Change my mind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 1 jul. 2013
  • Status: Igang
21 årige Louis Tomlinson er et af de 5 medlemmer af bandet One Direction. Hans hjerte er blevet knust godt og grundigt da kæresten Melissa ikke kunne holde læberne fra hans bedste ven Harry Styles, som også er et af bandets medlemmer, backstage til en af deres koncerter under Take me home touren. Harry har længe haft et stort crush på Melissa og da de var kommet tættere og tættere på hinanden under touren kunne han simpelhen ikke holde sig tilbage. Melissa er enormt skuffet over hvad der skete og vil derfor gøre alt for at fikse Louis hjerte, hun kæmper en stor kamp for ham men for hvert skridt hun tager sårer hun Harry mere og mere….

Kapitlerne skifter synsvinkel mellem Louis, Melissa og Harry.

6Likes
1Kommentarer
416Visninger
AA

2. My mistake, my fault - Harry - Part 2

Jeg sad der på Louis' sengekant og så ind i hans røde øjne, jeg kunne se hvor meget han havde grædt. En ubehagelig følelse skyldede ind over min krop og jeg mærkede et stik af skyldfølelse. Det var forfærdeligt at se ham sidde der på gulvet med ild røde øjne og helt hjælpeløs. Han var min bedste ven og jeg havde stukket ham i ryggen men jeg kunne simpelhen ikke modstå den mulighed jeg fik, jeg havde haft et crush på hans kæreste Melissa i det sidste års tid. Det var det største og mest forfærdelige crush jeg nogensinde havde haft! Spørgsmål som "Hvorfor kunne jeg ikke bare styrer mig?" og "Du har stukket din bedste ven i ryggen Harry, hvordan kunne du gøre det?" sejlede rundt og jeg ville ønske jeg var verdens mester i at formulere mig også selvom min stemme rystede. 

"Louis, det var virkelig ikke meningen men.." Min stemme rystede og jeg ledte efter ord, min hjerne arbejde på højtryk for at sammensætte den bedste forklaring, det skyldte jeg ham. "Jeg har haft det her crush på Melissa længe og.." Jeg skulle lige til at fortsætte men Louis udbrød "Harry, jeg gider virkelig ikke at høre din latterlige forklaring! Hvordan tror du jeg har det ligenu?" Jeg kiggede ned på mine hænder som lå i mit skød. "Lou, jeg tror du har det forfærdeligt og jeg forstår godt at du er sur og ked af det men hvordan tror du jeg har det? Jeg har haft det største crush på din kæreste og da vi fjollede rundt ude backstage, ja så skete det bare!" En tårer trillede ned af min kind og jeg tørrede den hurtigt væk igen. Louis rejste sig fra gulvet og gik med få hurtige skridt ud af værelset. På vejen ud greb han fat i håndtaget og råbte "Ekskæreste Harry, er du tilfreds nu? Du kan bare tage hende men forvent ikke at vi forbliver venner!" Han smækkede døren som om det var et forsøg på at få bussen til at vælte. Jeg hørte Zayn sige med en spørgerne stemme "Er der nogen som vil forklare mig hvad der er sket?" Jeg rejste mig, åbnede døren og så at Zayn stirrede på mig med et spørgende blik "Er du okay Harry?" Jeg rystede på hoved, jeg udbrød i gråd. Zayn gik over til mig, lagde armen om mig og trak mig med ind til sofaerne. Tårernede væltede ned og jeg hulkede. Jeg havde aldrig før haft så forfærdelig en følelse. Det mest fantastiske kys var pludselig blevet til mit livs største fejl. 

"Harry, hvad er der sket?" Spurgte Zayn med en rolig stemme igen og jeg gav mig til at forklare det hele for ham. Et halv chokeret og overrasket udtryk gled henover Zayn's ellers så rolige ansigt. "Jeg ved godt at det er forfærdeligt men jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal sige til ham! Jeg ville bare ønske jeg kunne spole tiden tilbage, jeg vil ikke miste Louis" Hulkede jeg højt i håb om at han stod ved bussens dør og lyttede med. "Bare rolig Harry, du mister ikke Louis! Han holder meget af dig men giv ham lidt tid, lidt luft til at tænke over det hele. Han skal nok blive god igen. Husk at jeg vil være her for dig hvis du har brug for en at snakke med" Sagde Zayn. Jeg nikkede stille og gav ham et kram som tak for støtten. Bussens dør åbnede og ind kom den gladeste dreng jeg nogensinde havde mødt, nemlig Niall. "Hey drenge! Ja jer to derovre! Nu vil jeg spise en sandwich også skal vi over at øve! Og Hazza, jeg håber du er okay når men vi skal altså øve nu" Sagde han med en glad stemme. Vi rejste os op fra sofan og derefter gik vi over til de andre. 

Jeg frygtede at se Louis røde øjne igen, jeg frygtede hans ord, jeg frygtede at den forfærdelig følelse skulle brede sig mere. Men da jeg trådte ind kunne jeg ikke se Louis, jeg kunne kun hører hans stemme råbe op og lidt efter hørte jeg Melissa græde mens hun forsøgte at formulere sig hvilket nok ikke gik som planlagt. Jeg stirrede på døren med rystende hænder, jeg var nervøs for hvad der kunne ske derinde… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...