Fpchat

Evelyn Lauren Connor en pige på 17 år, som bor i Kansas med sine to bedstevenner Chad og Lissy. Evelyn er ikke en der bliver lagt meget mærke til, og da slet ikke blandt drengene. Men pludselig en dag, for hun en besked…

10Likes
12Kommentarer
620Visninger
AA

9. Movie and popcorns

Vi lå min seng hjemme hos mig. Hele dagen havde vi gået rundt i byen og snakket, så nu havde vi fået talt godt ud om alting. Jeg var ikke længere så sur på Chad, men til gengæld hade jeg Lissy om muligt endnu mere. ”Skal vi ikke se en film?”, spurte jeg med en døsig stemme. Chad nikkede, så jeg rejste mig fra min computer og gik ud i køkkenet. Køkkenet var varmt og indelukket, så det var en befrielse at åbne køleskabet og mærke kulden fra det. Jeg greb en Fanta Exotic på nederste hylde. Inden jeg fandt to glas, smed jeg en pose popcorn i mikrobølgeovnen. Duften bredte sig i køkkenet. Mens jeg fandt en skål frem, nåede lyden mine øre, det lød som en lille eksplosion, hver gang en popcorn poppede. Med favne fuld af ting, gik jeg ind på mit værelse igen. ”Har du fundet en film?”, ”Øh nej ikke endnu”, svarede Chad fraværende med hoved begravet i min computer. ”Hvad laver du?” ”Ikke noget”, skyndte han sig at overbevise mig om, imens han febrilsk prøvede at lukke et vindue ned. Jeg nåede lige at skimte Fpchats logo.

”Har du også oprettet en bruger?” ”Øh… ja ja selvfølgelig”, svarede han uden den store overbevisning. Jeg kiggede tvivlsomt på ham, ”Hvad hedder du så?”, han så væk, ”Øhm Chad”. Han havde aldrig været særlig god til at lyve. ”Hvorfor var du inde på min fpchat?”, spurgte jeg, mens jeg kiggede strengt på ham, ”Jeg ville jo bare se hvem Oatmeal var”. Oh no! Bare han ikke havde læst vores beskeder. Jeg ville ikke vise, hvor meget det påvirkede mig, hvis han nu ikke havde læst det, så jeg sagde, ”Hvad fandt du ud af?”. ”Ikke så meget… hun svarede ikke”. Jeg var målløs, men jeg prøvede at få styr på mig selv, inden jeg spurgte, ”Har du skrevet til hende??”. ”Øh ja. Gør det noget?”. ”JA!” fik jeg sagt uden over hoved at tage det roligt. Han kiggede undskyldende på mig, ”Hvorfor?”. Hvad skulle jeg svarer? Fordi hun vidste min største hemmelighed og kunne fortælle den til hele skolen. ”Fordi hun går på skolen”. ”Ej hvor vildt”, udbrød Chad begejstret, ”Hvem er hun?”. ”Det, det ved jeg ikke!”. ”Så lad os da finde ud af det!”, sagde han med et smil i hele hovedet, mens han åbnede Fpchat igen. Han elskede sådan nogle ting. ”NEJ”, råbte jeg højt og skubbede computeren væk. Han kiggede forundret på mig, ”Hvorfor ikke?”.. ”Fordi..”, jeg tænkte mig om, ”Fordi vi er blevet uvenner”. Selvom det var løgn, var det den bedste løsning. Det ville være alt for svært og akavet at forklare det, og Chad ville nok også have det mærkeligt med, at jeg fortalte en vildt fremmet, ting som jeg ellers kun havde fortalt til ham og Lissy. ”Okay”, det virkede som om han havde gennemskuet mig, men han lod hver med at spørge. I stedet sagde han, ”Nå skulle vi se den film eller hvad?”.

Min mor åbnede døren, så snart filmen var slut, ”Der er aftensmad nu unger”. Så snart vi kom ned i stuen, overfaldt Matt, ham og Chad havde altid kommet godt ud af det. ”What’s up stump?”, spurgte Chad, mens han roede Matt i håret. ”Ikke så meget”, svarede han, mens han for sjov boksede Chad i maven.

