The Bad and the Innocent ϟ Larry Stylinson AU *STOPPET*

Louis Tomlinson - bare hans navn får jorden til at skælve på Hall Cross Schools gange. Han ryger, får dårlige karakterer, har tatoveringer og pieringer over alt på kroppen, kører motorcykel og er blandet ind i nogle små kriminelle ting. Han har fået tildelt stor respekt blandt sine medelever, men faktisk er de allesammen bange for ham. En dag starter den stille dreng, Harry Styles, på skolen. Harry har ar på sjælen og er rigtig dårlig til at komme i kontakt med andre, så han holder sig mest for sig selv, men det bliver svært, da Louis pludselig finder en vis interesse i drengen. Uventede følelser sprudler frem, og de to drenge er pludselig kommet helt i tvivl om, hvem de egentlig er. Følg jagten om kærlighed og om at finde sig selv, når hele verden samtidig er efter én for at være anderledes og skille sig ud i mængden.

130Likes
233Kommentarer
9010Visninger
AA

8. Kapitel 6


 

Idræt. Det var utroligt, ét ord kunne få sådan en irritabel følelse glide gennem Harry, få ham til at grynte af ubehag og give ham selvmordstanker alt sammen på 4,3 sekunder.

Nej, Harry kunne ikke lide idræt - han hadede det. Det var det mest åndssvage fag, Gud nogensinde havde valgt at proppe ind i skoleskemaet, bare så han kunne få lidt underholdning ud af samtlige teenageres pinsel og rædsel.

"Fuuuuck, jeg hader idræt," bandede Harry for at sætte ord på sine følelser, da han og Niall sammen gik ud fra omklædningsrummet mod fodboldbanen, hvor cirka halvdelen af eleverne, der skulle have denne time, allerede var.

"Samme her, mate, kan du ikke brække mit ben?" Spurgte Niall og tog en bid af sin kyllingevinge, han havde været så sær at tage med ud på fodboldbanen. Helt ærligt, hvem gjorde sådan noget? To ord. Niall. Horan.

"Hvorfor i alverden skulle jeg gøre det?" Spurgte Harry og så på Niall, som om han var åndsvag, hvilket Harry blev mere og mere sikker på, han var, desto mere tid de tilbragte sammen.

"Så jeg ikke kunne være med til idræt, like duh?" Smaskede Niall med munden fuld af kylling, som om det var det mest indlysende i verden. Harry rullede med øjnene og besluttede sig for at lade den ligge.

"Hey Olly, vil du brække mit ben, så jeg ikke kan være med til idræt?" Spurgte Niall Olly, der i det samme kom småløbende for at indhente dem.

"Selvfølgelig, hvis du altså vil få min skulder af led, så har vi en aftale," sagde Olly i et helt normalt tonefald, som om de stod og snakkede om vejret og ikke om at brække hinandens knogler.

"Deal," sagde Niall utydeligt og kom til at spytte noget kylling ud, hvilket Harry ikke kunne lade være med at finde en anelse klamt.

"Deal," bekræftede Olly og gav Niall hånden. Harry rullede igen med øjnene.

"Mind mig lige om, hvorfor jeg er venner med jer," mumlede han og rystede opgivende på hovedet. Niall kom med en protesterende lyd, mens han fornærmet stak en albue i ribbenene på Harry, som ikke kunne andet end at grine.

"Horan! Er det en kyllingevinge?!" Råbte Mr Gibson, deres idrætslærer, så både Niall, Olly, Harry og et par andre spjættede forskrækket. Mr Gibson var skrækindjagende, og de fleste elever var bange for ham, og dem der ikke var bange var så skrækslagende, at de havde flyttet skole. True story.

"Oh, uh, nej?" Svarede Niall dumt og kom til at lave det om til et spørgsmål, mens han hurtigt fik hånden, han holdt kyllingevingen med, om bag ryggen. Mr Gibson sendte ham et mistænksomt blik, men blev så distraheret af en dreng ude på fodboldbanen, der var i gang med at kravle op i fodboldmålet.

