Julle & Flynn - Nobody compares

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 11 sep. 2016
  • Status: Igang
Dette er 2'eren til Julle & Flynn - 1D

Det er nu to år siden, at Julie og Freya mødte drengene fra One Directon første gang. I de to uger, der gik, skete der en masse ting. Julie og Harry blev forelskede og holder stadig kontakten. Freya endte med at indse, at hun var forelsket i Louis - desværre først, da han fandt sammen med Eleanor... igen.
Pigerne skal nu bo i et dejligt sommerhus i England med drengene, men hvad sker der, når fyrenes kærester også møder op. Romantikken blomstrer mellem Louis og Freya, men med Eleanor i huset, skal det nok blive kompliceret. I mellemtiden finder Julie ud af, hvor meget hun har savnet Harry, og hvor hårdt det bliver at forlade ham igen. Men samtidig møder hun også Jake, der er anderledes og spændende.

Det bliver nogle dage, der både byder på romantik, venskab, pinligheder og overraskelser.
Ps. Kapitel 6 er blevet skrevet om

3Likes
3Kommentarer
1133Visninger
AA

1. Moments

Julies synsvinkel

Jeg åbnede døren til Freyas værelse. Hendes tøj lå spredt ud over det hele, og hendes hovedpude var faldet ned på gulvet. Freya selv lå i sin dobbeltseng og snorksov. Jeg kastede et blik på det lyseblå vækkeur, der fyldte det lille hvide natbord. Klokken var 11:30, og vi skulle nå bussen, der kørte 45. ”Flynn?” Sagde jeg, mens jeg blidt ruskede hendes arm. Hun gryntede og vendte sig om på siden. Jeg vendte det hvide ud af øjnene, samlede puden op fra gulvet og begyndte at slå hende blidt med den. Hun viftede med hånden, men jeg blev ved, indtil hun endelig slog øjnene op og sendte mig et dræberblik. ”Vi skal kører om et kvarter. Skynd dig nu at få tøj på,” sagde jeg irriteret. Jeg havde glædet mig til denne tur i, hvad der føltes som evigheder, og nu hvor vi endelig skulle af sted, så var tøsen ikke vågen. ”Kan du ikke bare tage af sted? Jeg behøver jo ikke at tage med,” brokkede hun sig og gemte hovedet under dynen. ”Jo du gør,” sukkede jeg. ”Jeg har lovet drengene, at vi begge to tager med.” ”Ja, du har, men det har jeg ikke,” forsvarede hun sig. ”Stå op nu!” Sagde jeg bestemt, mens jeg hev hendes dyne af hende og smed den ned på gulvet. ”Hey,” råbte hun og satte sig op. ”Op nu eller jeg henter en spand!” Kommanderede jeg. ”Okay, okay. Jeg er oppe,” svarede hun halvskræmt, mens hun hoppede ud af sengen, samlede sit tøj og skyndte sig ind på badeværelset.

”Er du snart ved at være færdig?” Spurgte jeg, mens jeg stod henne ved døren og trippede. ”Jeps,” lød Freyas lyse stemme, der kom inde fra toilettet. Jeg hev min mobil op af lommen. Klokken var 11:36, og hvis vi skulle nå bussen, så skulle vi altså gå nu. ”Og jeg er klar,” sagde hun, og lukkede sin kuffert. ”Super, lad os skynde os lidt.” Hun nikkede bare og fulgte med mig ud i det kolde vejr.

 

”Iiiiih, hvor jeg glæder mig,” hvinede jeg. Det var to år siden, at Freya og jeg havde aflagt besøg hos One Direction, og nu hvor de havde fri i en måneds tid, skulle vi bo med dem i nogle dage i et sommerhus, der lå nogle få kilometer fra Lancaster. Huset var stort og flot. Harry havde sendt mig nogle billeder, og der var indendørspool. Ham og jeg havde skypet, skrevet og nogle få gange ringet sammen. Vi var stadig et par, og der gik ikke en eneste dag, hvor jeg ikke tænkte på ham.