Det blev et hyggeligt måltid, alle snakkede og jokede. Mens vi ryttede af bordet, spurgte min mor, ”Nå Chad, bliver du og sover?”. Han kiggede spørgende over på mig, og jeg trak på skuldrene som svar. ”Hvis jeg må, vil jeg da gerne”, svarede Chad. ”Selvfølgelig må du det min dreng”, sagde hun, mens hun ruskede ham i håret, ”det må du da altid”. Mig og Chad gik op på værelset igen. Så snart vi kom ind, smed vi os i sengen og tændte for fjernsynet. Der var CIS. Midt i en voldsom skudscene spurgte Chad om noget. Jeg skruede ned for lyden, så jeg kunne høre ham, og han gentagede ”Er du stadig sur over det med kysset?”, ”Ja”, svarede jeg uden tøven, ”men ikke så meget på dig, det er mere Lissy”. Han var stille lidt, ”Hvis det for dig til at føle dig bedre, kan jeg da også bare kysse dig”, sagde han med et smil i stemme. ”Det tror jeg så ikke lige Casanova”, grinede jeg. ”Hvorfor ikke?”, denne gang var hans stemme alvorlig. Hvordan skulle jeg sige det uden at såre hans følelser? Jeg prøvede, ”Fordi… for det første er vi venner ikke mere! For det andet ville det bare være mærkeligt og for det tredje, har jeg jo ingen ret til at være sur på Lissy, hvis jeg selv gør det samme!”. Han kiggede ned i jorden, mens han mumlede et eller andet, jeg ikke kunne høre. Stemningen var akavet resten af aftenen. Selvom vi prøvede at holde en samtale i gang, dødede dem hele tide ud.
Klokken var mange, så vi besluttede os for at lægge os til at sove. Vi gik ud og børstede tænder, og da vi kom ind, smed jeg mig i sengen. Chad stod og kiggede lidt malplaceret rundt. ”Skal jeg bare tage madrassen”, spurgte han, mens han så sigende over mod den lille tynde madras, der lå krøllet sammen over i hjørnet. Normalt ville han bare havde smidt sig i sengen og have fyldt det meste, men grundet den akavede stemning, kunne jeg godt forstå han spurgte. Jeg tænkte mig lidt om, men besluttede at vi bare skulle gøre som plejede, for ikke at gøre situationen værre end den var i forvejen. ”Nej kom dog her idiot”, sagde jeg grinende, mens jeg hev ham i armen. Han smilede lettet inden han kravlede ned under dyne. Og som sædvanlig fyldte det hele. 

 

Jeg kunne ikke falde i søvn. Ved siden af mig, lå Chad og snorkede højlydt. Jeg havde ligget og tænkt på Oatmeal, hvad mon Chad hvad skrevet? Havde hun mon svaret? Jeg var ned til at finde ud af det. Stille listede jeg ud af min seng og over mod min computer.af en eller anden grund havde vi lagt den under mit skrivebord, da vi skulle se film. Jeg bukkede mig ned efter den, selv om det var mørkt, fik jeg hurtigt fat i den. Jeg rejste mig op. Bonk. Jeg slog hoved direkte op i bordet. Lydløst skreg jeg, mens jeg ømmede mig. Hvorfor var også så uheldig? Midt i min smerte kom jeg til at vælte en stor stak bøger ned. Et høj lyd lød, og Chad rykkede uroligt på sig. Forsigtig skyndte jeg mig i seng igen, heldigvis uden at lave flere ulykker. Da jeg lå trykt under dynen igen, tændte jeg min computer. Hurtigt fik jeg fundet Fpchats hjemmeside frem. Den loggede mig automatisk ind, og der stod, at jeg havde fået en besked. Jeg kørte musen et par gange hen over knappen, før jeg klikkede. Inden jeg læste den ny ankommende besked, blev jeg nød til at tjekke hvad Chad havde skrevet. Jeg klikkede og med mærkede øjeblikkeligt rædslen sprede sig i mig, det havde han bare ikke skrevet!

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så 9. kapitel :-)

Jeg ved godt at der ikke skete så meget i dette kapitel, men glæd jer til i morgen, for der kommer en overraskelse, som vil ændre hele Evelyns opfattelse af Oatmeal!!!

 

Nogen som har nogle idéer? jeg vil virkelig gerne høre jeres bud på hvad i tror, det er med Oatmeal!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...