Twillingerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 4 jul. 2013
  • Status: Igang
...

2Likes
0Kommentarer
348Visninger
AA

2. sent på aftenen

Pludselig lyder der et brag og tv’et går ud, min tvillingesøster Emma finder fjernbetjeningen og trykker løs på knapperne. jeg rykker fjernbetjeningen ud af hånden af Emma, og skal til at trykke på nogle knapper da lyset går. ”lægger din lommelygte stadig på spise bordet Dawn?” spørger Emma stille ”ja, er du da bange? ”siger jeg ” Nej ellers kun for mørket, er du?” siger hun, ”nææ, jeg henter lommelygten” svarer jeg og begynder at gå ud i køkkenet” ”jeg går med” råber Emma og skynder sig med mig. Da vi er ude i køkkenet og henne ved bordet, famler jeg efter lommelygten på bordet,” hvor er den” mumler jeg ”er du sikker på den er her?” spørger Emma ”jeg er helt sikker på jeg ikke har flyttet den fra spise bordet” svarer jeg ”den kan ligge under bordet” udbryder hun og vi kigger under bordet. ”her er den” siger Emma og jeg kravler over til hende ”hvorfor tænder du den ik?” spørger jeg ”den duer ik” svarer Emma ”HVAD! Lad mig prøve den” siger jeg undrende og får lommelygten. Emma kigger spændt og jeg trykker løs på tænd-sluk knappen, men der lyder kun en svag klikken. Det giver chok i Emma da jeg hamrer lygten ned i gulvet. Den tænder, vi smiler ”du gjorde det Dawn” siger Emma glad, vi rejser os og skal til at gå da lygten slukker igen. ”pokkers også” råber jeg og kyler lygten ned på gulvet uden nogen virkning. Vi gik ind i stuen og satte os, ”jeg har lommelygte på min mobil, har du ikke også?” spørger jeg og uden noget svar finder vi vores mobiler frem. ”Min virker ikke, der nok ikke mere strøm på den, er der intet der virker?” mokker Emma ” mærkeligt, min mobil duer heller ikke selvom jeg sat den til strøm i morges og...” siger jeg, inden jeg blev afbrudt af Emma ”Hvad var det? jeg hørte en lyd, det lød som en dør, en dør der smækkede” siger Emma skæmt ”jeg hørte ikke noget, det var nok bare din fantasi” beroliger jeg hende, selvom det ikke lød særlig beroligende. ”hvornår kommer mor og far hjem? Spørger jeg bare for at skifte emne, ” klokken 24 senest sagde de, hvad er klokken?” siger Emma. ”Skal vi gå ind til naboen? Emma, hvad synes du? Jeg har hvert fald ikke tændt mig at blive her et minut længere” siger jeg ”heller ikke mig, men jeg gider altså ikke gå hen i nummer 13 med ham den sure mand med bulldoggen” svarer hun ”jeg gider heller ikke have noget med ham og bulldoggen at gøre så lad os gå over til nummer 17” forslog jeg og vi går der hen.

Da vi kommer der hen og Emma ringer på to, tre gange uden der sker noget udbryder hun ” sikke noget møg! Lad os prøve over for” og vi går der hen og ringer på, men der er ikke nogle hjemme. Vi går tilbage til vores eget mørke hus, pludselig slukker gadelygterne. ”Kan det blive værre” siger Emma håbløst. Jeg ignorerer hende og tager fat i dørhåndtaget og trykker dørhåndtaget ned. ”For helvede, hvorfor er døren låst jeg låste den ikke gjorde du Emma?” raser jeg. Emma ryster på hovedet, og går om i vores have. ”Hvad skal du hen?” råber jeg og løber efter hende. ”Jeg glemte at lukke vinduerne til mit værelse i morges, hvorfor er det lukket nu det var også åbent for en time siden” klynker Emma. Jeg gik hen og tog fat i mit vindue og skubbede det op. Jeg plejer bare at have mit vindue skubbet i. Jeg kravler ind og bagefter hjælper Emma ind. Jeg kigger hen mod min seng og gaber. ”Er du også træt” siger jeg, Emma nikker og lader sig falde ned på min seng.

 

Vi børster hurtigt tænder og mødes igen ude på gangen. ”Godnat, sov godt ” siger Emma inden hun lukker døren til sit værelse, ”Godnat” mumler jeg og går ind til mig selv. Jeg sidder lidt og kigger ud af vinduet. Det blæser meget udenfor, så ser jeg en ræv ude i haven, den er ved at æde en kanin. Jeg undrer mig for skoven ligger et godt stykke væk. Jeg er lige ved at falde i søvn i min kontorstol, men vågner ved et tordenbrag. Jeg lister over i min seng og kigger op i loftet indtil, mine øjenlåg bliver for tunge og falder i. jeg står midt på vej som jeg ikke kender, jeg er forfulgt. Af en mand. Jeg har set ham før jeg kan bare ikke huske hvor. Jeg løber forbi en uhyggelig gyde, jeg skynder mig der ind og håber manden ikke så mig løbe der ind. Så ser jeg en pige ligge livløs på jorden. En ung dreng sidder bøjet over hende. Pigen har rødt krøllet hår, cowboybukser, en tshirt og en åben jakke på. Det er Emma, jeg skriger og drengen kigger på mig og han har blod løbende ned af hagen. Der er blod på Emmas hals, så blotter han sine hugtænder mod mig og i et spring er han foran mig jeg skriger ”vampyr”, lige inden hans tænder borer sig gennem min hud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...