"Hey! HEY! Kom så ned derfra, eller skal jeg selv komme og gøre det?!" Brølede Gibson, så den stakkels dreng blev så forskrækket, at han et øjeblik glemte, hvad han havde gang i og kom til at give slip, så han faldt ned og landede på græsset med et bump, der kunne høres helt fra, hvor Harry stod. Heldigvis fik det ham til at glemme alt om Niall, der derefter lykkeligt kunne gnaske videre på sin kylling.

Alt taget i betragtning, så kunne Harry godt lide idræt, når det nu kom til stykket. Det var en af de eneste timer, han havde sammen med både Niall, Olly og Ed. Apropos, hvor var Ed egentlig? Harry kunne ikke umiddelbart få øje på hans røde hårtop nogen steder.

"Hvad fanden. Er det. Du har på?" Udbrød Olly pludselig i et fladt toneleje henvendt til en person bag Harry. Harry drejede hurtigt rundt for at se, hvem Olly snakkede til, og et overraskende syn mødte ham.

Ed stod iklædt pink fra top til tå bort set fra de hvide joggingsko. Lyserøde shorts, lyserød T-shirt og prikken over i'et var det lyserøde svedebånd, der sad stramt om hans pande lige ved hårlinjen.

Harry måtte gøre sig umage for ikke at grine, for synet var virkelig komisk. Det så bare ikke ud til, Ed havde samme mening. Hans læber var en lige linje, hans øjenbryn trukket sammen, og han så i det hele taget ret pissed ud - mildt sagt.

"Han ligner lidt en gingerudgave af Hony Boo Boo bare uden makeup og alt det der," grinede Niall og fik Olly til at bryde sammen af grin. Harry syntes også, det var lidt morsomt, men han holdt masken for Eds skyld. Selvom det ikke var helt ved siden af.

"Og så er der hårbåndet, der lige gør looket fuldendt," tilføjede Olly, og de brød begge sammen af grin.

"Good one mate, men vi må hellere passe på, ellers ser han rødt," sagde Niall, hvorefter de begge to faldt om på jorden af grin. Heller ikke Harry kunne holde sit grin tilbage mere og kom til at grine lidt, inden han fik sin selvkontrol tilbage.

"Ha. Ha. Meget morsomt. Hvis I ellers kan holde op med at le jeres røv i laser bare fem sekunder, så kan jeg forklare det her lorte gay-outfit," vrissede Ed. Niall og Olly tog sig sammen og kiggede forventningsfuldt på Ed. "Min mor kom til at putte en rød sok i vaskemaskinen med alt det hvide tøj, hun nåede ikke at vaske det med klorin for at trække farven ud, og så havde jeg ikke andet, okay?"

"Det forklarer stadig ikke hårbåndet," kommenterede Olly, så Niall gav et kort fnis fra sig, som var kort fordi Ed hurtigt var klar til at sende ham et dræberblik.

"Det er et svedebånd, twat, det er for at holde håret ude af øjnene, men det ved sådan nogle korthårede idioter som jer ikke noget om, men det gør du, ikke Harry?" Opmærksomheden var pludselig vendt mod Harry, der hurtigt trak på skulderene, fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle gøre. "Argh, bare glem det," opgav Ed så.

En gennemtrængende fløjten tiltuskede sig Harry samt hans tre venners opmærksomhed. "Så begynder undervisningen folkens, så luk munden og hør efter!" Råbte Mr Gibson øredøvende højt, selvom alle tydeligt kunne høre ham, hvis han talte normalt, men Harry tvivlede på, om det overhovedet var muligt for Mr Gibson. "I dag skal vi spille fodbold."

