Strong enough - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Igang
Sienna Carter er en pige fra New York, hun er blevet taget i at sætte ild til et hus hvor uskyldige mennesker bor, men er det virkelig hende der har gjort det? Hendes mor kunne ikke klare den her håbløse teenager så hun sender sin datter hjem til hendes far i Los Angeles. Hvor hun skal starte på en ny skole, men når en helt ny pige starter og folk har hørt om hvad hun siges har gjort i New York bliver hun hurtigt et hurtigt mobbeoffer, men det stopper ikke Justin fra at lærer hende at kende hvis hun giver ham en chance? Hendes liv er som en rutsjebane når alting begynder at gå godt for hende, går det hurtigt ned af igen da hendes far lider af en sygdom, vil han overleve? Denne historie er fyldt med Identitet, kærlighed, familie, sorg, mobning, venskab og at være stærk når folk prøver at river en ned.

Ps Justin er ikke berømt! :)

22Likes
23Kommentarer
2034Visninger
AA

12. A real friend

Jeg kiggede lidt overrasket på ham den havde jeg ikke set komme ”På en date med dig?” sagde jeg undrende ”Nej, okay eh det var dumt tænkt” sagde han og gik ud af kosteskabet. Jeg kiggede ned i gulvet ”Hvad har jeg gang i” hviskede jeg og gik ud af kosteskabet og løb ned af gangen efter Justin ”Justin” råbte jeg og han stoppede op lige inden at han skulle til at gå ind i sin klasse ”Du behøver ikke at komme med en grund til hvorfor du ikke vil” sagde han og skulle til at åbne døren ”Men jeg vil gerne” sagde jeg og smilte og han gav slip på håndtaget ”Virkelig?” sagde han og smilte ”Ja selvfølgelig” sagde jeg og smilte ”Okay, jeg henter dig kl. 20:00” sagde han og smilte og gik ind.

Jeg gik smilende ned mod min klasse ”Du kan ikke bare lade vær var?” sagde en irriteret stemme jeg vendte mig om og der stod Lara ”Hvad er dit problem?” sagde jeg lidt irriteret og slog ud med armene. Jeg var ved at være pænt træt af alle de fucking latterlige problemer. ”Du skal bare lade Justin være” sagde hun irriteret og gik helt hen til mig ”Så er der ingen der bliver kede af det” hviskede hun og gik ind i klassen. Jeg trækkede vejret dybt og gik ind og satte mig på min plads. Vores lærer kom ind og hun så ud til at være træt ”I får fri, da jeg har en datter der hjemme med en spise forstyrrelse” sagde hun og gik ud af klassen.

Jeg fik virkelig ondt af vores lærer og hendes datter. Jeg rejste mig og tog min taske over skulderen og begyndte at gå ud af klassen, men nåde ikke andet end ud på gangen før jeg nærmest var omringet af ’haters’. "Sienna, stakkels blinde Sienna” sagde Annabella som om at hun havde ondt af mig ”Hvad vil i?” sagde jeg undrende og kiggede rundt ”Du tror at du er nået, men sandheden er at vi alle er ligeglade med dig” sagde Lara og smilte ”Din mor ville ikke engang have dig” sagde Annabella ”Bland jer udenom mit liv” sagde jeg og kiggede ned i gulvet ”Dine forældre er skilt hvorfor forlod din far jer den gang, hm måske fordi at hans datter er fuldkommen ligegyldig” sagde Lara og tårerne kom ”Lad mig nu være” sagde jeg med en grædende stemme. 
Jeg kunne mærke en hånd på min skulder og Xander rev tasken fra mig "Kom med min taske” råbte jeg imens tårerne kom og før jeg vidste det havde han smidt den i skraldespanden ”Hvorfor flytter du ikke bare igen, igen” sagde Xander og smilte og gik med de andre to. Tårerne løb ned af kinderne på mig. Jeg tog min hånd ned i skraldespanden og tog min taske op. Hvordan kan nogen være så onde? Jeg begyndte at tørrer tårerne væk. Jeg begyndte stille at gå udenfor og kiggede automatisk over på parkeringspladsen for at se om Justin skulle være kørt, og det var han ikke. Jeg stoppede op et kort øjeblik for at tænke om jeg skulle vente på ham, men han skal ikke se mig sådan her igen. Jeg begyndte stille at gå hjem med min taske der havde fået yoghurt på sig. Jeg kunne høre en bil kom kørerende ”Sienna?” jeg kiggede til siden og selvfølgelig var det Justin ”Hey er du okay?” sagde han undrende og det gik op for mig at igen havde jeg makeup under øjnene.

