Fpchat

Evelyn Lauren Connor en pige på 17 år, som bor i Kansas med sine to bedstevenner Chad og Lissy. Evelyn er ikke en der bliver lagt meget mærke til, og da slet ikke blandt drengene. Men pludselig en dag, for hun en besked…

10Likes
12Kommentarer
613Visninger
AA

7. Back to school

Alt for hurtigt blev det d. 27. maj. Dagen hvor jeg skulle tilbage i skole. Lige siden jeg kom hjem fra hospitalet, havde jeg frygtet den dato. Selvom jeg de sidste fem dage havde prøvet at overbevise mig selv om, at det kun var en drøm, fremprovokeret af ulykken, var det for svært. Billederne sad boret ind i min hjerne, og dukkede op på min nethinde, hver gang jeg lukkede øjnene. Billederne af Chad og Lissy der k… Jeg kunne ikke engang sige det højt for mig selv. Helen morgnen havde jeg forsøgt at finde på undskyldninger for at blive hjemme. Jeg havde sågar prøvet, om jeg kunne græde krokodilletårer, men lige meget hvad jeg gjorder, holdt min mor fast på, at jeg skulle i skole. ”Det bliver også godt for dig at Chad og Lissy igen”. Mine forældre havde flere gange i løbet af de sidste par dage spurgt hvorfor, Lissy og Chad ikke kom over, men jeg havde hver gang fejet det væk med dårlige undskyldninger om, at de ikke havde tid eller, at jeg var træt. Men nu kunne det ikke udsættes mere, jeg måtte tage i skole, jeg kunne jo heller ikke gemme mig i huset for evigt.

 

Med tunge ben trådte jeg i pedalerne, jeg kunne slet ikke overkomme denne her dag. Ved cykelstativerne stod Chad og ventede som om intet var sket. Han smilede til mig, men jeg kørte med vilje en stor bue uden om ham. Narhoved. Uden at kigge på han, gik jeg hen mod indgangen til skolen. Hans stemme skar igennem luften, da han råbte mit navn, men jeg vil ikke have noget at gøre med ham. Jeg ville ikke høre ham tale med den mund, han havde kys… AD!
I første time havde jeg biologi. Med Lissy! Okay du skal bare igennem denne ene dobbelt lektion, og så har du to hele timer alene, sagde jeg til mig selv, inden jeg gik ind i lokalet med faste skridt og pokerface. Lissy vinkede til mig og kiggede undrende på min arm, men jeg vendte mig bare demonstrativt om og satte mig lige foran kateteret. Uret tikkede som i slowmotion, og timen ville ingen ende tage. Jeg havde på fornemmelsen, at der var ved at gror rynker i min pande. Heldigvis slap vi for gruppearbejde i dag, det ville have været uudholdeligt.

 

Så snart timen var færdig, skyndte jeg mig ud af klassen. Lissy kaldte på mig og forsøgte at indhente mig. Jeg bukkede mig lidt ned i knæ og priste mig lykkelig for de mange mennesker, som strømmede ud af klasselokalerne, hun ville umuligt kunne følge efter mig her.

Det var frikvarter. Det var hårdt. Jeg blev nød til at gemme mig på toilettet, fordi jeg ikke ville mød