"Yes!" Udbrød Niall og modtog et advarende blik fra Gibson, så han straks tav. Harry var lagt fra så begejstret som Niall. Selvfølgelig, han kunne da godt lide fodbold, han holdt som sagt med Manchester United og kunne også finde på at se en fodboldkamp engang imellem, problemet var bare, at selv med hans rimelige viden om fodboldspillets regelsæt, konspiration og formål, så kunne hans evner ikke følge med. Rettere sagt, så var han pisse dårlig til fodbold, og en pingvin ville kunne gøre det bedre end ham; Harry var generelt kun lemmer og ingen balance.

"Louis, Max, I vælger hold." Ah, den klassiske 'to af de mest populære får lov til at vælge hold, så alle udskuddene står tilbage'-teknikken. Den mest upædagogiske måde at vælge hold på og alligevel så forudsigelig. Åh, den bitre ironi.

"Jeg vælger Tom," sagde den skallede fyr, der måtte være Max. Frem trådte en lille, brunhåret fyr, der helt ærligt gav Harry en lille smule myrekryb.

"Jeg tager Calum," sagde Louis og gav Calum en high five, da han trådte hen til ham.

Og sådan fortsatte det. Ikke overraskende kom Josh, Andy og Conor på Louis' hold, mens en høj, sorthåret fyr, Siva, en med krøller, Jay, og en brunette, Nathan, kom på Max' hold.

Det var underligt, Harry havde ikke set Zayn nogen steder, og alle havde idræt sammen, så medmindre han var gået med pigerne, hvilket Harry stærkt tvivlede på, så var han nok taget hjem, for Harry havde da set ham vandre rundt på gangene tideligere.

"Horan," kaldte Louis.

"Fuck yeah!" Jublede Niall og modtog himmelvendte øjne fra Louis, men han så ikke ud til at lægge mærke til det.

Olly kom på Max' hold, og da det var Louis' tur igen, blev Harry helt overrasket, da han hørte sit eget navn blive kaldt op. Han havde været så optaget af holdfordelingen, at han helt havde glemt, han selv skulle på et hold.

"Krøltop, din kæreste kalder på dig," sagde Tom, da Harry ikke havde reageret, da Louis havde sagt hans navn. Harry blev straks helt knaldrød i hovedet, og hans øjne fandt hurtigt jorden.

"Hey, fuck dig dickhead! Skal jeg få dig til at æde græs, så du kan få en anden smag i munden end Max' pik?!" Hvæsede Louis og trådte vredt frem mod Tom, men Andy og Conor var hurtige til at stoppe ham.

"Chill, det var en joke, ikke en pik, tag det ikke så hårdt," gav Tom igen, og det var som om Louis' øjne slog gnister. Og det var så der, Mr Gibson valgte at blande sig.

"Drenge, så er det godt," sagde han advarende, og det var første gang, Harry havde hørt ham i et toneleje, der ikke kunne kategoriseres som råberi.

"Det er det fuckface der kalder mig faggot, når han selv sutter den af på Max, når han tror, ingen kigger!" Forsvarede Louis sig, og nu var det Toms tur til at gå til angrib på Louis kun med den forskel, at der var ingen til at stoppe ham. På mindre end tre sekunder var han oven på Louis og prøvede mere eller mindre at mase Louis' hoved ned i græsset.

"Sig det igen, fucking wanker!" Hvæsede Tom. Rundt omkring stod folk bare og så på med store øjne, og noget sagde Harry, at det måske ikke var første gang, Louis og Tom var oppe at toppes.

"Din fucking cockslut!" Spyttede Louis, og Tom gav et rasende brøl fra sig, mens han rullede Louis om på ryggen og lagde an til at slå ham i hovedet med en knyttet hånd, men ramte ved siden af, og så var der klar bane for Louis, der tog chancen og placerede en næve lige midt i Toms ansigt, som gav en klam knæklyd fra sig.

"Fucking bastard, du har brækket min næse!" Skreg Tom og tog sig til næsen, der allerede var begyndt at bløde heftigt, så Harry måtte kigge væk. Han havde det ikke godt med fysiske skader - i det hele taget blod generelt.

