Forever together

Dette er fortsættelsen af "He must be a dream", jeg vil igen ikke skrive hvad den handler om, da jeg bedre kan lide at overraske, og fordi jeg altid ender med at skive hvad der skal ske i hele historien. :)
Jeg håber at i også vil læse denne :)

2Likes
0Kommentarer
551Visninger
AA

1. Kapitel 1

Vi var nået langt på vores bryllupsrejse, faktisk manglede vi kun et enkelt sted. Det sted han flyttede til da han flyttede hjemmefra, jeg glædede mig til at se hvilket sted han havde boet for sig selv, da han lige var flyttet hjemmefra. 

Det var en lille to værelses lejlighed midt i byen London, hvor han satdig havde adresse lidt endnu. Han havde ikke haft tid til at opsige lejligheden, men det gjorde nu heller ikke så meget, for jeg havde aldrig været i London før, og i den tid vi skulle være her, var det i hans kæmpe lejlighed vi boede. 

Vi skiftedes til at lave mad, faktisk skiftedes vi til alle de huslige pligter. Vi havde nægtet at tage en stuepige med på bryllupsrejse, det var noget vi ville have for os selv, men også fordi jeg som sagt godt kunne lide de huslige pligter, selvom det ikke var en adelig kvindes arbejde at ordne huset, det havde hun jo folk til. 

Hans lejlighed var enorm, det var en han havde købt da han havde været kendt i godt et år, og havde tjent en del penge. Den var vidunderlig, og havde en masse små fine detaljer over det hele. Når han ikke selv var der, lejede han den for det meste ud til sine venner der brugte den som en ferie lejlighed. 

Vi havde været afsted i fire måneder, så jeg så en smule frem til at komme hjem til den gamle herregård, den lille hytte hvor Mika og jeg skulle starte med at bo i, og stutteriet som nu var mit fordi jeg var blevet gift. 

Vi havde sendt en del breve til min far og Ella, for at de kunne høre om vores oplevelser, men også så vi kunne holde lidt øje med hvordan det gik dem derhjemme. Det lød til at det gik godt for Ella og hendes kavaler til brylluppet, hun nævnte ham ihvertfald tre gange i hvert eneste brev, og hun havde ikke sparet på brevene, ganske som jeg heller ikke havde gjort. 

Det skulle blive helt rart at se gården igen, alle hestene, og selvfølgelig min far og Ella der havde sagt at de ville tage spændt imod os. Vi havde selvfølgelig købt små gaver til dem begge fra de efterhånden mange byer vi havde besøgt, mange af de forskellige lande og byers blade havde også interviewet os, taget billeder og så videre. De fleste af Mika´s fans kendte mig allerede inden da, men nu var vi næsten sikre på at alle hans fans vidste hvem jeg var, vores bryllup var jo blevet omtalt i de fleste blade rundt om i verden, fordi alle lande havde en del Mika fans. 

Vi havde ikke haft noget imod at dele vores bryllup og vores lykke med bladenes læsere, og 
Mika´s fans. Det eneste der gik Mika en del på, var at nogle af bladene skrev ting som, at han glemte sine fans og så videre, men til det kommenterede en masse fans på hans twitter, at de helt sikkert ikke mente at han glemte dem, at han skulle have lov til at være på bryllupsrejse, og at de vidste at han ville komme tilbage til dem, og at de håbede at han og jeg snart kom ud med endnu et nummer sammen. 

"Kom, jeg vil vise dig noget helt specielt, vi skal gå lidt, men det er ikke så langt."

Jeg nikkede bare smilende, og fulgte ham med glæde, med min hånd i hans. Det føltes dejligt at kunne gå som mand og kone gennem de mange gader, en følelse jeg nok aldrig ville vænne mig helt til, fordi der hele tiden kom nye ting til. 

"Det her, er det hjørne jeg stod på som en seksten sytten årig, og sang og håbede på at blive opdaget." 

Det var spændene, at gå gennem Londons mange gader med Mika, for han havde så meget at sige om de forskellige steder. Han fortalte og viste om de diskoteker han havde besøgt mest, hvilke steder han holdt mest til med vennerne efter skole og så videre, alt noget jeg kunne bruge til at lære min mand bedre at kende med. 

Den sidste aften i London, tog vi ind på en vidunderlig restaurant med en fantastisk mad, og med venlige tjenere. 

"Det har været helt fantastisk at være ude og rejse med dig Mika, det har været helt vildt spændene at se alle de steder du har været igennem årenes løb."

"Det er jeg glad for at høre, glæder du dig til at komme hjem til din far og gården igen?" 

Jeg nikkede og sagde at jeg havde nydt hvert sekund jeg havde været afsted og alene med ham, men at det også ville blive rart at blive omgivet af familien igen. Vi gik stille hjem til hans lejlighed igen, hånd i hånd som altid. I lejligheden havde vi fundet en film frem som vi ville se sammen inden vi lagde os til at sove. Vi havde jo en lang køretur foran os dagen efter. 

Mika lagde sig til rette, jeg lagde mig ved siden af ham, lagde hovedet på hans brystkasse. Det virkede altid beroligende på mig. Under filmen tog Mika fat i mit ansigt med den ene hånd, så jeg kiggede ind i hans vidunderlige brune øjne, de øjne jeg kunne drømme mig helt væk i, også selvom jeg var i et rum fyldt med mennesker, kunne jeg kun se Mika og hans fantastiske øjne.

