The Sandwich Boy *Garrett Hedlund*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Den 16-årige Terry, også kaldet Ted, arbejder som sandwichuddeler i den engelske forstad Liberty Town. Liberty Town har også altid været hans hjem, som han deler med lillebroderen Jamie, moderen Phayth og med omkring 12.000 andre. Teds job fører ham ud til mange underlige steder, men efter 3 år i branchen kender han næsten alle stamkunderne. Og hans chef, onkel Max, giver ham lang snor, så da han en dag skal levere en sandwich til et nybygget sommerhus, giver han sig ekstra god tid til den nye kunde. !!KAN INDHOLDE EROTISKE OG VOLDSOMME SCENER, SOM KAN FOREKOMME STØDENDE FOR NOGEN BRUGERE!!

4Likes
2Kommentarer
251Visninger

1. Prolog

Jeg slæbte mine fødder hen ad jorden. Jeg var på hjem fra arbejde, så mine hænder var følelsesløse. Jeg løftede mit håndled op foran mine øjne, og det lille armbåndsur fortalte mig, at klokken var lidt over elleve. Det fattige kvarter med de mange hærværkepisoder og voldseancer lå nu helt øde, dog var jeg gået forbi et par alkoholikere, som lå og sov på en bænk. Solen var for længst gået ned, og kulden hev og sled i mine kinder. Om få uger ville sneen begynde at falde fra de dunkle skyer, og så jeg ville være tvunget til at gå flere kilometer igennem den tunge sne. Jeg kiggede ned på mine hænder, og prøvede at varme dem ved at gnide dem mod hinanden. Men de mange sår rev mod hinanden, så til sidst måtte jeg plante dem i hver sin bukselomme.

Jeg var små femhundrede meter fra hjemme, da jeg hørte en stemme råbe efter mig. Først tænkte jeg, at det nok bare var en alkoholiker, men da stemmen fortsat råbte på mig, stoppede jeg op. Jeg vendte mig om, og en sort skikkelse var på vej mod mig. Jeg var ved at løbe, men da skikkelsen trådte ind i lyskeglen fra lygtepælen, og et varmt og venligt smil mødte mig, blev jeg stående. En lille kraftig mand gik mig i møde. Hans store jakke, uldne hansker og den sorte hue han bar om hovedet, havde nok holdt ham varm i flere år.  Jeg fik kuldegysninger på mine bare arme, da en lille dråbe ramte mig i panden. Jeg kiggede op mod himlen, og snart begyndte der at falde flere dråber. Manden tog hurtigt sin jakken af og lagde den om mine skuldre. ”Kom.” Hans fuldtudviklede, dybe mandestemme virkede betrykkende, så uden at tænke yderligere over det, fulgte jeg efter ham. Vi småløb igennem den silende regn, og inden længe var vi nået til en lille restaurant. Mens manden stod og fumlede med nøglerne til døren, kiggede jeg op på et gammelt retro skilt, som hang over den lille glasdør. Med store røde bogstaver stod der ”Onkel Max’s sandwichbar”. Jeg kunne høre et lille klik, og døren ind til sandwichbaren gik op. Manden trak mig med indenfor, og han låste døren bag os. ”Jeg hedder Max, men du kan kalde mig for onkel Max.” Han havde rakt hånden frem, og smilte venligt til mig. Jeg lagde min hånd i hans og smilede tilbage. Jeg tog den våde jakke af, og hang den på et knagestativ ved siden af døren

”Du siger ikke ret meget, var?”

Jeg rystede på hovedet.

