han aede blidt maven til han selv faldt i søvn, hvor jeg lagde mig om på siden, og betragtede den sovende Mika jeg elskede så højt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...