”Yeah” prøvede jeg at sige uden at bryde helt sammen. Det er problemet når folk spørger om man er okay så begynder man automatisk at græde "Sæt dig ind i bilen” sagde han og stoppede bilen. Jeg gik om på den anden side og hoppede ind i bilen ”Skal du nået nu her?” sagde han undrende ”Nej” sagde jeg stille og tørrede tårerne væk. Han vendte bilen og kørte en anden vej, jeg kiggede ud af vinduet og undrende mig over hvor vi var på vej hen, men sagde ikke noget.

Bilen stoppede på en parkeringsplads ude foran en slags park. Han steg ud af bilen og gik om og åbnede døren for mig. Jeg gik stille ud og efterlod min taske i bilen. Vi begyndte stille at gå rundt i parken indtil at han satte sig ned ved et træ der var fyldt med lyserøde blomster. "Sienna, hvad er der i vejen?” sagde han pludselig ”Ikke noget” sagde jeg og kiggede ud på en slags sø der var midt i det hele ”Du kan fortælle mig alt” sagde han og rykkede sig hen til mig og holdt rundt om mig ”Det er bare alt det med branden det var ikke min skyld, men jeg kan ikke sige hvem det er for jeg kan ikke helt huske hvad personen hed og hvordan personen ser ud” sagde jeg og kiggede ned på min fødder ”Jeg er sikker på at det ikke var dig! Men hvad er der ellers jeg ved at der er mere der plager dig” sagde han og nussede mig på min arm ”Annabella og Lara de har sikkert ret, min far smider mig nok også snart ud” sagde jeg og kiggede ned ”Nej, han elsker dig” sagde han og tørrede mine tårer væk.

”Jeg holder af dig, og du er aldrig alene husk på Dr. No problem” sagde han og fik et lille smil frem på mine læber ”Du er ikke helt normal” sagde jeg og smilte ”Nej det har jeg jo lært af dig” sagde han og smilte ”Jeg tror mere du er født sådan” sagde jeg og smilte ”Pas på med hvad du siger ellers havner du i søen” sagde han og skubbede lidt til mig ”Det tør du jo ikke” sagde jeg og smilte og han rejste sig op og løftede mig op så jeg hang oppe på hans skulder og han havde fadt i mine ben ”Justin” skreg jeg og slog ham på ryggen ”Jeg taber dig” sagde han og grinte ”Nej, nej” råbte jeg og sparkede med benene og før jeg vidste det var vi begge endt i søen.

Han tog min hånd og hjalp mig op ”Hm, så har jeg da været i bad” sagde jeg og grinte ”Yeah, vi har nu været i bad sammen” sagde han og grinte "Hvor er du dum” sagde jeg og satte mig ned igen. Vi sad der indtil vi var blevet tørrer ”Jeg må heller få dig kørt hjem inden din far bliver urolig” sagde han og smilte ”Tak” sagde jeg og smilte og vi begyndte at gå op mod bilen. Jeg fjernede min taske fra sædet så jeg kunne sidder der. Vi begyndte at kører ”Hvis din far skulle blive sur over at du er helt våd, så kan du bare sige at det var min skyld at du faldt i søen” sagde han og kiggede ud på vejen ”Han bliver ikke sur” sagde jeg og smilte. Jeg havde faktisk glemt om alt det der skete på skolen.

Han kørte ind i indkørslen ”Vi ses om 1 time” sagde han og smilte ”Ja, glæder mig” sagde jeg og lænede mig over for at kramme ham farvel ”Vi ses” sagde han og jeg lukkede døren og gik op til døren og smed mine sko ”Hvor har du dog været?” sagde han og kiggede undrende på mig ”Jeg var sammen med Justin” sagde jeg og smilte lidt ned i gulvet ”Okay, du er da blevet helt glad for ham” sagde han og grinte lidt ”Nej” sagde jeg og smilte stadig den kunne ikke rades ”Han har faktisk inviteret mig ud her i aften” sagde jeg og han vendte sig hurtigt om mod mig ”Okay, du må hygge dig, men vær hjemme senest kl. 23:30” sagde han og smilte. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...