”Er du ikke spændt?” Spurgte jeg. Freya nikkede, men hun lod stadig blikket være fæstnet på ruden. ”Har du overhovedet snakket med Louis siden sidst?” Jeg hørte hende sukke, men så vendte hun dog ansigtet mod mig og sagde: ”Selvfølgelig glæder jeg mig til at se drengene igen. Og nej, jeg har ikke snakket med Louis, og det har jeg heller ikke tænkt mig.” Hun smilede skævt og drejede derefter hovedet mod ruden igen. ”Så du vil bare ignorere ham?” ”Ja, det vil jeg,” mumlede hun, mens hun lidt akavet fandt sin IPod frem. Et suk forlod mine læber. Efter så lang tid, så var hun stadig ikke ovre Louis. Det var forståligt nok, siden han havde fundet sammen med Eleanor, efter hun havde svinet ham til, men Freya havde selv sagt nogle ting, der måske ikke skulle have været nævnt. Jeg endte med at læne hovedet tilbage mod sædet, hvorefter jeg lukkede mine øjne og faldt i søvn, indtil bussen stoppede, og vi skulle af.  

”Julle? Vi skal af nu,” hviskede Freya, mens hun gav min arm et klem. Jeg rynkede på næsen og rettede mig op. Folk var allerede på vej ud, så vi skyndte os at tage vores bagage og smutte ud af bussen.

Den kølige vind ramte os, og jeg kunne mærke kulden snige sig ind under mit tøj. Vi gik over på den anden side af vejen, hvor flere taxaer holdt. ”Undskyld, kan vi køre med dem hr.?” Spurgte jeg høfligt. Taxachaufføren vendte sig om, og nogle brune øjne og et skaldet hovedet mødte mig. ”Selvfølgelig frøken. Skal jeg tage bagagen?” Jeg nikkede, og Freya og jeg steg ind. Chaufføren drejede nøglen om og spurgte efter en destination. Jeg fortalte ham, hvor vi skulle hen, hvorefter jeg lod blikket hvile på ruden, hvor landskabet lige så stille begyndte at bevæge sig.

Efter knap og nap 20 min. stoppede taxaen endelig foran det smukke og rustikke sommerhus. Da vi havde fået kufferten ud fra bagagerummet og havde betalt manden, vendte vi os interesseret mod huset. Vi kiggede kort på hinanden, inden vi rullede vores kufferter op ad den halvlange grussti, der førte op til huset.

Freya fjernede hånden fra ringeklokken, og vi kunne høre fodtrin nærme sig. ”Zayyyn,” jublede vi i kor. ”Julie, Freya, hvor er jeg glad for at se jer,” smilede han og trak os begge ind i et gruppekram. ”Kom ind, de andre glæder sig vildt meget til at se jer.” Han rakte armen ud og vinkede os indenfor. Vi stillede vores sko i den lille, men nydelige entre.

Da vi kom ind i den store stue, blev vi mødt af åbne arme, smil og kommentarer som: ’længe siden’ og ’hvor har jeg savnet dig.’ ”HARRY,” smilede jeg og blev mødt af hans åbne favn. Han grønne øjne mødte mine, og et længselsfuldt kys blev plantet på mine læber. ”Hvor har jeg savnet dig,” smilede han uden at slippe taget i mig. ”I lige måde,” mumlede jeg ned i hans T-shirt. Jeg kastede et blik på Freya, der stod og pillede usikkert ved sit ærme. Louis fangede hendes blik og sendte hende et skævt smil, som hun gengældte. ”I skal se jeres værelse,” udbrød Niall med et kæmpe smil på læberne.

Han viftede hånden i retning af en lille gang, hvor der var 2 døre på den ene side og 3 på den anden. ”Her er jeres værelse,” sagde han uden at fjerne sit smil. Freya trak ned i håntaget og åbnede døren. Værelset var ikke så stort, som det havde været i London, men det var super hyggeligt og flot indrettet. Der stod to redte senge i den ene ende, i midten stod der en sort og hvidprikket sofa med udsigt til et faldskærms-tv, der prægede de hvide vægge, og i den anden ende var der en kommode og et klædeskab. ”Wow, det ser hyggeligt ud,” sagde Freya. ”I har et kvarter til at pakke ud, og så skal vi en tur i poolen,” smilede Niall og forsvandt derefter ind i stuen til de andre.

