Strong enough - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Igang
Sienna Carter er en pige fra New York, hun er blevet taget i at sætte ild til et hus hvor uskyldige mennesker bor, men er det virkelig hende der har gjort det? Hendes mor kunne ikke klare den her håbløse teenager så hun sender sin datter hjem til hendes far i Los Angeles. Hvor hun skal starte på en ny skole, men når en helt ny pige starter og folk har hørt om hvad hun siges har gjort i New York bliver hun hurtigt et hurtigt mobbeoffer, men det stopper ikke Justin fra at lærer hende at kende hvis hun giver ham en chance? Hendes liv er som en rutsjebane når alting begynder at gå godt for hende, går det hurtigt ned af igen da hendes far lider af en sygdom, vil han overleve? Denne historie er fyldt med Identitet, kærlighed, familie, sorg, mobning, venskab og at være stærk når folk prøver at river en ned.

Ps Justin er ikke berømt! :)

22Likes
25Kommentarer
1935Visninger
AA

20. Please dont leave me

Ambulance folkene kom hurtigt og bare ham ud af huset på en båre. Jeg løb grædende efter dem og hoppede med ind i ambulancen ”Faar” hviskede jeg om og om igen. Jeg var bekymret, jeg mister hele tiden folk omkring mig. Ambulancen stoppede og de bar ham ud, jeg løb efter dem, men måtte i gå med ind. Jeg satte mig på gulvet ”Jeg troede alt var okay” sagde jeg til mig selv og samlede benene sammen og holdte rundt om dem.

Jeg sad der op til flere time, jeg kiggede ned på min mobil jeg havde fået mindst 17 beskeder fra Justin, men nej jeg kunne ikke svarer ham lige nu. Min mascara løb ned af ansigtet på mig ”Gud, please ta’ ham ikke fra mig” hviskede jeg og lukkede øjne. Da jeg kunne hører døren gå op ”Ta nu hjem, du ligner noget der er løgn” sagde en dame. Jeg åbnede øjne og kiggede på hende.

”Hvad er der med ham?” sagde jeg og hun satte sig ned ved siden af mig ”Han har kræft i lungerne” sagde hun og jeg begyndte at tude ”Nej” sagde jeg grædende ”Vi ville havet givet ham medicin, men han ville ikke have noget, da han ville tilbringe sommerferien med dig” sagde hun og nussede mig på armen ”Hvor længe har han igen” sagde jeg og tog mig sammen til ikke at græde ”Uger, dage, måneder, vi ved det ikke” sagde hun og rejste sig op igen ”Du kan gå ind og besøge ham nu” sagde hun og forsvandt stille.

Jeg rejste mig og tog en dyb indånding og åbnede døren og fandt min far i noget hvidt tøj og under en dyne. Jeg kiggede trist på ham nærmest skuffet som min mor. Han kørte sengen lidt op, men det eneste jeg kunne gøre var at kigge åndsvagt på ham at se en man elsker sådan et sted gør ondt. ”Det var ikke en del af planen” sagde han og kiggede på mig. Hvad snakker han om ikke en del af planen, hvordan kan han overhovedet sige det!

”Sienna” sagde han for at komme i kontakt til mig ”Du løj for mig far!” sagde jeg og en lille tårer kom ”Jeg løj ikke” sagde han og kiggede lidt ned ”Jo du gjorde. Du sagde at du havde det fint. Det var en løgn” sagde jeg og tårerne væltede ud ”Jeg håbede. Jeg løj ikke. Det er ikke det samme” sagde han og holdte en lille pause ”Jeg forstår godt at du er vred” sagde han og afsluttede sætningen ”GODT! Er det derfor at jeg også skulle havet været her i sommer? Så du ikke skulle være alene når..? Hvorfor fortalte du det ikke” sagde jeg og bryd helt sammen i tårer.

”Det var ikke det, det skulle handle om” sagde han lavt. Inderst inde er jeg ked af det og sur på ham samtidig ”Men det er det, det handler om nu!” sagde jeg og kiggede ned ”Nej, det her er bare en del af en perfekt sommer. Ikke en af de gode dele, det indrømme jeg” sagde han og kiggede på mig. Jeg kunne ikke blive ved med at stå og være sur på ham. Jeg gik over og satte mig ved ham og holdte rundt om ham "Jeg elsker dig far” sagde jeg og tårerne kom ”Jeg elsker også dig” sagde han og nussede mig i håret.

”Skat, ta’ nu hjem og sov inden ballet i morgen” sagde han og smilte. Jeg satte mig lidt op ”Jeg kan ikke gå fra dig!” sagde jeg og tørrede tårerne væk ”Jo, gå nu, du kan jo komme tilbage” sagde han og smilte. Jeg tog mig sammen og rejste mig og gik ud af lokalet og kiggede til begge sider. Jeg gik stille ud fra hospitalet da jeg kunne se Justins bil ”Sienna” sagde en bekendt stemme og jeg kunne se Justin komme gående.

Jeg løb ned i armene på ham ”Er du okay?” sagde han bekymrende, men jeg kunne ikke rigtig finde et ord at sige "Min far” sagde jeg og begyndte at græde endnu mere ”Jeg har hørt det” hviskede han og holdte godt rundt om mig ”Kom” sagde han og tog mig stille med hen til bilen.
Han åbnede døren for mig. Jeg satte mig stille ind og han løb om på den anden side og begyndte at kører væk. Han stoppede bilen foran mit hus ”Skal jeg gå med ind?” sagde han og tog min hånd ”Nej, det er fint, ses i morgen” sagde jeg og kyssede ham på kinden og gik ud af bilen og løb ind i huset.

Jeg faldt hurtigt sammen på gulvet og lå der og græd. Jeg tog mig sammen til sidst og var stærk. Jeg gik ind og lagde mig i sengen og faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...