Strong enough - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Igang
Sienna Carter er en pige fra New York, hun er blevet taget i at sætte ild til et hus hvor uskyldige mennesker bor, men er det virkelig hende der har gjort det? Hendes mor kunne ikke klare den her håbløse teenager så hun sender sin datter hjem til hendes far i Los Angeles. Hvor hun skal starte på en ny skole, men når en helt ny pige starter og folk har hørt om hvad hun siges har gjort i New York bliver hun hurtigt et hurtigt mobbeoffer, men det stopper ikke Justin fra at lærer hende at kende hvis hun giver ham en chance? Hendes liv er som en rutsjebane når alting begynder at gå godt for hende, går det hurtigt ned af igen da hendes far lider af en sygdom, vil han overleve? Denne historie er fyldt med Identitet, kærlighed, familie, sorg, mobning, venskab og at være stærk når folk prøver at river en ned.

Ps Justin er ikke berømt! :)

22Likes
25Kommentarer
1941Visninger
AA

21. The prom

Jeg åbnede stille mine øjne. Jeg rejste mig og gik tøffeende ud i køkkenet. Der manglede glæde og min far. Jeg satte mig stille ind i sofaen og kiggede ud af vinduet. Jeg havde det samme tøj på fra i går. Jeg rejste mig stille fra sofaen, det var ved at være tid. Jeg kunne ikke bare brande Justin af til ballet, det kan jeg ikke gøre.

Jeg gik ind på mit værelse og klædte om til kjolen, jeg satte mit hår pænt og prøvede at smile lidt. Jeg kunne hører at det bankede på døren. Jeg tog mig sammen "Prøv at have det sjovt" hviskede jeg og gik ud og åbnede døren og der stod Justin "Hej" sagde jeg og smilte "Du behøver ikke hvis du ikke har løst" sagde han og smilte lidt "Nej, lad os gøre det" sagde jeg og smilte.

Vi gik stille ud til bilen, jeg satte mig ind og kiggede ud af vinduet. Jeg ved godt at det er forkert, men jeg kunne ikke tænke på andet end min stakkels far, der måske ikke har så lang tid tilbage. En lille tårer kom, jeg tørrede den hurtigt væk. Bilen stoppede og han tog min hånd "Sienna, måske skulle vi bare tage hjem til dig og være" sagde han og kiggede mig i øjne.
"Nej, lad os gøre det" sagde jeg og smilte. Han gik ud og åbnede døren og jeg gik stille ud. Folk var så småt begyndte at komme gående i deres flotte kjoler. Da jeg hurtigt kom i tanke om at Annabella og Lara vil være tilstede. Vi gik stille ind i den store gymnastiksal og det første jeg fik var kolde blikke.

Jeg kiggede lidt rundt og smilte lidt "Jeg elsker dig" sagde Justin og kyssede mig på kinden "Jeg elsker også dig" sagde jeg og smilte. Vi satte os ved nogen sofaer "Jeg kommer om lidt" sagde han og rejste sig. Jeg kiggede ned i gulvet da jeg kunne mærke nogen sætte sig ved siden af mig "Nå, du føler dig vel som en prinsesse" sagde Annabella irriteret. Jeg kiggede på hende "Gå nu bare" sagde jeg og kiggede væk. "Du er sammen med Justin, det skulle havet været mig" råbte hun og rev i min kjole "Annabella stop det, det her er ved at være latterligt" sagde jeg og rejste mig.
Jeg gik stille væk, jeg kunne se at hun sad og med hovedet i hænderne "Hvad har du gjort ved hende?" råbte Lara lige oppe i hovedet på mig "Sagt hvad jeg føler" sagde jeg og skulle til at gå da Xander kom "Hvad fuck har du gang i?" sagde han og skubbede lidt til mig "Stop med at hakke ned på folk! Jeg er træt af det her lille spil vi alle har kørerne op mod hinanden, det er latterligt" sagde jeg og vendte mig om og gik lidt væk.

"Sienna?" råbte Justin og kom løbende hen til mig "Hej" sagde jeg og smilte "Vil du danse?" sagde han og smilte. Og tog mit stille med ud på dansegulvet, vi dansede stille og roligt, men mine tanker var stadig hos min far. Hvordan kunne jeg bare tage afsted.
Der gik ikke længe før at døren blev åbnet til gymnastiksalen og politiet kom løbende ind og hende den mystiske pige var med "Det var ham!" sagde hun og pegede mod Xander. Musikken stoppede og alle kiggede hen på Xander "Hvad?" sagde han undrende. Jeg tog Justins hånd "Han satte ild til huset i New York" sagde hun og kiggede hen på mig "Det var ikke Sienna Carter, men Xander Jones" råbte hun og jeg kiggede ned i gulvet, men det måtte betyde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...