Forever together

Dette er fortsættelsen af "He must be a dream", jeg vil igen ikke skrive hvad den handler om, da jeg bedre kan lide at overraske, og fordi jeg altid ender med at skive hvad der skal ske i hele historien. :)
Jeg håber at i også vil læse denne :)

2Likes
0Kommentarer
551Visninger
AA

6. Kapitel 6

Mika lå uroligt, så jeg satte mig op i sengen for at se om der var noget galt, han havde tårer i øjnene, så jeg tog stille hans hoved og lagde det på min brystkasse, så han kunne høre mit hjerte slå, og min rolige vejrtrækning, præcis som han altid gjorde når jeg havde mareridt. LIdt efter lidt slappede han mere og mere af, så jeg lænede mig tilbage med hovedet, ville ikke lægge mig ned, fordi jeg var bange for at vække ham, eller for at mareridtet kom igen, og lagde mig til at sove igen på den måde.

Om morgenen vågnede jeg ved at Mika snakkede til mig.

"Hvordan er det dog du ligger min miss Mika?" 

Jeg forklarede ham hvorfor jeg halvt lå, halvt sad.

"Du må da have ondt i nakken, men ja, jeg havde et mareridt."

"Fortæl mig om hvad der skete, det hjælper ind i mellem." 

Han fortalte mig at i mareridtet, var manden fra gårsdagens koncert kommet for tæt på mig, og ved et uheld havde han skubbet mig af scenen, så jeg væltede ned, og ramte sikkerheds hegnet og brækkede nakken. 

"Gabbie, du overlevede ikke. Jeg vil have øget sikkerheden på scenen, der må ikke ske dig eller Ella noget." 

Jeg smilede let til ham, han var stadig overbevist om at det blev en lille pige. Jeg synes at det var sødt, at han virkelig håbede sådan på at få en lille pige, en pige der efter hans mening, lignede mig på en prik. Dog håbede jeg lidt på, at ligemeget hvad køn barnet var, at det ville få bare en lille smule af hans vidunderlige krøller. 

"Jeg er ligeglad med kønnet, så længe barnet er rask. Og er det ikke et raskt barn, vil jeg elske det alligevel." 

Sagde jeg, Mika nikkede og sagde at han var enig.

"Ligemeget hvad, skal barnet forkæles. Det skal have den bedste barndom et barn nogensinde kan få." 

Igen så jeg billedet af Mika, stående med det lille barn i armene, stå og snakke beroligende til det. Forsikre det at han altid vil være der for det, at han ikke ville lade der ske noget ondt med det, at han til enhver tid ville beskytte det mod alverdens farer. 

"Hvad smiler du sådan af miss Mika?" 

Spurgte han undrende, men kunne ikke lade være med at smile af mig.

"Ikke for noget, vi må hellere komme afsted så vi ikke kommer forsent til jordmoderen."

Mika rejste sig hurtigt, og var klar på under to minutter, han havde glædet sig i flere dage til at skulle få barnets køn at vide, så vi kunne få købt baby ting der passede til kønnet. 

Mika havde leget en bil så vi ikke tiltrak al for megen opmærksomhed hos jordmoderen, dette skulle helst være risiko frit på alle måder. Ment på den måde, at han ikke ville risikere at en fan kom for tæt på mig igen. 

Jeg blev en smule forbavset over at han faktisk kunne køre så godt bil, jeg havde aldrig set eller hørt at han havde kørekort, men det havde han åbenbart. 

Han satte musik på radioen, vi sang med da hans sang "Blue eyes" kom på. Jeg lænede mig tilbage og så drømmende ud over landskabet, jordmoderen boede ude på landet, så der var massere af natur omkring os. Det var vidunderligt, vejret var varm, og overalt kunne man hører fugle sang. 

Hun boede på en stor smuk gård, marker fyldt med blomster omringede gården, og sendte vidunderlige dufte ud.

"God formiddag, i må være Mika og Gabriella. Velkommen hertil." 

Hun tog pænt imod os, og viste os ind til hendes lille jordmoder stue. Mika satte sig på stolen ved siden af den seng jeg skulle ligge i, så hun kunne komme gelé på min mave, og scanne den, så hun kunne se om alt var som det skulle være, og om hvilket køn barnet havde. Hun forklarede alt hvad hun gjorde, og at geléen nok var en smule kølig mod huden, ja tak, det skal jeg love for at den var. Hun havde scannet mig et stykke tid, for at være helt sikker, og spurgte så om vi ville vide hvad køn barnet havde. Mika og jeg nikkede, og ventede i spænding på hendes svar.

"I skal have en lille pige."

Jeg kiggede over på Mika, der allerede var rørt til tårer, han fik sin drøm om en lille pige opfyldt. En tårer undslap også mine øjne, nu kunne vi rigtigt købe babyting, små lyserøde, lillae og en masse andre pige farvede ting, præcis som Mika så gerne ville. Jeg elskede at gøre ham glad, og nu hvor vi vidste at det ville blive en pige, følte jeg at jeg igen havde noget at give ham, at jeg kunne give ham noget tilbage for alt det han gav mig. 