Tom skulle til at slå Louis med den anden hånd - hånden han ikke holdt for næsen - men blev i det samme revet væk af Mr Gibson. Louis prøvede straks på at rejse sig for at gå på Tom, men en mandelig lærer trådte til og greb fat om ham for at forhindre ham i det.

"Cocksucker!" Råbte Louis efter Tom, der blev slæbt væk af Mr Gibson sikkert mod kontoret.

"Fucking shithead! Det skal du få betalt!" Råbte Tom tilbage over skulderen, inden Mr Gibson fik ham med sig indenfor. Da Tom var ude af syne, slappede Louis mere af og holdt op med at kæmpe mod læreren, der stadig holdt om ham.

"Kom så Mr Tomlinson, vi skal lige en tur på kontoret og ringe til dine forældre," sagde læreren og begyndte at trække Louis med sig.

"Jeg kan godt gå selv," vrissede Louis og rev sig ud af lærerens greb, som skulle til at tage fast igen, men lod være, da Louis begyndte at gå mod kontoret. Da de også var gået, stod resten tilbage uden at vide, om de bare skulle gå ind og klæde om eller gå i gang med spillet uden Mr Gibson som dommer.

"Er det noget, der sker tit?" Spurgte Harry Niall, der trak på skuldrene.

"Engang imellem. Ikke så tit mere. Det er mere Zayn, der bliver involveret i den slags, men Louis kan også finde på det. Tom Parker, Max George, Jay Mcguiness, Siva Kaneswaran og Nathan Sykes er alle sammen på fodboldholdet, og de har et eller andet magtkamp kørende med Louis, Zayn, Calum, Josh, Andy og Conor," fortalte Niall. "Jeg ved ikke så meget om det, jeg blander mig bare uden om, så kommer jeg ikke i problemer, og det burde du også gøre." Harry nikkede bekræftende af det Niall fortalte.

"Opmærksomhed!" Råbte en lille kvinde og svingede med armene for at få alles opmærksomhed. "Fordi Mr Gibson har andre ting at tage sig af, har I fritime, så I må gerne gå ind og klæde om, der vil ikke være mere idræt i dag." Nogen brokkede sig, men langt de fleste jublede, deriblandt Harry, der var lykkelig over ikke at skulle have idræt.

"Det var heldigt," sagde Olly lettet, da de var på vej mod omklædningsrumene igen.

"Jeg ville nu godt ha' spillet en omgang fodbold," sukkede Niall, og Harry skulle til at kommentere på hans ændrede mening, men lod være, da han kom i tanke om noget, han skulle spørge Niall om.

"Hey Niall, jeg tænkte på, om du skulle noget i aften?"

"Ikke andet en min date med den bøtte kyllingevinger, der står hjemme i mit køleskab, men de planer kan muligvis udskydes. Hvorfor?" Harry rullede med øjnene over sin vens evige kærlighed til mad. Helt ærligt, hvor gemte han alle de ekstra kalorier?

"Nårh, det er bare Louis, der inviterede mig til den her fest i aften, og jeg tænkte på, om du ville med?" Niall tog fat om dørhåndtaget, og de kom begge to ind i omklædningsrummet, inden Niall svarede:

"Jeg siger aldrig nej til alkohol, jeg er totalt på, mate," svarede Niall, og billeder af en halv fuld Niall dansende rundt på et køkkenbord dukkede op på Harrys nethinde. "Hvad sker der egentlig med dig og Tomlinson? Og hvorfor hentydede Tom til, dig og Louis... var en ting?"

"Uhh... vi er bare venner.... tror jeg," mumlede Harry dumt, for hvad skulle de ellers være? Louis havde en kæreste, som oven i købet var en pige, så selvfølgelig var de venner. Men hvorfor gjorde det et eller andet sted ondt i Harrys underbevidsthed at indrømme det?

"Tror du? Jamen det lyder da også meget overbevisende," konstaterede Niall med en sarkastisk undertone, han ikke lagde skjul på. Harry opgav at forsvare sig, da han ikke havde noget at forsvare sig med. Nialls spørgsmål kom bag på ham, mere end det burde, og nu kunne han ikke lade være med at spekulere over, hvad han egentlig var for Louis?

