Fpchat

Evelyn Lauren Connor en pige på 17 år, som bor i Kansas med sine to bedstevenner Chad og Lissy. Evelyn er ikke en der bliver lagt meget mærke til, og da slet ikke blandt drengene. Men pludselig en dag, for hun en besked…

10Likes
12Kommentarer
621Visninger
AA

5. I miss them

Lissa gjorder et klik med tungen og vente rundt. Tog nogle få skridt. Vendte sig om igen, og så afventende på Chad. ”Kommer du?”. Han kiggede blot surt og skuffet på mig, inden han vendte rundt, og fulgte efter Lissy. Mit liv var et helvede. Eller mit liv var dem, og nu havde de forladt mig, så mit liv var intet. Det lyder måske, som om jeg er en depressiv dramaqueen, men det var sandt. Der var et mærkeligt tomrum inden i mig.
Den dag gik jeg alene hjem. Så snart jeg kom ind af døren, fandt jeg mig ind pakke cookies, som jeg tog med op på værelset. Det er altid godt at trøste spise lidt. Jeg tændte som sædvanlig min computer og satte mig i sengen. Billedet fra strandfesten dukkede op, og jeg mærkede en klup i halsen, der begyndte vokse. Mine øjne blev fugtige, og jeg blinkede febrilsk med mine vipper. En enkel tåre trillede ned af min kind. Jeg havde brug for at tale med nogen. Normalt ville jeg have ringet til Lissy eller Chad, men hvad skulle jeg gøre, når det var dem, jeg var uvenner med. Vi havde selvfølgelig skændtes før, men det havde aldrig været så slemt som nu. Jeg mærkede hjælpeløsheden sprede sig i mit sind, og ud over min krop. Men pludselig kom jeg i tanke om Oatmeal. Kilden til hele problemet. Skulle jeg skrive til hende? Mens jeg åbnede Fpchat, sad jeg og overvejede det. Ville det være smart? Hun var lige den type person, jeg havde brug for, men på den anden side, det ville jo bare give Lissy og Chad endnu mere grund til at være sure. Oatmeal is online stod der. Jeg kørte musen hen over hendes billede. Jeg havde virkelig brug for hende, men det ville nok bare gøre det hele meget værre. Jeg forstod dem egentlig godt. Jeg ville have reageret på samme måde, eller værre, hvis nogen af dem havde prøvet at skifte mig ud. Men det gjorder jeg jo ikke! Pludselig løb starten af en velkendt countrysang, og beslutningen blev på sin vis taget for mig. Oatmeal havde skrevet.

Hey waths up??:-)<3 Ikke så meget!!:’-(<3 Hvad er der galt???<3 Skulle jeg fortælle hende det? Det ville jo bare give dem endnu mere grund til at være sur… men det ville sikkert gøre mig glad. Tænkte mig om et kort øjeblik og valgte så at pivotere mig selv højest. De havde jo hinanden, de kunne snakke med. Jeg, jeg var alene. Jeg er bare kommet op og skændes med nogen!!<3 Hvem??<3<3 L Skulle hun vide det? Mine to bedste venner!!:-(<3 Fortæl!!<3<3 Mange mennesker ville sikkert opfatte hende som en krævende sladdertante, men sådan som jeg kendte hende, forstillede jeg mig, at hun gerne ville mig det godt. Jeg begyndte at skrive og tænkte meget over ordene. Hvis hun virkelig ville mig det godt, måtte hun kunne tåle at vente. De syns, jeg bruger for meget tid på Fpchat, og tror at jeg er ved at erstatte dem med dig…<3 Er du det??<3 Hurtigt svarede jeg tilbage. Nej selvfølgelig ikke!! Det kan slet ikke sammenlignes!! De er mine bedstevenner og jeg elsker dem overalt på jorden!! Ikke fordi du ikke er en god ven, men det er jo på en anden måde!! Syns jeg er en god ven??<3<3 Åh no, nu skulle hun ikke begynde at gribe fat i det forkerte her. Det var ikke det der var pointen! Hvad skulle jeg i øvrigt svare? Jeg er så dårlig til den slags kærligheds erklæringer. Efter lidt tid besluttede jeg at skrive det, som det var. Ja<3 Først havde jeg tilføjede den normale mængde udråbstegn, men jeg slettede dem igen. Hun skulle jo ikke tro, at hun var på linje med Lissy og Chad. Gud hvor jeg dog savnede dem. Tak<3<3 Der var stille lidt. Jeg greb endnu en cookie fra æsken. Den var kun halt fyldt nu. Min mobil vibrerede. Jeg ledte febrilsk efter den i sengen. Gad vide om det var Chad? Eller Lissy! Jeg fyldtes med glæde og håb, da jeg fik fat i mobilen.

Hey skat gider du købe to liter mælk for mig? kys mor. Skuffelsen ramte mig som et hårdt slag i ansigtet. En besked fra mor! Jeg havde løst til at ringe hende op og råbe af hende. Fordi hun ikke var Lissy eller Chad, fordi hun var til. Men hvad ville det hjælpe? Det ville jo ikke få dem tilbage. Countrysangen rev mig ud af min ærgrelse over mor.

