Julle & Flynn - Nobody compares

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 11 sep. 2016
  • Status: Igang
Dette er 2'eren til Julle & Flynn - 1D

Det er nu to år siden, at Julie og Freya mødte drengene fra One Directon første gang. I de to uger, der gik, skete der en masse ting. Julie og Harry blev forelskede og holder stadig kontakten. Freya endte med at indse, at hun var forelsket i Louis - desværre først, da han fandt sammen med Eleanor... igen.
Pigerne skal nu bo i et dejligt sommerhus i England med drengene, men hvad sker der, når fyrenes kærester også møder op. Romantikken blomstrer mellem Louis og Freya, men med Eleanor i huset, skal det nok blive kompliceret. I mellemtiden finder Julie ud af, hvor meget hun har savnet Harry, og hvor hårdt det bliver at forlade ham igen. Men samtidig møder hun også Jake, der er anderledes og spændende.

Det bliver nogle dage, der både byder på romantik, venskab, pinligheder og overraskelser.
Ps. Kapitel 6 er blevet skrevet om

3Likes
3Kommentarer
1155Visninger
AA

8. Change My Mind

Freyas synsvinkel

"Julle?" vrissede jeg søvnigt. "Hvis dig og Harry absolut skal snakke så højt, så gå ind på hans værelse." Da støjniveauet ikke blev lavere, satte jeg mig op i sengen og kiggede over på Julies seng, som mærkeligt nok var tom. Med et suk slog jeg dynen til side og traskede ud på toilettet. Da jeg havde gjort mig klar og havde taget tøj på, åbnede jeg døren ud til gangen, hvor Eleanor og Loius stod meget tæt på hinanden og grinede af et eller andet sjovt. "Godmorgen," mumlede jeg og gik direkte forbi dem uden at se op. Bag mig hørte jeg Louis svare, men jeg ignorerede ham og fortsatte ind i stuen. "Go-" "ja, godmorgen sovetryne," afbrød jeg Liam og lod mig falde ned i sofaens bløde puder. "Der er nok én, der har fået det forkerte ben ud af sengen," fnes Julie og hev mig op at stå. Hun fulgte mig ud i køkkenet, hvor hun lukkede døren og sagde: "Ok, fortæl mig så, hvad den attitude skal til for." "Glem det, jeg er bare træt," forsikrede jeg og tog juicen ud af køleskabet. "Så det har ingenting at gøre med Eleanor og Louis?" spurgte hun og satte hænderne i siden. Jeg rystede på hovedet og satte mig på køkkenbordet. "Flyyynn?" "Julleee?" svarede jeg igen. "Fortæl mig det nu. Du ved godt, at du kan fortælle mig alt ikke?" Med et nik hoppede jeg ned og gav hende et kram. "Men det må blive senere," smilede jeg og skyndte mig ind tilbage i stuen. 

Efter en bid mad og flere spil Fifa med Niall og Emily var mit humør lidt bedre. Udenfor var vejret klaret op, og Solen strålede ind gennem ruderne. "Nogle der er med på at tage Fifa med udenfor?" spurgte jeg. Liam og Louis var hurtigt benene, og med Louis fulgte Eleanor, som jeg håbede ville blive frygtelig syg, inden hun så meget som trådte ude for døren. Niall og Emily var også klar på en kamp, og de andre gik med på grund af det gode vejr. 

"Yes Niall, sådan skal det gøres!" råbte jeg og joinede ham og Emily i en sejrsdans. "Kom igen skat," lød det trøstende fra Eleanor, som løb hen og gav Louis et kys på munden. På de samme læber, som havde kysset mine i forgårs. Mine øjne mødte Louis', men jeg kiggede hurtigt væk, da jeg kunne mærke tårerne presse sig på. "Vi klar, når I er," drillede Liam og gjorde sig klar til at give. Louis og Eleanor stillede sig i hver deres side (heldigvis) og afventede Liams næste bevægelse. Jeg stod parat foran ham og prøvede at fokusere på spillet, men Eleanors blik på Louis gjorde det svært. Det ruskede i træerne, og vinden fik en tåre til at trille ned ad min kind. "Er du ok?" spurgte Liam. Jeg nikkede: "vinden," sagde jeg og kiggede på bolden. Han så ikke ud til at købe den, men skød alligevel. Han driblede udenom mig, men blev tacklet af Emily, som afleverede til mig. "Kom så," råbte Niall fra målet af. Emily susede afsted med bolden, fintede Louis og sendte den videre til mig. Eleanor kom løbende mod mig, som var hun tyr, og jeg var det røde stof. Jeg fortsatte mod hende, men da jeg lagde an til at skyde, sparkede hun ud efter bolden, men ramte min ankel i stedet. Smerten jagede op gennem mit ben, men jeg fór efter bolden og fik den trillet ind i målet. "Wuhuuu," skreg Niall og kom løbende fra den anden ende. Ham og Emily omfavnede mig og hoppede op og ned af glæde. Grinende hoppede jeg med, men udbrød pludselig: "av.. av, min ankel". Louis og Liam løb hen til os. "Hvad er der sket? Er du ok?" spurgte Louis bekymret og lagde en hånd på min ryg. Hans berøring fik det til at sitre i min krop, og der gik nogle sekunder, før jeg svarede. "Fint. Jeg mener ikke noget, jeg har det fint. 3-1 er det ikke sådan." "Er vi allerede færdige," kommenterede Eleanor spydigt og skævede til mig. "Man må jo slutte på toppen, ikke?" svarede jeg. Hun rullede med øjnene, og jeg sendte hende et falsk smil. "Er du sikker?" spurgte Louis alvorligt. "Lad nu vær skat. Hun siger jo, at hun har det fint." "Freya?," sagde han lavmælt, så det kun var mig, der kunne høre det. "Jeg har det fint ok. Gå nu bare hen til din kæreste." Hans ansigtudtryk gik fra bekymring til forvirring. Min mave snørede sig sammen, men jeg ville ikke virke svag, så jeg skubbede mig forbi dem og gik målrettet ind i huset uden at halte.

