Strong enough - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Igang
Sienna Carter er en pige fra New York, hun er blevet taget i at sætte ild til et hus hvor uskyldige mennesker bor, men er det virkelig hende der har gjort det? Hendes mor kunne ikke klare den her håbløse teenager så hun sender sin datter hjem til hendes far i Los Angeles. Hvor hun skal starte på en ny skole, men når en helt ny pige starter og folk har hørt om hvad hun siges har gjort i New York bliver hun hurtigt et hurtigt mobbeoffer, men det stopper ikke Justin fra at lærer hende at kende hvis hun giver ham en chance? Hendes liv er som en rutsjebane når alting begynder at gå godt for hende, går det hurtigt ned af igen da hendes far lider af en sygdom, vil han overleve? Denne historie er fyldt med Identitet, kærlighed, familie, sorg, mobning, venskab og at være stærk når folk prøver at river en ned.

Ps Justin er ikke berømt! :)

22Likes
23Kommentarer
2031Visninger
AA

5. Brown Eyes

Der blev revet ned i håndtaget og en dreng åbnede skabsdøren ”Hey” sagde han med et lille grin ”Hey og farvel” sagde jeg og gik ud af kosteskabet og fortsatte ned af gangen, nu skulle der tages hævn ”Du er ny ikke?” sagde ham drengen og løb op foran mig ”Måske” sagde jeg og ignorerede ham og fortsatte op mod kantinen ”Jeg er Justin” sagde han og rakte hånden frem ”Ja, ja mors dreng jeg har ikke tid til det der” sagde jeg og kiggede kort ind i hans øjne de var brune en hver pige ville falde for ham, men aldrig mig. Jeg skubbede ham væk.

”Uhh, han blev afvist” sagde nogen få piger en eller måske to klasser under mig. Jeg løb det sidste stykke ind i kantinen ”Okay, nu er søde Sienna sat på hylden” sagde jeg lavt og gik målrettet mod det ’populærere’ bord ”Du kom ud” sagde Annabella og smilte irriteret til mig ”Oh, var det jer der lukkede hende inde?” sagde ham der Justin og satte sig ned ved bordet, men han sagde det lidt som om at han godt vidste det var dem.

”Hvad vil du?” sagde Lara på en snobbede måde og spiste lidt af sin salat der var fyldt med dressing ”Nå, jeg ville bare vide om i ved hvor toilettet er” sagde jeg og smilte lidt venligt. De får brug for det. ”Ja, men vi hjælper dig ikke” sagde de i kor og Justin tingesten sad bare og smilte  ned i bordet ”Nej, det er mere jer der får brug for det” sagde jeg og gengældte hendes irriteret smil ”Hvad mener du?” sagde Lara og kiggede på mig som om at jeg lignede en idiot. Jeg gik om bag ved dem og lagde min hænder på hver af deres hoveder og skubbede dem ned i dressingen.

Som planlagt begyndte de at skrige ”Ohh” sagde Justin og satte sin ene hånd op foran munden og holdte et grin tilbage. Jeg fik et hurtigt prik på skulderen. Jeg vendte mig om og der stod den mandelige lærer med den der kæmpe bule i hovedet ”Sienna Carter, det så jeg godt” sagde han som om at han havde set at jeg ville dumme mig på første dag ”Ja, var det ikke genialt. Jeg ville give mig selv 12 for det” sagde jeg og alles blikke var rettet mod mig og ham læren og Annabella og Laras hoveder der havde dressing i hele fjæset.

”Kontoret” sagde han og pegede mod døren ”Helt seriøst” sagde Justin stille, men blev stadig over hørt ”Er der noget du vil sige” sagde ham læren og sendte ham på en måde lærernes dræberblik ”Ja, det var genialt” sagde han og pludselig gik han fra mors dreng til en hel normal person ”Frøken Carter” sagde han og skubbede mig stille væk ”Carter, det kan man sku da ikke hedde” sagde Lara højt nok så jeg kunne hører det.

Jeg blev stille skubbet ud af kantinen der var fyldt med mennesker og runde borde. Hvor folk faktisk havde delt sig op i klikker. ”God start frøken Carter” sagde han og skubbede mig ind på kontoret som var virkelig renligt og der var 3 pladser til ’ballademagerne’ og jeg var den eneste der lige nu. ”Frøken Carter” sagde en blond dame. Jeg gik stille med hende og prøvede at virke så uskyldig som muligt ”Se her” sagde hun efter jeg havde sat mig i den grimmeste stol jeg nogensinde havde set. 

Hun tændte for et overvågnings kamera der var nede i kantinen, hvor hun spillede den del hvor jeg skubbede de to pigers hoveder ned i deres mad ”Hvad siger du?” sagde hun og stoppede den ”Kan jeg få en kopi, jeg vil gerne se det om og om igen” sagde jeg og hendes ansigt forvandlede sig til en sur rød tomat ”Din far er på vej” sagde hun og jeg kryb længere ned i stolen ”Hvad” sagde jeg nervøst. Nu sender han mig sikkert lang væk. Døren gik op og min far kom ind og satte sig og sendte mig hurtigt et skuffet blik. Farvel skole, og hej til militærskolen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...