Jordmoderen tørre geléen af min mave, og sagde at jeg skulle have en tid hos en jordmord igen om en måneds tid. Jeg nikkede og sagde at jeg lige skulle finde ud af hvilken by vi var i der, så jeg kunne få fat på en jordmord der. 

"Det lyder godt, men jeg vil klart anbefale jer, at når der er omkring tre måneder tilbage til barnet kommer, at i finder en fast jordmoder, en som du føler dig tryg ved, også så du ved hvem der er der under fødselen."

Jeg nikkede og sagde at det havde vi også snakket om, både for min, men også for Mika´s. Han sad stadig ubevægelig på stolen, med tårerne trillende ned af kinderne, ude af stand til at vide hvad han skulle sige eller gøre. Glæden havde som lammet ham.

"Jeg vil lade jer være lidt, så i kan glæde jer over nyheden."

Jeg takkede venligt, og gik stille hen til Mika. Jeg satte mig på skødet af ham, lagde hovedet ind til hans. 

"Så fik du ret alligevel skat, er du glad?" 

Han kunne ikke rigtigt andet end at nikke, jeg tænkte lidt over hvad jeg skulle gøre for at få ham med ud i bilen, glæden havde virkelig slået ham ud. Men så kom han til sig selv, lyste op i det velkendte, vidunderlige smil, rejste sig forsigtigt så jeg ikke gled ned på gulvet, holdt armene om mig, og løftede mig op i sine arme. Han kyssede mig inderligt på munden, det var tydeligt at han prøvede at udtrykke sin lykke, men at han på samme tid, ikke helt vidste hvordan han skulle gøre det. 

"Skal vi kører tilbage til bussen, så vi kan komme videre til din næste koncert skat?" 

Jeg var blevet bedre til at bruge ordet skat om ham, hvilket altid fik ham tilbage på jorden hvis han var nede, eller helt væk af glæde. Det hjalp også denne gang, han nikkede, tog min hånd i sin, og gik med mig ud for at sige farvel til jordmoderen. 

I bilturen hjem nynnede Mika den melodi han altid nynnede når han var glad, eller når han skulle berolige mig om aftenen. Det var hans egen sang "Rain", og folk der kom udefra ville nok mene at han var for selvglad, hvis de hørte ham gå og nynne sine egne sange. Men de kendte jo ikke til hvorfor han gjorde det, det var for det meste for min skyld at han gjorde det, hvis jeg var nervøs, eller ked af det, nynnede han beroligende sine sange for mig, fordi det var det eneste der kunne hjælpe mig. Hvis folk vidste at det var derfor, ville de komme til at elske ham endnu mere end de i forvejen gjorde. 

Da vi trådte ind i tour bussen igen, efter at have afleveret bilen hos manden vi havde lejet den, så bandet og danserne spørgende på os. De havde alle vidst at vi idag skulle til jordmoder, og have at vide om vi skulle have en pige, eller en dreng. Mika kiggede rundt på dem, lod som om han ikke forstod hvorfor de stirrede sådan på os.

"Nå, hvad for noget slags tøj og ting og sager skal vi så købe til den lille?"

Sagde Chris.

"Ja, ud med det, bliver det en dreng eller en pige?" 

Spurgte Ella´s flirt. 

Mika kiggede rundt på dem alle sammen, ned i jorden, op igen. For at trække tiden ud så længe som muligt, men helt godt klarede han det ikke, han kunne ikke skjule det brede smil på læberne. 

"Det bliver en lille pige!" 

Udbrød han, og tårerne vendte tilbage til hans vidunderlige ansigt. De andre fik ligeså mange tårer i øjnene, de vidste at lige meget hvad, ville Mika elske barnet, men nu havde han fået sit ønske om en lille pige opfyldt. Jeg så smilende over på Mika, der straks satte sig ned, og beordrede mig på en kærlig måde, til at sætte mig hos ham.

"Har jeg nogen mulighed? De andre fylder jo alle sæderne." 

Drillede jeg. Men snart kunne jeg ikke længere sige det om dem, men de kunne snart bruge det mod mig. Der var så småt begyndt at komme en lille bule til syne på min mave, hvilket bare fik Mika til at snakke endnu mere om at han så vores lille pige sparke. Ja, nu ville han jo sige vores lille pige, for nu havde han jo fået at vide at hans foruddannelser havde været rigtige. 

Det tegnede allerede på at det ville blive en alletiders dag, den var startet godt, og en koncert om aftenen med Mika, var altid en fantastisk afslutning på en i forvejen god dag. Nu skulle vi bare køre et godt stykke vej, og derefter gøre os klar, så vi alle kunne give den gas på scenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...