"Jeg elsker dig miss Mika, jeg elsker dig virkelig af hele mit hjerte. Hvad skulle jeg dog gøre uden dig?" 

"Du behøver ikke gøre noget uden mig, jeg er her jo." 

Han kyssede min pande, jeg kunne mærke at han smilede da jeg sagde at jeg jo var her, at han ikke behøvede gøre noget uden mig. 

Han kyssede min mund igen, lagde sin ene hånd om ved min nakke som han havde gjort så tit. Jeg vidste ikke hvad der gjorde ham så længselsfuld, men hans kys var tydeligt præget af længsel. Hans læber bevægede sig ned af min hals som de havde gjort et par gangen før, men denne gang stoppede de ikke der, de fortsatte mod min mave. Han trak forsigtigt op i min kjole, og lagde hånden på mit lår. Jeg rykkede mig lidt tilbage, undrede mig over hvad det var han havde gang i. Aldrig havde han gjort sådan noget, men jeg kunne mærke hans længsel blive større og større. Hans hånd gled længere op af mit lår, jeg satte blidt hænderne på hans brystkasse for at stoppe ham, men han forstod ikke helt hvad jeg mente. Han kyssede mig på halsen igen, og lod hånden glide lidt længere op igen.

"Hvad laver du Mika?" 

Han stoppede et øjeblik, kiggede på mig og smilte. 

"Jeg elsker dig Gabriella Stenfeld." 

"Det ved jeg, men hvad er det dog du laver?" 

Han sagde stille at han længtes sådan efter mig, og at jeg bare skulle slappe af, han skulle nok være forsigtig. 

"Forsigtigt? Mika med hvad?" 

Jeg havde på ingen måde kendskab til det han havde i sinde, det var derfor jeg blev en smule bange for hans tilnærmelser. Ingen havde fortalt mig om den side af ægteskabets mange goder, så jeg skubbede ham forsigtigt væk, bange for at gøre ham vred. 

Han forklarede hvad han mente, imens hans blidt kyssede min hals. Jeg mærkede en underlig kildren jeg aldrig før havde følt i maven, hvad var det der skete? Hvorfor fik hans kys på min hals det til at kildre i maven? Han forklarede færdig, og jeg rykkede hurtigt tilbage da det gik op for mig hvad han havde tænkt sig.

"Jamen Mika, det kan vi da ikke." 

Udbrød jeg forfærdet, jeg havde hørt en anelse om det, når nogle piger nede ved skovsøen fortalte om det, men det var også det. 

"Gabriella, bare slap af, hvis du ikke er klar så venter vi bare, jeg vil ikke gøre noget ved dig du ikke kan lide, det ved du." 

Hviskede han beroligende til mig, og trak mig tæt ind til sig. Jeg begyndte at græde mod hans skulder, nu havde jeg med garanti skuffet ham. Den eneste mand mit hjerte nogensinde havde banket for, den eneste der altid havde taget sin tid med mig for ikke at skræmme mig væk, nu var der endelig noget jeg kunne give tilbage til ham, og så skuffede jeg ham.

"Hvorfor græder du dog min kære? Det var ikke min mening at gøre dig ked af det." 

Mika klemte kærligt på min skulder, nu havde jeg også gjort ham ked af det. Hvad var jeg dog for en hustru.

"Fordi jeg har skuffet dig Mika, jeg kan ikke, jeg har såret dig." 

Jeg forsøgte at rejse mig, men Mika holdt blidt fast i mig.

"Du må ikke gå, du har hverken såret eller skuffet mig, jeg burde have tænkt på at du ikke kender til det. Vi tager det i dit tempo, du skal ikke føle dig tvunget til noget, okay?" 

Jeg nikkede stille og lagde mig tæt ind til ham igen, hvor var han dog forstående, jeg havde slet ikke fortjent ham. 

Da han ville lægge sig ned så vi kunne sove, holdt jeg ham lidt tilbage, uden rigtigt at vide hvad jeg skulle gøre. Mine læber rørte hans i et langt og lidenskabeligt kys, straks var den kildrende fornemmelse i maven tilbage, jeg vidste ikke hvad det var, kun at det var en underlig beroligende følelse. 

"Du behøver ikke gøre det hvis du ikke er klar miss Mika, jeg vil ikke tvinge dig til noget." 

Sagde han imellem mine kys. 

"Det gør du heller ikke, jeg kunne godt lide dine kys på min hals. Jeg kan ikke love dig at gennemføre det, men jeg kan love at forsøge." 

Han kyssede mig kærligt på panden. 

"Jeg kan ikke forlange mere, men er du sikker?" 

Jeg nikkede, og gav mig til langsomt, og en smule nervøst at knappe hans sorte skjorte op, knap for knap med rystende fingre. 

"Bare slap af, tag det helt roligt, vi skal ikke skynde os med noget som helst." 

Hans ord fik mig til at slappe mere og mere af, jeg var stadig usikker på hvad jeg skulle, men Mika hjalp mig lidt på vej, han gjorde hvad han kunne for at få mig til at slappe af, men hjertet hamrede afsted, som om det ville springe ud af kroppen hvornår det skulle være. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...