”Yay pool,” grinede Freya og åbnede sin kuffert. Jeg smilede af hende og begyndte så selv at pakke ud.

 

”Liam, stop,” grinede Freya, mens hun ihærdigt prøvede at løsne sig fra Liams greb. Han grinede bare af hende og smed hende i vandet. Lugten af klor hang i den fugtige luft, men det generede mig ikke. Harry trak mig ind til sig. Han lagde sin hånd på min kind og fjernede en våd lok af mit lange lyse hår fra mit ansigt. Han kyssede mig på kinden, og inden han løftede mig op på sine skuldre, hviskede han i mit øre: ”Selvom der er gået så lang tid, så elsker jeg dig stadig.” Jeg smilede og sagde de 3 magiske ord.

Lige pludselig kunne vi høre Nialls høje grin. Vi drejede hovederne og kiggede på Louis, hvis badebukser var gennemblødt, så det lignede, han havde tisset i bukserne. ”Det skal du få betalt, Niall,” råbte han, men med en humoristisk undertone. Niall satte i løb, og Louis for efter ham rundt om poolen. ”Du får mig aldrig levende,” grinede Niall og var lige ved at falde. Freya stod og fnes ved kanten, mens Liam og Zayn fulgte de løbende med øjnene.

Endnu et grin undslap Nialls læber, inden han hoppede i vandet og landede med et ordentligt plask. Louis skulle lige til at hoppe efter, men greb i stedet fat om Freyas liv og fik væltet dem begge to ned i det klare vand. Hun nåede lige at hvine, inden vandet omslugte dem.

Da de stak deres hoveder op over vandet, var Niall allerede forsvundet ned i den anden ende. Louis grinede svagt og smilede så til Freya, der havde grinede lidt, inden hun plaskede vand i hovedet på ham. ”Det gjorde du ikke,” sagde han, mens han prøvede at se fornærmet ud, hvilke ikke lykkedes, da han stadig smilede. ”Så er du blind, for det gjorde jeg,” pralede hun og gjorde det igen. Hurtigt greb han hendes håndled med den ene hånd og kildede hende med den anden. Hendes lyse latter genlød i rummet.

”Jeg går op,” sagde hun stadig grinende. Harry nikkede med hovedet i retning af glasdøren som tegn på, at vi måske også skulle til at gå op. Jeg nikkede og gav hans hånd et klem, hvilke fik ham til at smile.

 

Efter aftensmaden sad vi alle sammen i sofaen og så Friends. ”Er det sjovt?” Spurgte Liam Freya, der endnu engang havde lukket et grin ud. ”Hmm,” svarede hun fraværende, mens hendes øjne fulgte underteksterne. Jeg sad på skødet af Harry, der havde armen om mig. Liam lå med benene over Nialls, hvis albue var placeret på Louis’ lår og Zayn havde lagt sig på maven på gulvet ved siden af Freya. ”Hvem er din ynglingskarakter?” Spurgte Niall. ”Joey,” svarede hun. ”Han er også min ynglings,” svarede Niall, og et smil formede sig på deres læber.

”Er du træt?” Spurgte Harry mig om, da jeg havde gabt for fjerde gang. Jeg nikkede og puttede mig ind til ham. ”Vi har ingen planer for i morgen, så I kan sove lige så længe, som I vil,” sagde Liam og strakte sig. ”Nå, men i så fald, så vil jeg gå i seng,” sagde Freya og lagde en hånd for sin mund, hvor et gab netop var sluppet ud. ”Også mig,” sagde jeg og rejste mig. Mine arme hang slapt ned ad min slanke krop. ”Godnat,” sagde Harry og gav mig et hurtigt, men blidt kys. ”Godnat, drenge,” sagde jeg og gav dem hver især et kram. ”Tak for i dag,” istemte Freya, hvis øjenlåg var ved at glide i.

 

Klokken 23:47 lå vi i vores ’nye’ senge og snakkede. ”Det var en dejlig dag,” gabte jeg og lagde mig om på siden. ”Mmm,” svarede Freya, hvis hoved var gemt væk under hendes turkise pude. ”Godnat Julle, sov godt og drøm sødt om Haaaarry.” Et smil gled hen over mine læber, inden jeg svarede: ”I lige måde og drøm sødt om Louis…” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...