Historien om en moder

Livet kan næsten ikke blive smukkere, da Frederikke Reventlow venter sit tredje barn med hendes elskede mand. Barnet fødes og viser sig at være endnu en søn - en sund og rask dreng, som får navnet Conrad.
Den fremskidtsvenlige famile er ude af sig selv af lykke og intet ondt synes at kunne ramme dens medlemmer, men pludseligt flammer glansbilledet op og går i røg, da Conrad rammes af lungebetændelse. 14 dage efter fødslen lukkes hans øjne i for altid og familien må nu forsøge at kæmpe sig igennem sorgen.
Frederikke bliver angst for at miste de tilbageblivende sønner og vogter over dem som drage. Særligt den sarte Ernst er hun bekymret for.
I et forsøg på at muntre sin frue op, lejer Christian Reventlow et landsted nær Furesø, hvor Frederikkes humør langsomt vender. Den friske landluft gør hende godt og hun anlægger en lille have, som hun passer med ømhed. Hendes drømme og fantasier begynder at kredse om den romantiske forestilling om det idylliske og enkle liv som bondekone på landet

15Likes
9Kommentarer
1797Visninger
AA

6. Kapitel 6

Ugerne gik og Frederikke fortsatte med at drive de dystre tanker bort med det meditative havearbejde, hvilket blev lettere og lettere for hver dag der gik og som haven voksede sig større og smukkere.

Hendes tanker var så langt borte, at hun slet ikke bemærkede at hendes krop var begyndt at forandre sig. Det var først en dag, da Thomasine stod og ordnede hendes hår og med et sigende blik bemærkede den særlige og milde glød, der nærmest havde stået om fruen på det sidste, at tankerne satte igang i Frederikkes hoved. 

Kunne det virkeligt passe? Hun talte dagene på fingrene og ganske rigtigt: Det var to måneder siden, hun sidst havde haft sin menstruation. Frederikke prøvede at lægge en dæmper på den eufori der boblede igennem hende. Hun måtte være helt sikker, før hun tillod sig, at hengive sig til drømme og forventningsglæde - og især før hun fortalte det til Christian.

 

Christian var taget hjem til hovedstaden, for at passe sit embede, men kom ud på godset, så ofte som han kunne. En dag kom han hjem med en stor flad pakke til Frederikke. "Det er den nyeste mode i Frankrig," sagde han, imens hun ivrigt forsøgte at binde snoren omkring æsken op. "Det er et af Dronning Marie Antoinettes påfund, jeg er sikker på at du vil elske den!" 

Omsider gik knuden op og Frederikke var næsten ved at flå låget af, men så lagde hun bånd på sig selv. Forsigtigt løftede hun det raslende rispapir og den mest bedårende kjole åbenbarede sig.

"Det er en chemisekjole - alle kvinder i Frankrig går med dem - høj som lav! Og man behøver ikke korset under dem, så mange er holdt op med at gå i de unaturlige tingester, akkurat som du gjorde for flere år siden."

Frederikke var målløs, hvad der lå i æsken, var alt, hvad hun havde drømt om - det var den perfekte kjole til havebrug. Kjolen var af let, hvid bomuld og syet i så enkel en facon, at hun ville sværge på at en hver kvinde kunne passe den, om man så var tyk eller tynd, for man bandt den blot sammen i livet med et skærf, så den ikke hang løst omkring een. 

"Christian den er vidunderlig," sagde hun åndeløst. "Nu kan jeg gå i haven, uden at stive og stramme klæder kommer i vejen for mine bevægelser!" Hun så op på ham. "Og jeg behøver ikke at frygte besværet med at komme i tøjet, når maven vokser..." smilede hun og lagde hånden på det omtalte sted. Først så han uforstående på hende, men så gik det op for ham, hvad hun prøvede at fortælle.

"Er du sikker?" spurgte han med en blanding mellem skepsis og forventning. 

"Ja, min egen," sagde hun og puttede sig ind til ham. "Hvis du havde været mere hjemme, havde du nok lagt mærke til, hvor ilde jeg har det om morgenen."

Han så bekymret på hende, men så lo hun. "Åh, Christian, tag det ikke ilde op - jeg har bare været så ensom med min glæde og manglet een at dele den med! Hvor er jeg lykkelig for at du er hjemme hos mig igen." Det sidste blev sagt som et nydende suk, mens hun lænede hovedet mod sin ægtemands brede bryst og lukkede øjnene. 

"Nu bliver alt godt igen! Nu skal vi leve lykkeligt..."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...