Strong enough - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Igang
Sienna Carter er en pige fra New York, hun er blevet taget i at sætte ild til et hus hvor uskyldige mennesker bor, men er det virkelig hende der har gjort det? Hendes mor kunne ikke klare den her håbløse teenager så hun sender sin datter hjem til hendes far i Los Angeles. Hvor hun skal starte på en ny skole, men når en helt ny pige starter og folk har hørt om hvad hun siges har gjort i New York bliver hun hurtigt et hurtigt mobbeoffer, men det stopper ikke Justin fra at lærer hende at kende hvis hun giver ham en chance? Hendes liv er som en rutsjebane når alting begynder at gå godt for hende, går det hurtigt ned af igen da hendes far lider af en sygdom, vil han overleve? Denne historie er fyldt med Identitet, kærlighed, familie, sorg, mobning, venskab og at være stærk når folk prøver at river en ned.

Ps Justin er ikke berømt! :)

22Likes
25Kommentarer
1947Visninger
AA

10. A secret

Lara, Annabella og Xander kom gående ind og sendte Justin onde blikke "Hvad er deres problem?” sagde jeg og kiggede hen på Justin, som kiggede efter dem ”Det ved jeg ikke, bare ignorere dem” sagde han og smilte. Der gik ikke længe før klokken ringede ”Vi ses” sagde jeg og smilte og rejste mig og begyndte at gå ned mod min klasse ”Vent” råbte Justin og jeg stoppede op og han kom løbende ”Hvad så?” sagde jeg og fortsatte med at gå ”Jeg følger dig lige til time” sagde han og smilte ”Så kommer du jo for sent” sagde jeg og jeg begyndte at lægge mærke til at jeg lyder som hans forældre ”Det er lige meget” sagde han og stoppede op foran min klasse "Ses” sagde han og krammede mig og løb ned af gangen.

Jeg åbnede døren og gik ind og satte mig på min plads ”Er du kærester med Justin?” sagde en pige jeg aldrig havde lagt mærke til før ”Eh, nej vi er bare venner” sagde jeg og smilte til hende. Hun lignede en der ikke kunne smile, faktisk lignede hun mig når jeg var nede ”Okay” sagde hun og satte sig på pladsen foran mig. Det der var lidt mærkeligt. Timen startede stille op "Sienna er her til tiden utroligt” sagde han overrasket på en ironisk måde "Yeah, vend dig ikke til det” sagde jeg og smilte og grinte lidt.

”Gå hjem” sagde han og pegede på døren ”Eh, hvorfor?” sagde jeg undrende ”Jeg gider ikke at hører på dumme kommentarer” sagde han og jeg tog mine ting og gik ud af døren ”Du fik hurtigt fri” sagde en bekendt stemme. Jeg vendte mig om og Justin stod omme på den anden side af et slags vindue der ikke havde glas i ”Hvad med dig selv?” sagde jeg og smilte og han hoppede i gennem vinduet ”Jeg har faktisk fået fri, hvad er din undskyldning?” sagde han og vi begyndte stille at gå ned af gangen ”Blev smidt ud” sagde jeg og grinte lidt.

”Crimerider” sagde han og skubbede lidt til mig ”Yeah nogen kan” sagde jeg og skubbede igen. Vi kom ud på parkeringspladsen ”Kom” sagde han og rev mig med hen til hans bil ”Fuck en fed bil” sagde jeg og smilte. Han åbnede bil døren ”Værsgo unge frøken” sagde han og jeg satte mig ind og han lukkede døren og satte sig ind i bilen ”Ready?” sagde han og smilte og begyndte at køre. Han stoppede op foran et virkelig flot hus ”Bor du her?” sagde jeg overrasket. Der var en stor have og huset var virkelig flot ”Ja” sagde han og åbnede døren og gik ud. Jeg åbnede døren og steg ud og tog min taske med.

Vi gik op til døren og han låste den op ”Du kan bare smide din sko her” sagde han og gik ind og jeg tog skoene af og trådte lige ind i en flot stue. Jeg kiggede mig lidt rundt, han lænede sig op af en dør kam ”Her er virkelig flot” sagde jeg og smilte ”Du er flot” sagde han og smilte ”Haha, hvor er du sjov” sagde jeg og grinte og gik hen og skubbede lidt til ham det er bare vores lille ting ”Er du sulten?” sagde han og gik ud mod køkkenet ”Har du et æble?” sagde jeg og smilte ”Selvfølgelig” sagde han og gik over og tog et æble og tog en bid af det ”Det smager godt tak” sagde han og grinte.

Hvor er du dum” sagde jeg og tog æblet ud af hånden på ham og løb ind i stuen ”Kom med det” sagde han og gik stille rundt om sofaen efter mig. Jeg løb ud mod køkkenet og fortsatte op af en trappe og løb ind af en dør og endte inde på et værelse ”Er det her dit værelse?” sagde jeg og kiggede rundt ”Ja, det er det” sagde han og satte sig i en stol. Jeg tog en bid af æblet, jeg kiggede lidt rundt og åbnede et skab og fandt en guitar ”Spiller du på guitar?” sagde jeg og smilte ”Lidt gør jeg” sagde han og smilte ”Hm okay” sagde jeg og smilte.

Jeg gik over og satte mig på hans seng ”Sienna, vil du fortælle mig der forgår?” sagde han og lænede sig lidt frem ”Hvad mener du?” sagde jeg undrende og kiggede lidt til siden ”Hvorfor kom du her til?” sagde han og jeg kiggede ned i gulvet ”Min mor kunne ikke klare mig mere” sagde jeg og en lille tårer kom frem ”Hun mener at jeg skaber problemer for hende og sendte mig hjem til min far” sagde jeg og en tårer ramte det grå gulvtæppe ”Undskyld det var ikke meningen” sagde han og satte sig over til mig og trækkede mig indtil et kram ”Undskyld” hviskede han og kyssede mig i panden ”Det er okay” sagde jeg og smilte og kiggede hen på klokken.

”Jeg må heller se at komme hjem” sagde jeg og rejste mig. Han gik stille med mig nedenunder igen, jeg samlede mim taske op ”Jeg kører dig hjem” sagde han og smilte og vi gik ud af døren. Han låste døren og vi satte os ind i bilen og han kørte mig hjem ”Tak, ses i morgen” sagde jeg og smilte ”Du har glemt noget” sagde han og smilte. Jeg kiggede rundt, men jeg kunne ikke lige se hvad jeg manglede ”Her” sagde han og gav mig et stykke papir ”Tak, ses i morgen” sagde jeg og smilte og lukkede døren og han kørte ud af indkørslen.

Jeg gik op af trapperne og rev i håndtaget, men der var låst. Jeg låste døren op og gik ind ”Far” råbte jeg og gik ind på værelset med tasken og smed skoene i gangen ved døren. Jeg satte mig ud i køkkenet på en stol og døren blev åbnet. Jeg rejste mig og gik ud til døren og snakkede med en fra en ambulance. Jeg gik stille ind og satte mig. Hvad lavede en ambulance mand her? Han kom ind og satte noget te over ”Hvorfor var han med dig?” sagde jeg undrende og bekymret ”En fra mit arbejde var med ambulancen” sagde han og satte sig stille ned, men det var som om at han holdte noget hemmeligt for mig ”Hm okay” sagde jeg og kiggede ned på papiret jeg fik af ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...