Julle & Flynn - Nobody compares

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 11 sep. 2016
  • Status: Igang
Dette er 2'eren til Julle & Flynn - 1D

Det er nu to år siden, at Julie og Freya mødte drengene fra One Directon første gang. I de to uger, der gik, skete der en masse ting. Julie og Harry blev forelskede og holder stadig kontakten. Freya endte med at indse, at hun var forelsket i Louis - desværre først, da han fandt sammen med Eleanor... igen.
Pigerne skal nu bo i et dejligt sommerhus i England med drengene, men hvad sker der, når fyrenes kærester også møder op. Romantikken blomstrer mellem Louis og Freya, men med Eleanor i huset, skal det nok blive kompliceret. I mellemtiden finder Julie ud af, hvor meget hun har savnet Harry, og hvor hårdt det bliver at forlade ham igen. Men samtidig møder hun også Jake, der er anderledes og spændende.

Det bliver nogle dage, der både byder på romantik, venskab, pinligheder og overraskelser.
Ps. Kapitel 6 er blevet skrevet om

3Likes
3Kommentarer
1139Visninger
AA

10. Tell Me A Lie

Jeg hvilede hagen i håndfladen og kastede skjulte blikke på Louis og Eleanor. De havde hængt op ad hinanden hele morgnen, og det drev mig til vanvid. Han grinede pludselig af noget, hun hviskede i hans øre, som om jeg ikke var til stede. Mon han gjorde det med vilje? Lad være med at torturere dig selv, Freya. Måske lagde jeg bare alt for meget i det, fordi jeg hele tiden forestillede mig i hendes sted, med hans arm rundt om mig, mens han grinede af noget, jeg havde sagt... Men sådan var det ikke. I hvert fald ikke i dag. "Flynn?" sagde Julie og viftede en hånd foran mit ansigt. "Mmm?" mumlede jeg. "Er du okay?" Hendes blik flakkede mellem mig og Louis. "Mmhmm..." Jeg tog mig sammen og løsrev mit blik fra turtelduerne. "Jeg har det helt fint. Og du?" Hun kastede et blik på sine sokker og nikkede bestemt. "Jeps, alt er godt." "Godt så," nikkede jeg tilbage. "Jeps," svarede hun og trippede på stedet. "Jeg går lige på toilettet," skyndte jeg mig at sige. "Ok, jeg skal også til at gå såå." Igen nikkede jeg, og akavetheden fortsatte i nogle sekunder, indtil vi gik hvert til sit. 

Det var jo slet ikke underligt, tænkte jeg og bevægede mig ned ad gangen. Jeg lukkede døren til værelset og smed mig på sengen. Egentlig skulle jeg ikke på toilettet, jeg skulle bare lige have en pause fra alting. Men så bankede det på døren. "Kom ind," halvråbte jeg. Det var Emily og Danielle. "Hey Freya, vi tænkte på, om du ville være med til et spil," sagde Emily glad. "Selvfølgelig," smilede jeg og fulgte med dem ind i stuen, hvor de andre sad. "Hvad skal vi så spille?" spurgte Zayn og begyndte at rode i alle de spil, vi havde samlet på stuebordet. "Hvad med UNO?" foreslog Louis og fandt det frem fra bunken. Jeg smilede ved tanken om den første gang, Louis og jeg havde tilbragt tid sammen. "Ej, er det ikke lidt kedeligt," spurgte Eleanor og tog kortene fra ham. Han prøvede at fange mit blik, men jeg vendte hurtigt hovedet mod spillene. "Twister?" sagde Perrie. Vi nikkede enigt og begyndte at folde underlaget ud på gulvet.

"Kom nu Niall, du kan godt," heppede Emily og klappede i hænderne. "Jeg. Er. Ikke. Helt. Sikker," prustede han og prøvede at holde balancen. Det var kun ham, Louis og Eleanor, der var tilbage. "Du har ikke en chance," grinede Louis. "Okay Eleanor, højre hånd på blå," oplyste Liam. Hun gjorde, som han sagde og kunne lige akkurat holde sig oppe, som hvis hun gik krabbegang. "Niall, er du klar?" lød det fra Liam, der drejede pilen. "Jeg er født klar. Tomlinson, du er færdig." Louis fnøs af kommentaren og bed tænderne sammen. "Venstre fod på rød," beordrede Liam. Niall strakte ihærdigt benet hen mod de røde cirkler, men gled og trak Louis med sig, som landede oven på Eleanor. Vi begyndte alle sammen at grine, men så opdagede jeg det kyssende par, og mit smil falmede langsomt. Der var dårligt nok gået to sekunder, før jeg havde lukket mig inde på mit og Julies værelse. 

