Strong enough - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Igang
Sienna Carter er en pige fra New York, hun er blevet taget i at sætte ild til et hus hvor uskyldige mennesker bor, men er det virkelig hende der har gjort det? Hendes mor kunne ikke klare den her håbløse teenager så hun sender sin datter hjem til hendes far i Los Angeles. Hvor hun skal starte på en ny skole, men når en helt ny pige starter og folk har hørt om hvad hun siges har gjort i New York bliver hun hurtigt et hurtigt mobbeoffer, men det stopper ikke Justin fra at lærer hende at kende hvis hun giver ham en chance? Hendes liv er som en rutsjebane når alting begynder at gå godt for hende, går det hurtigt ned af igen da hendes far lider af en sygdom, vil han overleve? Denne historie er fyldt med Identitet, kærlighed, familie, sorg, mobning, venskab og at være stærk når folk prøver at river en ned.

Ps Justin er ikke berømt! :)

22Likes
25Kommentarer
1944Visninger
AA

8. Dr. No problmen

Jeg kiggede rundt på vægende og skabende der var fyldt med billeder af mig fra avisen dengang med branden det var over det hele, alle kiggede hen på mig nu vidste alle det "Nå" sagde Annabella og grinte over mit ansigt. Mine tårer kom stille. Min mor hader mig, og jeg får skylden for det her "Hvad fuck har i gang i?" råbte en stemme og myrrede sig igennem mængden af mennesker "Hey bro. Du kommer lige til det store show" sagde Xander og Justin kiggede hen på mig.

"Hvilket show" sagde han og slog ud med armene "At vi får hævn over hende" sagde han og små grinte med nogen andre drenge. Han gik hen og tog fat i hans trøje "Hvad fuck fejler du" råbte han og skubbede ham ind i væggen "Hvad er der i vejen med dig" råbte han tilbage og skubbede til Justin. Jeg vendte mig om og løb ud mellem mængden billederne var overalt på skolen "Sienna" råbte en stemme og nåede hen foran mig "Lad mig nu være" sagde jeg og han fjernede mine hænder "Er du okay?" sagde Justin "Kan du ikke være ligeglad" sagde jeg og skubbede ham væk.

Jeg løb ud på pigetoilettet og kiggede mig i spejlet. Hvordan var jeg dog endt her? "Fucking lort" råbte jeg og slog hænderne i raseri ned i bordet og gled langsomt ned. Jeg blev siddende og tænkte lidt. Jeg kunne hører klokken ringe, jeg rejste mig og gik ud på gangen alle billederne var der i nu. Jeg tog et billede ned af vægen og kiggede på det "Pigen overlevede desværre ikke, hun døde af røgforgiftning" jeg læste det igennem op til flere gange "Skrid fra vores skole, din psykopat" råbte en hel masse. Jeg løb ned af gangen og fortsatte ind i vores klasse hvor timen var begyndt alle kiggede hen på mig "Du kommer for sent" sagde ham manden med bulen "Jeg smutter også nu" sagde jeg og tog min taske og gik ud døren "Du bliver her" råbte han efter mig "Rand mig" sagde jeg og åbnede døren.

Jeg gik ned af gangen og tørrede en tårer væk efter den anden "Sienna?" sagde en bekendt stemme. Jeg tog fat i håndtaget på døren og kiggede ned af gangen og Justin kom løbende, jeg åbnede døren og gik ud "Vent lidt" råbte han og jeg stoppede op og vendte mig om "Hvad vil du?" sagde jeg og kiggede ned i grosset "Se om du var okay?" sagde han og jeg kiggede stille op på ham "Hvorfor, kan du ikke være ligeglad med hvordan jeg har det?" sagde jeg og smed min taske på jorden "Du ligner en der godt kunne bruge en der vil lytte til dig" sagde han og smilte lidt "Hmm" mumlede jeg.

Han tog min taske over sin skulder og tog min hånd og slæbte mig med om på en græsplæne der var lige omme på den anden side af skolen. Han satte min taske og tog sin sorte jakke af og lagde den på græsset "Sæt dig, unge dame" sagde han og smilte og jeg satte mig stille på hans jakke "Så er din psykolog her" sagde han og jeg grinte lidt af ham "Jeg tror en gris er bedre til det end dig" sagde jeg og grinte lidt "Hm, hvis du finder en gris, køber jeg en hvid kittel og nogen briller til den også skal vi bare finde et navn" sagde han og skubbede lidt til mig "Hm så skal den hedder Dr. No problem" sagde jeg og skubbede lidt tilbage med skulderen og han små grinte "Okay, og dens motto skal være. Hvis du har et problem så er intet for stort til Dr. No problem" sagde han skubbede til mig så jeg væltede.

Jeg satte mig hurtigt op igen "Yeah, Dr. No problem" sagde jeg og grinte. Jeg kunne ikke tage noget seriøst lige nu "Du har et sødt grin" sagde han og smilte "Yeah right" sagde jeg og skubbede lidt til ham. Han sad bare og smilte, faktisk var Justin ikke så irriterende igen "Skal du ikke til time?" sagde jeg og rejste mig fra hans jakke "Nej, nu kommer jeg allerede for sent" sagde han og rejste sig "Tak for det Justin" sagde jeg og han samlede min taske op og satte den over skulderen på mig "Så lidt" sagde han.

Jeg smilte lidt og begyndte at gå ud mod fortovet. Jeg tog stille min mobil op af min lomme og gik ind på kamera for at se hvor hæslig jeg måtte se ud. Jeg havde makeup ned under øjnene, jeg lignede nærmest en vaskebjørn. Jeg nåede hjem til huset, jeg gik ind gennem træerne og gemte mig bag ved nogen af dem for at se om min far skulle være hjemme. Jeg stak hovedet ud og kiggede til begge sidder og kom ud fra mit gemme sted "Sienna" sagde min far. Jeg lukkede hurtigt øjnene og stoppede op og kiggede op på ham "Eh, hej far" sagde jeg og kiggede lidt ned "Kommer du ind?" sagde han og gik indenfor. Måske kunne jeg få ham til at tro på at jeg har fået fri.

Jeg gik op af trapperne og åbnede døren og gik ind "Hej" sagde jeg og smed skoene og gik ind i stuen "Din lærer har ringet" sagde han og drikkede lidt af sin kaffe "Hvad ville han?" sagde jeg og gjorde mig klar til en stor røvfuld "Han fortalte mig om alt det der sket i dag med de billeder" sagde han og jeg trækkede vejret dybt "Mmm" mumlede jeg og kiggede ned i gulvet. Jeg kunne hører stolen rykke sig og før jeg vidste det stod han og krammede mig "Jeg vil bare sikre mig at du er okay?" sagde han og kyssede mig i panden "Det er jeg" sagde jeg og smilte lidt. Han gav slip på mig, jeg tog min taske og tog den med ind på mit værelse og smed mig i sengen.

Der gik ikke andet end et kvarter også bankede han på min dør "Der står en der ude der vil i kontakt med dig" sagde han og kiggede undrende på mig "Hvis det er to piger, så bed dem om at skride" sagde jeg og kiggede hen på vinduet "Det er en der råber noget om en Dr. No problem" sagde han og gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...