”Bare slå dig ned.” Han pegede på hen på et lille bord, som stod få meter fra mig. Jeg gik hen til bordet, og tog en stol ned. Alle stole i hele sandwichbaren var vendt om, og sat op på bordene. Jeg satte mig ned, og jeg kunne nu mærke hvordan mine ben gav op under mig. Jeg havde ikke siddet ned siden klokken seks til morges. Jeg tog de våde og slidte gummisko af, og begyndte at masserer de ømme fødder. Onkel Max satte en bakke på den tomme plads på bordet, der hvor min stol før havde været, og tog så de andre stole ned fra bordet. På bakken stod der to krus og en kande. ”Vil du have en kop varm kakao?” Jeg nikkede og han hældte kakao op i begge krus. ”Vil du ikke have noget tørt tøj på?” Jeg kiggede lidt på ham, og inden jeg nåede at nikke, havde han rejst sig op, og var på vej ud bag baren. Jeg nippede lidt til kakaoen, mens jeg ventede, og da han kom tilbage havde han favnen fuld af tøj. ”Jeg ved ikke hvad størrelse du bruger, så nu har jeg bare taget en masse med.” Han smågrinede og lagde bunken af tøj på bordet ved siden af bakken. Han tog sin våde trøje af, smed den på gulvet og trak i en t-shrit fra bunken. Han nikkede til mig, for at signalere at jeg skulle gøre det samme. Jeg rejste mig op på mine skælvende ben, og trak den hullede t-shirt over hovedet. Min våde overkrop blev nu blottet for den varme luft i sandwichbaren, og det fik hårene i min nakke til at rejse sig. ”Hvad er dit navn?” Han rakte et håndklæde til mig, og prøvede at holde øjenkontakten. Hans venlige øjne fik mig til at smile. ”Terry, men alle kalder mig for Ted.” Jeg brød øjenkontakten og begyndte at tørre min krop med håndklædet. ”Er det okay hvis jeg også skifter bukser?” Jeg halvhviskede spørgsmålet, mens jeg kiggede ned i gulvet. ”Selvfølgelig er det det.” Han lagde sin hånd på min skulder, og det fik mig til at kigge op. Han kiggede bekymret på mig, og rakte mig så et par joggingbukser. ”Tak.” Jeg smilede til ham. Jeg tog i mod joggingbukserne, og vente så ryggen til ham og trak mine cowboyshorts ned. De klistrede til mine våde lår, så jeg satte mig ned på stolen, for at det blev nemmere. Da min bare numse rørte den kolde, våde pude på stolen, fik jeg kuldegysninger igen. Og da jeg endelig havde fået trukket shortsne helt ned, trak jeg i de dejlig varme joggingbukser. Onkel Max satte sig ned på en anden stol og tog en tår af den varme kakao.

”Hvor gammel er du?”

”13.”

”Hvad laver du egentlig ude så sent?”

”Jeg var på vej hjem fra arbejde.” Han tog en tår mere af kakaoen.

”Hvad arbejder du med?”

”Jeg stabler mursten.” Mine øjne søgte nu gulvet igen.

”Er du ikke lidt for ung til det?” Han rykkede sin stol tættere på mig, og lagde sin hånd på min skulder.

”Jo, men min mor kan ikke arbejde, så jeg bliver nød til det.”

”Hvad med din far?”

”Han er ikke hos os mere. Han smuttede da min mor blev gravid med min lillebror.”

”Hvad hedder din mor?”

”Phayth.”

”Går du og din lillebror i skole?”

Jeg rystede på hovedet.

Der var en lille pause før han svarede: ”Vi kan lave en aftale.” Jeg kiggede op på ham med store, forundrede øjne. ”Du kan begynde at arbejde for mig, som uddeler her i sandwichbaren, og så vil jeg sørge for at du, din lillebror og din mor får et ordentlig hus og tøj og god mad, og at din lillebror og dig kan starte i skole. Hvad siger du til det?”

Jeg kiggede op fra gulvet og nikkede. Mine øjne begyndte at svide, og lidt efter strømmede tårerne ned ad mine kinder. Det var glædestårer. Onkel Max lagde armen om mig, og jeg lod mig glide ind til ham. Jeg kunne hører hans latter og det fik mig til at smile. ”Nå, skal vi ikke få dig hjem?” Jeg nikkede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...