Da jeg havde lukket døren bag mig og tjekket, at de andre ikke var på mig ind, begyndte jeg at hinke ud i køkkenet. I fryseren fandt jeg nogle frosne ærter, som jeg viklede ind et viskestykke. Ved lyden af de andres stemmer hinkede jeg - så hurtigt jeg kunne - ind på værelset og smækkede døren i. Lidt efter kom Julie ind. Hun satte sig drilsk på sengekanten og kiggede på mine fødder, som lå gemt under et tæppe. Så flåede hun tæppet af mig og begyndte at grine højt ved synet af de frosne ærter. "Hvad?". "Du er simpelthen så stædig," svarede hun. "Jaja," grinede jeg og rullede med øjnene. "Vil du med ud?" Jeg nikkede og lod hende hjælpe mig op.

Inde i stuen var Perri og Zayn i fuld gang med at forklare reglerne til Gæt & Grimasser. "Jeg er dommer," sagde Danielle. "Ok, så deler jeg hold," sagde Liam. Holdene blev således: Emily og Harry, Julie og Niall, Zayn og Liam, Eleanor og Perri, og det efterlod selvfølgelig Louis og jeg. Jeg sendte Liam et dræberblik, men han blinkede bare til mig. "Harry og Emily starter mod Zayn og Liam," sagde Danielle. 


En time efter nærmede spillet sig sin slutning. "Tredje og sidste runde slutter om 10 min., så vi skal til det endelige opgør mellem de to førende hold. Louis og Freya." Stemningen var i top, og Louis og jeg gav stolt hinanden high-five. "Og Perri og Eleanor," afsluttede Danielle. "Nu går den ikke længere, Freya. Nu er det din tur til at træde ud på gulvet." Jeg havde ellers undgået det, indtil nu. Min fod var stadig øm, og jeg ville ikke have, at Louis eller Eleanor opdagede det. "Perri? Eleanor? Hvem skal ud på gulvet?" "Jeg skal nok gøre det," svarede Eleanor overlegnet og rejste sig. Forsigtigt rejste jeg mig og trådte ned på foden. Jeg kunne have skreget, men jeg bed smerten i mig og stillede mig ved siden af Eleanor. Danielle viste os det, vi skulle mime (Gangnam Style), og sagde så: "Er holdene klar?" "JA," lød det i kor. "Ooog start." Eleanor var hurtigere end jeg og gav den maks gas. Indeni peb jeg som et lille barn, og da jeg hoppede og svingede armen over hovedet, kunne jeg næsten ikke klare det mere. Et klynk forlod min mund, og jeg kiggede panisk rundt for at se, om der var nogle som reagerede. Men Louis' og Perris gætteri overdøvede det hele. "Gangnam Style," råbte de i kor. "Jeg sagde det først," råbte de igen. "Danielle?" spurgte Louis. Eleanor og jeg stoppede med at danse. "Der står ikke noget om det i reglerne, men vi kan sige, at det afgøres med en omgang stopdans. Are you kidding me?! "Bring it," sagde Eleanor og puffede til min skulder. Okay så! 

Zayn satte musik på, og de andre begyndte at heppe, mens smerten hamrede i min krop. Jeg prøvede at følge med Eleanor, der bevægede sig hurtigere og hurtigere. Man skulle tro, hun havde drukket 40 energidrikke. Rummet begyndte at danse med os, og jeg så et glimt af Julies bekymrende blik. Endelig stoppede musikken, men jeg drejede stadig, og pludselig lå jeg på gulvet. De andre klappede og hujede. "Er du ok?" grinede Niall. Jeg grinede forpustet. Det måtte have set sjovt ud. "Vi vandt, vi vandt," sang Perri og Eleanor. "Jaja, tillykke," smilede Louis og hjalp mig op. "Av," stønnede jeg. Louis var øjeblikkelig opmærksom og kiggede undrende. "Av for den, så tabte vi," prøvede jeg, men jeg var afsløret. "Kom," sagde han og hev mig med ud i gangen.

"Hvorfor indrømmede du ikke bare, at du slog dig under kampen?" Et smil bredte sig på hans læber. Jeg smilede igen og vendte øjne. "Fordi jeg ikke ville have, at El.. jeg mener, at du..." Jeg sukkede. Så begyndte han at grine, sin helt egen, dejlige og smittende latter. "Undskyld," mumlede jeg. "Det var barnligt." Han nikkede. "Du behøver ikke at prøve så hårdt," hviskede han og flettede vores fingre sammen. Men idet vores læber skulle til at mødes, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at så længe hans kæreste stadig boede i huset, var jeg nødt til det prøve så hårdt, jeg kunne. Ellers ville han bare skifte mening. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...