Han blev enig med sig selv om, at han måtte prøve at spørge Louis, når den næste lejlighed bød sig.

 

ϟ

 


"Louis, hvad fik dig til at overfalde Mr Parker?" Spurgte Mr Corwell alvorligt og foldede sine hænder oven på bordpladen.

"For det første så var det Tom der overfaldt mig, og jeg forsvarede mig, fordi han er en kæmpe douchbag, og han fortjente det," svarede Louis roligt.

"Louis, tal pænt," snappede Jay, der sad ved siden af Louis inde på Rektor Crowells kontor. Ja, de havde ringet efter hans mor, og ja, han var i lort til halsen, men fandeme om han ikke var ligeglad lige nu, selvom han nok ikke ville være det senere.

"Mr Gibson har bekræftet, at det var Tom der begyndte, men han sagde også, du provokerede ham til at... hisse sig op," sagde Mr Corwell tilsvarende roligt, ikke den mindste smule påvirket at Louis' valg af ord. Det var ikke første gang, Louis var i problemer og var blevet ført op på kontoret trods alt.

"Provokerede ham?!" Hvæsede Louis og rejste sig fra stolen. "Det var ham der fucking startede, så kan Mr Gibson sige, hvad han vil, men det var det, der skete!"

"Louis! Sæt dig ned!" Beordrede Jay, men Louis ignorerede hende og holdt sit stive blik på Mr Corwell.

"Louis, hvis du nu tog den med ro, så kan jeg fortælle dig, at det er min vurdering, at du handlede i dit eget forsvar, og at det meste af skylden ligger hos Mr Parker. Men det ændrer stadig ikke, at du brækkede hans næse."

"Hvad gjorde han?!" Udbrød Jay og tog overrasket en hånd op foran munden, der stod på vid gab.

"Det manglede fandme også bare, han kan da kun blive pænere med det fjæs, så jeg gjorde ham faktisk en tjeneste," mumlede Louis og dumpede ned i stolen igen. Uden på var han ganske rolig, men indeni var han ved at eksplodere og havde behov for at slå på et eller andet. Hårdt.

"Bare rolig Mrs Tomlinson," forsikrede Mr Corwell og ignorerede endnu engang Louis. "Vi er udmærket klar over, at Louis og Tom har en historie, og det er mig blevet berettet, at det var Tom der startede, så han er blevet bortvist i en uge med øjeblikkelig virkning, mens Louis slipper med en eftersidning, som I vil høre nærmere om snarest."

"Mange tak, Mr Corwell," sagde Jay med sukkersød stemme, og Louis fik kvalme over sin mors røvslikkeri. C'mon, det var ikke første gang, han var smidt op på kontoret og fik eftersidning, og det var sikkert heller ikke den sidste. Hun skulle virkelig bare vide, men så fik Louis sikkert stuearrest resten af livet plus et par år, og det var han ikke specielt interesseret i trods alt.

Mr Corwell gav Jay hånden og gjorde den samme gestus mod Louis, der bare sendte hans hånd et afskyende blik og kantede sig uden om ham og ud af døren.

De kom ud af skolebygningen få minutter efter og begyndte at gå mod Louis' mors bil, der holdt parkeret to rækker henne. Da de kom hen til den, låste Jay den op med to bib, og de satte sig ind. 1, 2, 3...

"Louis William Tomlinson." Når hun brugte Louis' fuldenavn, var det altid et tegn på, at lortet virkelig stod i flammer, og det så sort ud, men Louis var for pissed til at bekymre sig. "En ting er, at du kommer op på rektors kontor efter at ha' været oppe at toppes, en anden ting er at være fuldstændig ubehøvlet, uforskammet og uhøflig overfor rektoren, det har jeg bestemt ikke opdraget dig til."

"Whatever," mumlede Louis og rullede med øjnene.

