Strong enough - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Igang
Sienna Carter er en pige fra New York, hun er blevet taget i at sætte ild til et hus hvor uskyldige mennesker bor, men er det virkelig hende der har gjort det? Hendes mor kunne ikke klare den her håbløse teenager så hun sender sin datter hjem til hendes far i Los Angeles. Hvor hun skal starte på en ny skole, men når en helt ny pige starter og folk har hørt om hvad hun siges har gjort i New York bliver hun hurtigt et hurtigt mobbeoffer, men det stopper ikke Justin fra at lærer hende at kende hvis hun giver ham en chance? Hendes liv er som en rutsjebane når alting begynder at gå godt for hende, går det hurtigt ned af igen da hendes far lider af en sygdom, vil han overleve? Denne historie er fyldt med Identitet, kærlighed, familie, sorg, mobning, venskab og at være stærk når folk prøver at river en ned.

Ps Justin er ikke berømt! :)

22Likes
25Kommentarer
1963Visninger
AA

2. She will not believe me

"Hun kan ikke bare gå når det passer sig" sagde den kraftige dame jeg og min mor sad overfor. Jeg er Sienna Carter, og det her er min historie. Jeg kan stadig huske ilden der spredte sig mere og mere på huset og den skrigende familie der kom løbende ud af huset med røde øjne og omfavnede den grædende lille pige, det hele føles som om at det skete i går, men det er faktisk ved at være en måned siden nu. De blå mærker har jeg stadig på håndledende after politiet gav mig håndjern på, og skubbede mig op af deres bil. "Undskyld det skal ikke gentage sig" sagde min mor, men jeg var ikke rigtig til stede den skoleinspektør har heller aldrig kunne li mig, så hvorfor skulle jeg lytte.

"Jeg hører også at din datter var skyld i en brand for en måned siden?" sagde hun og kiggede hen på mig som om at hun havde set det komme "Det var sku da ikke mig" råbte jeg og rejste mig og gik hen mod døren. Jeg åbnede den og smækkede den efter mig "Fucking lorte inspektør" mere var der ikke at sige. Min mor kom hurtigt ud af døren og kiggede på mig med det der skuffende blik det mindede mig om det blik hun havde da hun skred fra min far og jeg har faktisk ikke talt med ham siden deres dumme skilsmisse. 

Jeg stod faktisk bare og ventede på hendes flip, men i stedet begyndte hun bare at gå sin vej. Jeg gik stille efter hende, og satte mig ind i bilen. Der var stille, men det kunne ikke vare længe før hun åbnede sin mund "Hvorfor skal du gøre det så svært for mig?" sagde hun og kiggede hen på mig "Svært for dig" sagde jeg irriteret. Det er ikke en skid svært for hende, hun er bare træt af mig "Du har sat ild til fremmede menneskers hus, og smadret min bil en gang. Hvis det ikke er at gøre det hele svært for mig, så ved jeg ikke hvad det er" sagde hun og kiggede hurtigt hen på mig også ud på vejen igen.

Hun stoppede inde i vores garage "Jeg har fucking ikke sat ild til det hus" råbte jeg og åbnede døren og smækkede den efter mig og løb ind i huset. Jeg smed min taske inde på mit gulv og smed mig i sengen og skreg ind i min pude "Du skal ikke lyve for mig" råbte min mor. Jeg rejste mig og løb ind i vores stue hvor hun stod "Som jeg sagde før jeg har fucking ikke sat ild til det hus" råbte jeg og hun kiggede ud af vinduet hvor man kunne se det brændte hus "Politiet fandt dig ved huset" sagde hun og kiggede hen på mig med en tårer ned af kinden "Panserne kan ikke finde ud af en skid" råbte jeg og hun kiggede skuffende og trist på mig.

"Du blev taget med en lighter på dig, og siden du ikke ryger kan det kun havet været dig!" råbte hun af mig "Jeg hader dig" råbte jeg og hun gav mig en hurtigt lussing. Jeg løb mod døren "Sienna" råbte hun og tog min hånd "Lad mig være" råbte jeg og løb ud af døren og gik ned af gaden. Alle jeg så på min vej kiggede ondt på mig, alle her tror at jeg har gjort det. "Det er hende" hørte jeg en mand hviske "Jeg har ikke gjort det" råbte jeg og løb ned af gaderne indtil jeg endte ved en lille sø.

Jeg har ikke gjort det, jeg ved godt hvem der gjorde det. Men jeg vil ikke forråde den person. Jeg kunne stadig mærke slaget fra min mor der gav mig en ordentlig lussing. Sidst jeg havde siddet her var den gang hvor mine forældre stadig var sammen, men alle vokser vel fra hinanden. Jeg sad der i nogle timer indtil min mors hånd var forsvundet lidt. Jeg gik stille tilbage til huset og vores nabo kiggede på mig, normalt smilte han altid. Men alle tror at det var mig der er bare ingen der tror på mig. Jeg kunne se døren stod åben og hun kom gående ud med kufferter og nogen af mine ting "Hvad laver du?" sagde jeg undrende og kiggede på hende.

Hun havde tårer i øjne "Du skal ikke være her" sagde hun og smed tasker ind i bagagerummet "Hvad mener du?" sagde jeg irriteret og tog de ting hun smed ind i bilen op i armene "Læg det ind!" råbte hun og peget hen på bilen "Hvor sender du mig hen?" råbte jeg og en tårer kom stille frem "Hjem til din far" sagde hun og tog tingene ud af armene på mig og smed det ind i bilen igen. "Hvorfor?" råbte jeg og folk stod ude på gaden og lyttede "Fordi jeg kan ikke klare dig mere" sagde hun.

Det hun sagde gjorde mere ondt end noget andet. "Du gør det kun fordi du ikke kan klare at alle her omkring tror at jeg gjorde det!" råbte jeg og hun smed de sidste ting ind i bilen og låste døren "Ind i bilen" sagde hun og jeg kiggede tilbage og kiggede rundt på alle dem der kiggede hen på min mor og jeg "Fint, hvis det gør dig glad" sagde jeg og satte mig ind på bagsædet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...