Strong enough - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Igang
Sienna Carter er en pige fra New York, hun er blevet taget i at sætte ild til et hus hvor uskyldige mennesker bor, men er det virkelig hende der har gjort det? Hendes mor kunne ikke klare den her håbløse teenager så hun sender sin datter hjem til hendes far i Los Angeles. Hvor hun skal starte på en ny skole, men når en helt ny pige starter og folk har hørt om hvad hun siges har gjort i New York bliver hun hurtigt et hurtigt mobbeoffer, men det stopper ikke Justin fra at lærer hende at kende hvis hun giver ham en chance? Hendes liv er som en rutsjebane når alting begynder at gå godt for hende, går det hurtigt ned af igen da hendes far lider af en sygdom, vil han overleve? Denne historie er fyldt med Identitet, kærlighed, familie, sorg, mobning, venskab og at være stærk når folk prøver at river en ned.

Ps Justin er ikke berømt! :)

22Likes
25Kommentarer
1958Visninger
AA

14. Other girls

Jeg vågnede stille op. Det var endelig weekend. Jeg satte mig op i sengen "Så er en ny dag startet" råbte min far og bankede på vinduet da jeg har vindue ud mod terrassen "Yeah" råbte jeg og rejste mig fra sengen og åbnede mit skab og tog en lang nederdel og en t-shirt der lige gik til navlen ud. Jeg tog det på og ordnede mit hår. Jeg gik ud i køkkenet og tog et æble og satte mig ud på terrassen "Så valgte du endelig at stå op" sagde han og smilte "Haha" sagde jeg ironisk og kiggede ud på stranden og fik øje på Justin der stod der ude og kiggede på vandet "Gå du bare" sagde han og kiggede hen på mig "Tak, ses senere" sagde jeg og smilte.

Jeg gik ud af døren og fortsatte ned af trappen og gik stille ud mod ham "Hey" sagde han og vendte sig om "Hej" sagde jeg og smilte og han trækkede mig ind til et kram "Vil du med op i byen?" sagde han og smilte "Ja, hvorfor ikke" sagde jeg og smilte og vi begyndte stille at gå der op af. "Tak for i går" sagde jeg og smilte "Det er mig der siger tak" sagde han og smilte og de første personer man ser er selvfølgelig Annabella og Lara. "Bare ignorerer dem" sagde han og vi fortsatte forbi dem.

De havde sat et kæmpe forlystelsespark op "Jeg bliver nød til at gå" sagde han og tog min hånd så jeg stoppede op "Hvad skal du?" sagde jeg undrende og fik øje på en dreng der lignede at han ventede på Justin "Jeg skal træne til volleyball, jeg er afløser for en" sagde han og smilte lidt "Kan jeg se på?" sagde jeg og smilte "Hvorfor dog?" sagde han og kiggede over på drengen "Jeg vil gerne se dig dumme dig" sagde jeg og grinte "Huh" mere nåede han ikke at sige før det blev råbt "Justin kom nu" råbte ham drengen "Kommer" råbte han tilbage og jeg gik stille med ham.

De smed deres bluser i sandet. Jeg satte mig stille på nogen tilskuerpladser "Sienna?" råbte Justin. Jeg rejste mig og gik ned til ham "Yees" sagde jeg og smilte "Vil du ikke hente noget vand til mig?" sagde han og gengældte mit smil "Selvfølgelig" sagde jeg og gik stille væk fra ham. Da en lyshåret pige kom løbende hen ved siden af mig "Lad mig gætte. Han tog dig med i parken en aften og dansede med dig. Blev du imponeret" sagde hun og jeg begyndte at gå lidt langsommere "Har vi mødt hinanden før?" sagde jeg undrende og kiggede på hende "Jeg er en af Justins venner, men Justin har jo mange venner. Han får os til at føle os som noget særligt i et kort stykke tid" sagde hun og begyndte at stoppe op og løb væk.

Jeg kiggede efter hende "Kælling" hviskede jeg. Jeg begyndte at gå hjem, jeg gik op på terrassen "Du er da hurtigt hjemme" sagde han og jeg gik ind og smækkede døren efter mig. Jeg satte mig i sofaen og lavede ja ingenting. Jeg kunne hører at det bankede på døren. Jeg rejste mig og gik hen og åbnede døren og der stod Justin "Du kom aldrig tilbage til mig" sagde han og jeg lukkede døren i hovedet på ham "Sienna?" sagde han undrende. Jeg slog hænderne ind i døren "Bare gå din vej!" råbte jeg og skubbede til døren "Hvad er der galt?" råbte han "Gå din vej" råbte jeg igen og gik ind på mit værelse.

Jeg kunne hører døren blive åbnet igen "Hej hr. Carter. Kan du forklare mig hvad der foregår?" kunne jeg hører Justin sige. Jeg satte mig på sengen og lyttede lidt med i samtalen "For at kunne det bliver jeg nød til at forstå den kvindelig hjerne, men du er velkommen til at komme ind og undre dig sammen med mig" sagde min far "Jeg venter bare her ude" sagde han og jeg kunne hører døren blev lukket igen.

Jeg rejste mig og gik hen og kiggede ud af vinduet. Han stod udenfor på stranden samme sted som tidligere i dag "Hvis du ikke går der ud ender han nok med at blive ædt" sagde han og smågrinte "Haha, morsomt" sagde jeg og kiggede stadig ud på ham "Han bliver nok der ude til at han dør af tørst eller på mangel på mad" sagde han og grinte lidt. Jeg tog mig sammen og gik ud på terrassen og fortsatte et stykke ud på stranden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...