Min krop boblede af raseri, men jeg havde ikke lyst til at koge over foran dem alle sammen. Jeg begyndte at gå frustreret frem og tilbage med knyttede næver. Lidt efter bankede det på, og Louis trådte ind. "Er alt ok?" Han så faktisk bekymret ud, men det var sikkert også skuespil. "Louis. Jeg elsker dig ikke mere," sagde jeg og lagde armene over kors. Han grinede svagt, men holdt hurtigt op, da han så mit ansigtsudtryk. "Hvad mener du? Du kan da ikke bare skifte mening sådan uden lige." Hans skuldre sank, men jeg havde ikke ondt af ham. "Nej, jeg kan ikke, men du kan." Et øjeblik kiggede han forvirret på mig, men så så det ud som om, noget faldt på plads. "Freya, jeg-" "Drop det, det er min egen fejl." Han rystede på hovedet og tog et skridt hen mod mig. "Det er ikke nogens fejl." Og så eksploderede jeg. "Jo, det er. Det her er ikke mig. Jeg var for nem, og-" Tro mig Freya. Hvis der er noget, du ikke har været, er det nem." Han forsøgte sig med et smil. "Jo, jeg var. Hvor klichéagtigt, det end lyder, så var jeg såret, og jeg tænkte mig ikke om." Jeg satte mig opgivende på sengekanten. "Det med din ankel var jo et uheld," udbrød han og lænede sig op ad væggen. "Ikke min ankel," vrissede jeg. "Mit hjerte," mumlede jeg og vendte øjne af udtrykket. Tårerne lå på lur i øjnkrogene, da jeg sagde: "du har ingen anelse om, hvor ondt det gør at se dig og Eleanor sammen." Han lod sig glide ned på gulvet. "Hør, jeg vil nok altid fortryde det, jeg sagde om dig dengang. Det var virkelig tarveligt og.. barnligt, men jeg fortryder mere, at jeg er sammen med en, der allerede har en kæreste," sagde jeg. Louis var tavs, så jeg fortsatte: "jeg er ret god til at give råd - mest fordi jeg sjældent står i situationen selv, men hvis jeg havde hørt om det her, ville jeg have rådet pigen til at skynde sig væk. Jeg havde bare aldrig forestillet mig, at det ville gå så vidt." Han kom hen mod sengen og rakte en hånd frem. Jeg rystede på hovedet og lod mit blik hvile på gulvet. "Jeg ved godt, at jeg har gjort det her helt forkert," sukkede han. "Det bare-" "Jeg ved det," afbrød jeg. "Jeg læste engang det her citat, der lyder: hvis du virkelig elskede den første, ville du ikke være faldet for den anden." Han kiggede mig i øjnene. Intet svar, men hvad skulle han også sige. "Jeg beder dig ikke om at vælge." "Freya, jeg-" Døren blev åbnet, og selvfølgelig var det Eleanor, der stak hovedet ind. "Louis, kommer du ikke lige." Hun blinkede ekstra meget med øjnene. "To sekunder," svarede han og rettede igen blikket på mig. "Bare gå, det fint," sagde jeg og rejste mig. "Jeg kommer tilbage," hviskede han. "Ja ja." Og så var de ellers gået. 

Da Julie kom ind, mumlede hun hej og lod sig derefter dumpe ned på sengen. "Hvor har du været?" spurgte jeg nysgerrigt. "Bare ude," svarede hun. "Okaay" Hun satte sig op og kiggede undrende på mig. "Hvad er der?" Jeg fortsatte: "Det bare, du har ikke snakket om andet en Harry de sidste to år, og nu hvor du endelig er her, så render du rundt sammen med en anden." "Det ved du da ikke noget om," svarede hun igen. "Nå, du er måske kun i byen efter gaver til familien." Jeg kunne ikke lade være, hun vidste ikke, hvor heldig hun var. "I det mindste render jeg ikke i hælene på en andens kæreste, mens jeg går og håber på, at han en dag vælger mig," forsvarede hun sig. Med ét stod vi ansigt til ansigt. "I det mindste er jeg ikke min kæreste utro med én, jeg lige har mødt," snerrede jeg. "Og du ved slet ikke, hvad der foregår." Hun hævede stemmen: "måske ikke, men jeg ødelægger da ikke andres forhold." "Men Jake må godt ødelægge dit eller hvad?" råbte jeg tilbage. "Du har ingen idé om, hvordan det er med Harry-" "Hvad snakker du om?" afbrød jeg. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig pludselig, da hun svarede: "alle sladderhistorierne, langdistanceforholdet..." Jeg fnøs og slog ud med armene: "det har aldrig generet dig." Hun skulle til at råbe noget mere, idet døren blev åbnet. Så mange uventede gæster... "Er I klar på noget aftensmad?" smilede Liam. Vi nikkede bare tavst og fulgte med ham ud i køkkenet. Perrie og Danielle havde lavet mexicansk, og på trods af den lidt trykte stemning mellem Julie og mig, tog jeg plads ved bordet.

Måltidet gik stille for sig, men Eleanor var der heller ikke. Jeg kiggede rundt og lagde mærke til, at Louis også var fraværende. Liam fangede mit blik og gjorde mine til at jeg skulle følge med ham op for at tage mere mad. "De er på et af værelserne," sagde han og sendte mig et medfølende blik. "Stadig?" Der var efterhånden gået et par timer siden, de havde efterladt mig på værelset. Jeg sank en klump, nikkede som tak og fandt tilbage til min plads.

 

Senere på aftenen lå Julie og jeg i hver vores seng og stirrede ud i mørket. Vi havde ikke snakket sammen efter den lille diskussion, så det kom bag på mig, da hun pludselig sagde: "jeg har virkelig dummet mig." Et smil gled over mine læber. "Velkommen i klubben." Så begyndte vi at grine. Det hele var så urealistisk, vi havde slet ikke fået snakket sammen. Kort tid efter sad vi med armene om hinanden, mens tårerne fik frit løb. Da vi trak os, sagde jeg: "Vi kyssede, selvom han har en kæreste." Selv i det dunkle rum kunne jeg se hendes overraskede reaktion. "Vi var på date, selvom jeg har en kæreste." Vores latter genlød i værelset. "Vi er godt nok et søle par," grinede jeg og sukkede dybt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...