Har du snakket med dem??<3 Nej!!<3 Hvorfor ikke??<3 Jeg tænkte mig om. Hvad skulle jeg sige? Undskyld??!!<3 For hvad?? Jeg havde jo egentlig ikke gjort noget galt. Jeg var bare begyndt at skrive med Oatmeal. Jeg blev da heller ikke sur når Chad f.eks. kommenteret et billede på Facebook. Det var selvfølgelig ikke helt det samme, måtte jeg indrømme over for mig selv, men alligevel. Det ved jeg da ikke…<3 Da jeg ikke svarede, skrev hun. Måske for at skrive med mig??<3;-) Det er jo latterligt!!<3 Ja!!!<3 Dejligt at hun var enig. Få skekunder sener skrev hun. De virker lidt latterlige!! <3 Selvom hun havde tilføjede et hjerte, gjorde det det ikke okay. Hun skulle ikke komme her og dømme mine venner! Heller ikke selvom de var latterlige. Det skrev jeg til hende, og kort tid efter svarede hun. Sorry, sorry det var ikke min mening og fornærme dem!!<3<3 Tilgivet<3<3 Hehe tak!!<3 Som jeg har sagt før: hun var så nem at snakke med. Med mange andre ville man bagefter være sådan lidt tilbageholdende, men ikke med hende. Med hende var det bare videre i teksten, det var så dejligt. Har du snakket med dem nu??<3 Spurgte hun. Nej ikke endnu!!<3 Tror du ikke du skulle gøre det??<3 Hun havde ret, jeg blev nød til at snakke med dem. Jo!!! Men hvordan??<3 Er de sammen??<3 Hvad havde det af betydning, tænkte jeg undrende. Sikkert!!<3 Så kør over til dem!!.. det er langt bedre end at ringe eller skrive!!<3<3 Hun havde ret. Men det gav selvfølgelig også sig selv. Ved ikke rigtig hvorfor jeg ikke tænkte på det før. Ja..<3 Kom så<3 du kan godt!! De savner sikkert også dig!!<3<3 …<3 Det ved jeg ikke rigtig, de er nok stadig sure, tænkte jeg bedrøvet. Den nu velkendte countrysang lød fra min bærbar. Ellers ville de jo ikke være blevet så sure!!<3<3 Hun havde nok ret. Jeg prøvede at sætte mig i deres situation. Jeg ville selv savne mig, hvis jeg var dem. Ved godt at jeg lyder lidt selvglad, men i forstår hvad jeg mener. Kom nu gør det!!<3 Okay!!<3 Skrev jeg efter kort tids tænkepause. Jeg ville gøre det. Hurtigt løb jeg ud på badeværelset og fjernede det værste mascara under mine øjne. Derefter skyndte jeg mig at trække i min jakke og kaste mig op på cyklen. Jeg håbede de var over hos Lissy. Hun ville helst være hjemme hos sig selv, når hun var trist. Men var de hos Chad, havde jeg til gengæld problemer, så skulle jeg ikke regne med tilgivelse lige med det samme. Jeg trådte, alt hvad jeg kunne i pedalerne. Efter få minutter stod jeg foran hendes hus. jeg gik med tunge skridt op af have gange, hvad skulle jeg sige? Hvordan skulle vi få det ordnet? Jeg savnede dem, men jeg havde jo ikke gjort noget forkert! Jeg var noget til døren nu. Skulle jeg ringe på? Normalt ville jeg jo bare gå ind, men nu hvor vi uvenner burde jeg måske lade være. Jeg besluttede mig for bare at gå, ellers skubber jeg os bare længere fra hinanden. Jeg overvejede at råbe op ad trappen, at jeg var her, som jeg plejede at gøre, men jeg lod være. Jeg ville ikke have, at det første de hørte til mig efter skænderiet, var at jeg råbte. Trappetrinene knirkede, da jeg bevægede mig op mod Lissys værelse. Hun havde værelse op ovenpå ved siden af hendes to søstres. Lissy havde to storesøstre, som begge var færdige med high school. Jeg stod foran Lissys dør og ventede lidt. Hendes dør var overfyldt med plakater og billeder. Primært af mig, hende og Chad. Vi så sære ud på de fleste af billederne. Jeg smilede af de gode minder, vi havde haft sammen. Jeg tog fat i døren, til helvede med at jeg ikke havde noget intelligent at sige, jeg måtte bare se dem. Jeg åbnede døren på vid gab, og et skrækkeligt syn mødte mig. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Hey Guys  Hvad tror i der gemmer sig bag døren? Jeg vil elske at høre jeres bud! og i må meget gerne like, kommenterer og sætte den på favoritlisten!! :-) I må undskylde at jeg ikke lagde et kapitel ud i går, men så fro i bare to idag :-) Håber i nyder ferie en... jeg gør i hvert fald 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...