"Er du klar over, du fremstiller mig som en mor, der ikke kan opdrage sin unge ordentligt!" Skælede Jay, og det var bare så typisk, at hun skulle dreje den over på sig selv, og hvordan hun kom til at se ud i andres øjne. "Og så brækkede du ham Tom drengens næse?!"

Tænk på et roligt og afslappende sted, tænk på et roligt og afslappende sted.

"Du kan godt regne med, det her får konsekvenser! Ingen TV, ingen computer, ingen fester, og din motorcykel skal du heller ikke regne med at se igen lige foreløbig! Og du kan også glemme alt om at få Calum eller Zayn til at komme over, du har stuearrest!" Louis skar tænder, da hun nævnte hans motorcykel, som han allerede havde karantæne fra at bruge, men han holdt sin mund, til Jay slappede mere af, hvilket hun ikke gjorde hele turen hjem, hvor hun fortsat skældte ham ud til den store gulmedalje, men Louis forholdt sig tavs.

De drejede ind ad indkørselen, og inden bilen overhovedet havde parkeret, var Louis ude af døren og stormede op til fordøren, som han brasede ind ad og smækkede efter sig på en rigtig 'pissed-teenager-hold-afstand'-agtig måde. Hans søstre stod klar i dørkarmen ind til deres værelser, da han kom ovenpå, men han gik blot lige forbi dem og ind på sit værelse, hvor han også smækkede døren.

"Fuck!" Bandede Louis arrigt og sparkede til sin komode, og godt nok var han ikke doktor, men han ville mene, det gjorde mere skade på ham end på komoden, men han var i det øjeblik ret ligeglad.

Han slog yderligere på et par ting, væltede sin lampe, sparkede til sin halv fyldte papirkurv, så sammenkrøllede papirkugler røg ud over det meste af gulvet. Da han var kommet lidt af med sine aggressioner, smed han sig en anelse udmattet på sengen og gloede op i loftet, mens han fik sine tunge vejrtrækning tilbage til normal og hans hjerte til at stoppe dets forsøg på at hoppe ud af brystet på ham.

"Fuck," sukkede han igen, for han vidste ikke, hvad han ellers skulle sige.

Da han var kølet helt ned, og han for alvor kunne mærke smerten i sin fod, der hvor han havde sparket komoden, blev der helt stille i værelset bortset fra hans vejrtrækning og hans vækkeur, der stod og tikkede på natbordet.

Sådan lå han i først en halv time, og så holdt han op med at tælle minutterne, men på et tidspunkt kom Jay ind og smed hans idrætstaske og skoletaske på gulvet - han havde glemt sine ting i omklædningsrummet på skolen, men nu var de på magiskvis kommet tilbage til ham, selvom det nok var en lærers værk, som nok havde været nede og hente det og givet det til hans mor, uden han havde opdaget det - og uden et ord tog hun først hans fjernsyn og så hans computer og forsvandt ud af værelset.

Da hun var gået, rejste Louis sig endelig fra sengen. Heldigvis havde hun ikke taget hans mobil, så han gravede lidt i sin taske, inden han fandt den nede i bunden og sendte en sms til Zayn.

Hey mand, hvor var du til idræt?

Det havde været hans hensigt at spørge noget før, men der var ligesom noget, der kom i vejen for det. Svaret kom lidt efter.

Arbejdede på mit B+ i fransk, sorry jeg glemte at sige det :)

Fransk? Mener du lektier? Jeg troede ikke, du gad bruge din tid på det lort? :/

Fuck nej, ikke på den måde, mere sådan intim lektiehjælp af Ms Flowers, hvis du forstår ;)

Louis følte sig dum et øjeblik, for selvfølgelig ville Zayn ikke spilde sin tid på skolearbejde, om hele verden så afhang af det. Han tog den nemme vej, som han altid havde gjort, når hans forældre forlangte et gennemsnit på over B-. Han havde sikkert set samtlige af den kvindelige del af lærestandens inderlår, og han havde det ikke engang dårligt med det, eller også viste han det bare ikke.

