Nobody Compares {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Færdig
"Holly, det er meget kompliceret" jeg kiggede ned på mine hænder som var helt svedige. "Jeg vil gerne fokusere helt ud på min musik og X-Faktor, men jeg kan ikke når jeg har en kæreste" jeg kiggede op på hende. Hun stod med et helt forvirret ansigtsudtryk, "Jeg bliver nød til at s-slå o-o-op" hendes øjne blev mere forstående. Hendes øjne løb straks i vand. Jeg havde bare lyst til at lægge armene om hende og sige at alt ville blive okay. "Vi kan sta" hun cuttede mig af ved at tage hånden op, og vende rundt på hælen, og forsvinde.

Jeg dumpede ned på jorden hvor jeg sad og kiggede efter hende med tåre rendende ned af mine kinder. Da hun var væk rejste jeg mig op og gik hjem af.

Hun var lige gået ud af mit liv. Forhåbentligt ikke for evigt, men bare i et års tid.

14Likes
8Kommentarer
1090Visninger
AA

9. Paparatzzi

Hollys Synsvinkel

Jeg havde fået lov af Maura til at tage til London og besøge Niall. Denne gang ville jeg beholde ham i mit liv. Jeg ville ikke miste ham igen. De to år der gik efter Niall havde slået op med mig var et helvede. Jeg blev mobbet, jeg følte mig ikke god nok. Det hele var bare i vejen, og han var ikke ved min side til at hjælpe mig. Da han så kom tilbage, afviste jeg ham. Jeg ville ikke være ved hans side, når han ikke havde været ved min.

 

Jeg sad og kiggede på drengene som var i studiet. Det var ikke særligt stort, men der var hyggeligt. Jeg førte en samtale med en ung pige som var der inde af en eller anden grund. Hun skulle være sammen med Louis eller sådan noget. 

 

Hun var meget køn, hun havde langt brunt hår, og et lille sødt ansigt. Hun lignede en lille uskyldig pige, men på en god måde. Hun sagde at hun hed Eleanor, og at hende og Louis havde været sammen i noget tid. 

 

Jeg havde aldrig hørt om at Louis var kærester med en Eleanor, men nu fulgte jeg heller ikke med i hvad de gik og lavede. Jeg hørte nogle af deres sange, ja, men kun for at høre hans stemme. Jeg havde fulgt ham hele vejen igennem x-faktor, endda stemt på ham. Men han havde ikke lagt mærke til det, selvfølgelig.

 

"Nu kommer de" hun rejste sig op fra den stol hun sad på, og trak mig med hen til drengene. Hun omfavnede straks Louis og gav ham et kys. Det var vist en uge siden de sidst havde set hinanden. 

Jeg stod akavet og kiggede på imens drengene snakkede med Eleanor. Hun var åbenbart gode venner med dem alle. 

 

Niall vendte hurtigt sit blik mod mig og sendte mig et smil. Han sagde noget til drengene, og gik så hen til mig. "Skal vi gå?" jeg nikkede kort og tog hans hånd. Det virkede så normalt for mig at gå hånd i hånd med Niall.

 

Vi kom ud på gaden, og der stod et par få fans. De kom hen til Niall og spurgte om en autograf og et billede. Det fik mig til at føle mig ubehageligt tilpas. Jeg var vant til opmærksomhed, men ikke at fremmede kom og stod helt op af mig.

 

Niall slap ikke min hånd på et eneste tidspunkt, og han sagde nej til billeder og autografer. Han kiggede på mig og sendte mig et trøstende smil. "Er du okay?" bilen holdt lidt væk, så vi var nød til at gå et stykke med skrigende fans i hælene. "Jah, jeg er bare ikke vant til at fremmede maser sig op af mig" fnes jeg. Han undslap også et lille smil.

 

Vi småløb hen til bilen, men fansene 'småløb' ikke, de løb så hurtigt de kunne. "Kom" Niall trak mig med ind på en resturan. "Kan vi få et bord i et hjørne?" hørte jeg ham sige, men jeg fulgte ikke rigtigt med i samtalen. 