Hvordan har Perrie det egentlig med din måde at skaffe gode karakterer på?

Perrie var Zayns kæreste, og spørgsmålet havde naget ham i et godt stykke tid, men han havde bare ikke haft mulighed for at spørge - rettelse, så var han bange for Zayns reaktion, men nu var det over sms, så Zayn kunne ikke fysisk skade ham, og måske var det kujon move, men han kendte Zayns temperament, og han havde ikke lyst til at pisse ham af.

Hun ved det ikke, og sådan skulle det gerne blive ved med at være

Bare rolig mate, jeg holder min kæft

Det ved jeg. Hey, hvad var det for noget med Parker til idræt? Andy fortalte mig om det, men jeg ville lige høre det fra dig også

Det var bare Tom, som han altid er. Et ubetydeligt fuckface. No beggie :)

Jeg hørte du brækkede hans næse. Good one, mate ;)

Naah, han fortjente det ;)

Gud fuck gjorde han så, den cocksucker! Men til noget helt andet, er du så stadig med på i aften? :)

Shit det havde jeg glemt! Sorry mate, men jeg har fået 12årig-behandlingen. Ingen TV, ingen pc, ingen kværn og ingen fester resten af mit liv :(

Og siden hvornår har Louis The Tommo Tomlinson bukket under for sin mors shit? ;)

Sorry mate. Jeg har ikke kørt på min kværn i en måned nu, og jeg vil virkelig ikke forlænge ventetiden :(

Hvad med Curly?

Hvad med ham?

Havde du ikke inviteret ham med?

Louis havde helt smidt ud, at han havde spurgt Harry, om han ville med. Han havde også glemt, han havde fortalt Zayn om det, og faktisk hele vædemålet generelt.

Shit. Okay, jeg kommer. Jeg finder en måde at snige mig ud.

Sådan skal det lyde Tommo boy! ;)

Jaja, whatever

Louis lagde sin mobil fra sig på natbordet, tog ansigtet i sine hænder og sukkede. Alting var kaos. Vædemålet, Harry, stuearrest, lektiehjælp til fransk, som han heller ikke havde en skid styr på, og oh shit. Han havde ikke snakket med Eleanor det meste af ugen. Hun var sikkert fucking pissed på ham, men helt ærligt så orkede han ikke tage sig af det lige nu.

Han lovede sig selv, han ville skrive til El i morgen, nu havde han en fest, han skulle til, og han skulle også lige finde ud af, hvordan han kom ud af sin mors skarpe manicure negle, men først var det festen, så han begyndte at rode sit skab igennem efter bare et eller andet, han kunne tage på.

Da han var nogenlunde tilfreds med sit look, skrev han igen til Zayn og aftalte at mødes uden for Louis' hus om fem minutter - dog et par huse længere nede, så Jay ikke bustede dem - hvor Zayn ville vente på ham i sin bil, og så ville de hente Harry sammen - det var godt nok lidt en ændring i den aftale, han havde lavet med Harry, men det var hans mindste bekymring lige nu.

Nu skulle han bare ud af vinduet, klatre ned af tagrenden og listede sig hen til Zayns bil uden at blive opdaget, og så måtte han krydse fingre for, at Jay var så vred på ham, at hun ikke engang gad se på ham og dermed ikke kom brasende ind på et tomt værelse uden Louis, for så var han i endnu større problemer.

Hans mobil vibrerede på natbordet, lige da han var færdig med at tegne en tynd streg eyeliner under begge øjnene.

Holder her nu

Louis stoppede mobilen i lommen uden at svare Zayn tilbage og sukkede, inden han forsigtigt åbnede vinduet.

"Geroni-fucking-mo," mumlede han stille for sig selv, inden han stak det ene ben ud af vinduet og ud i den kolde aftenluft.

 

ϟ

 

Tjek castlisten/like/kommenter/favorit/whatever I'm a happy unicorn!

Tak fordi I læser med :)

XxEm


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...