 

Jeg var overrasket over hvordan deres fans var, men alligevel havde jeg regnet med at de var meget vildere. "De er vildere normalt, men det er når vi allesammen er her" mumlede han i mit øre. Det ville sikkert se lidt underligt ud for alle de fans der stod udenfor, men jeg var lidt ligeglad. 

 

Niall trak mig med over i et hjørne med lille bord. Der var ikke mange på resturanten, men det var vel godt det samme. En lille pige, nok på alder med Sarah, kom over til vores bord med sin mor. "Må jeg få et billede" hun rødmede big time, og kiggede ned i jorden. Niall kiggede spørgende på mig, og jeg nikkede bare som svar.

 

Selvom jeg ikke var særligt glad for andre mennesker, var det trods alt en del af hans job. De tog et billede, og pigen blev trukket væk af sin mor, som sagde et eller andet med at Niall også var et menneske, og at han skulle have fred.

 

"Så hvad vil du havde?" han rakte mig en menu kort, og jeg kiggede ned i det. Jeg var ikke rigtigt så sulten, så jeg gik straks over til at kigge på varme drikke. De havde lidt af vært.

 

"Bare varm kakao" jeg kørte min hånd igennem mit hår og kiggede rundt. Det var et meget roligt sted, med varme farver på væggene og bordene. Gulvet var lyst træ, så jah, det var lyst? Haha.

 

Niall fik fat på en tjener, og han fik bestilt. "Jeg har et spørgsmål" han kiggede ned i bordet, som om han var lidt genert for at spørge hvilket ikke lignede Niall. "Hvorfor har du gemt dig for mig de sidste 3 år?" spørgsmålet kom ikke bag på mig, men alligevel fik jeg et chok. Hvordan svare man på sådan noget. 'Åh jeg syntes bare at du skulle lide som mig'

 

"Jeg ved det ikke. Jeg ville nok have at du skulle være lige så ensom som jeg havde været" han kiggede på mig med det der har-du-været-ensom blik. "Ja jeg var ensom. Jeg havde ingen venner, folk mobbede mig med at jeg ikke var godt nok, sådan." Jeg sukkede lydløst.

 

En  duft af kakao gik min næse i møde. Det betød at der var serveret.

 

Vi blev på resturanten i et par timer. Så det var helt mørkt da vi trådte ud igen. Der var helt stille på vejen hjem i bilen, og ingen sagde noget, selvfølgelig. Niall åbnede døren for mig og jeg trådte ud. Da jeg skulle til at trække håndtaget ned i døren til den enorme bygning, tog Niall fat i min hånd.

 

"Jeg har hygget mig" han vendte hele sin krop mod mig, og jeg gjorde det samme. "Det har jeg også" jeg sendte ham et svagt smil. Jeg var træt, og jeg orkede ikke det helt romantiske farvel. "Vil du med op?" grinte han, og jeg kunne heller ikke lade vær med at grine.

 

"Det ville være dejligt" jeg aede hans arm med den hånd som han ikke havde fat i. "Fryser du?" han kiggede bekymret på mig. Det var lidt koldt, og jeg havde ikke det meste tøj på. "En smule" jeg klaprede for sjov med mine tænder. 

 

Han trak mig ind i et kram og aede min ryg. Vi stod sådan et par minutter, og jeg var ret sikker på at jeg så nogle skikkelser i skyggen. Der var vel paparazzier alle steder. "Niall" jeg trak mig lidt fra ham, og så at han stod med lukkede øjne. Et stort smil bredte sig over mine læber, og det gad åbenbart ikke at gå væk da jeg prøvede. 

 

"Der er paparazzier" jeg kiggede på ham, men han så bare drillende på mig. "Og?" han tog et skridt tættere på mig, så vi stod ti centimeter fra hinanden. "De tager billeder, og skriver om os" jeg kiggede nervøst på ham, og dér gik mit smil væk. "Så lad os give dem noget at skrive om" jeg fik ikke lov til at protestere før ha pressede sine bløde læber mod mine. Et kort sus gik igennem mig, men det føltes ikke rart. Det var ubehageligt at folk stod og kiggede på mit privatliv. 

 

"Lad os gå ind" mumlede han mod mine læber, og jeg nikkede. Han tog min hånd og trak mig indenfor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...