dem. Det var i forvejen hårdt når folk spurgte hvor Chad og Lissy var, eller der dem der havde set os i biologi, spurgte hvad der var galt. Alt for hurtigt ringede klokken ind, og frikvarteret sluttede. Jeg listede mig forsigtigt ud fra toilettet og stille ned af gange. Jeg gik efter de mest befærdede gange, så jeg nemmere blev væk i mængden, samtidig gik jeg med let bøjede knæ, så mit hår ikke stak op. Normalt var det ellers let at genkende mig på mit hår, fordi størstedelen af pigerne på min skole var blonde, fake selvfølgelig. Jeg ankom trygt til fransk, præcis da timen startede. Heldigvis havde bådet Chad og Lissy været for dovne til at vælge dette fag. ”Hvad skal jeg med fransk?”, kan jeg huske Chad engang sagde, ”Jeg har nok i Amerika”. Lissys argument havde været, at ”Franskmændene er alligevel så snoppede, at de ikke vil tale med os. Og hvis de vil, så må de lære engelsk!”. Hun var så spøjs nogen gange. Selvom jeg havde prøvet at tale godt for det den gang, havde ingen af dem ladet sig overtale, hvilket var meget heldigt for mig nu.
Jeg satte mig på min sædvanelige plads ved siden af Amanda McLean. Hun var en lille buttet pige med et kæmpe smil.  Efter Chad og Lissy var Amanda nok den jeg snakkede mest med. Vores fransklære miss. Julliet kiggede begejstret ud over klassen, ”Bonjour elevs, aujourd’hui nous some très occupé”. Jeg forstår det ikke. Hver gang kom hun ind og sagde, at i dag havde vi travlt, men vi fik aldrig rigtig lavet det store. Genneralt var miss. Julliet en meget frovirret dame. Jeg tror knap nok hun kan huske, hvem der går på holdet, selvom hun har haft os i næsten et år.
Efter fransk timen fulgtes jeg med Amanda. Jeg kunne godt droppe min plan med at gemme mig på toilettet i dette frikvarter også, for sulten gnavede i min mave. Sammen gik vi ned til kantinen. ”Må jeg godt sidde sammen med dig?”, spurgte jeg. Hun kiggede underligt på mig, så gode venner var vi heller ikke, men jeg tror ikke, hun kunne lide at sige nej, for hun svarede i hvert fald, ”Øh jaja klart”. Det var lidt akavet at sidde sammen med Amandas venner, der alle kiggede underligt på mig. I starten prøvede de at drage mig med ind i samtalen, men da jeg kun svarede med enstavelsesord, gav de hurtigt op. Jeg orkede ikke at prøve at være social. Mens jeg sad og stirrede ud i luften, kom jeg pludselig i tanke om Oatmeal. Måske kiggede hun på mig lige nu. Hvor stor er sandsygneligheden lige for det? tænkte jeg, mens jeg rystede på hoved af mig selv. Hvad havde jeg regnet med, hun vidste jo lige så lidt om mig, som jeg vidste om hende. Hvem kunne hun mon være? Nysgerrigt kiggede jeg rundt om i lokalet. Okay, hun havde sagt, at hun var lidt populær, men det ville to tredje del af skolen nok sige, hvis de blev spurgt, så det kunne jeg ikke bruge til så meget… Okay måske udelukkede det de værste computernørder, men på den anden side havde jeg jo aldrig forstillede mig, at hun var en af dem. Hvad vidste jeg mere om hende? Hun var 19, så hun var sandsynligvis på 3. år. Det sorterede alligevel to tredje dele af skolen fra. Når jo, og så var en pige, halvdelen soterede fra. Ca. 67 tilbage. Rundt om mig begyndte folk at forlade bordet. Jeg rejste mig også langsomt op, samlede mine ting sammen og forlod lokalet, alt i mens jeg tænkte over hvem Oatmeal mon kunne være. Jeg glemte helt at dukke mig ude på gange. Pludselig ud af øjnekrogen skimtede jeg Lissys farvestrålende bluse. Panikken spredte sig i mig, og jeg løb pr. refleks ind mellem en stor gruppe mennesker. Tror heldigvis ikke, at hun opdagede mig, men til gengæld kiggede drengene meget underligt på mig. ”Øh hvad laver du?”, spurgte en høj lys håret en. Matthew Louisson en af skolens mest populære drenge. Det kunne bare ikke være rigtigt! Jeg kiggede rundt. Jo, om jeg ikke var så uheldig. Af alle 621 elever på denne skole, var det lykkedes mig at løbe ind i de seks mest populære. Lort. ”Hallo?”, han kiggede spørgende på mig, og det gik op for mig, at jeg ikke havde svaret på spørgsmålet. Jeg smilede befippet til ham ”Øh… gemte mig?”. Det var jo egentlig ikke et spørgsmål, men det var mere for at få bekræftet, at det var et okay svar.  ”Gemte dig?”, spurgte Roy Perkinson. En anden dreng, med flotte krøller og blå øjne. Jeg kiggede lidt ned i jorden indtil en eller anden sagde, ”Hver dog lidt venligere mod hende, hun er jo kun på første år!”. De andre drenge grinede, og jeg kiggede surt op på den, der havde talt. Det var……..Hvis skolen havde været et kongerige havde det helt sikkert været ham der bestemte. Han var en, som næsten alle piger drømte om. Personligt syns jeg han var lidt af en nar, men hvad ved jeg. Men lige meget hvor godt han så ud, med sit brune hår, sin rene hud og sine brune øjne, skulle han ikke tale ned til mig. Jeg vendte hele min krop mod ham, kiggede hånligt på ham og sagde, ”Jeg vil væde med du tisser i sengen!”.

”What the fuck?”, kunne jeg høre flere af drengene sige bag mig, men jeg var allerede på vej væk. Hurtigt gik jeg ned af gangen, mens jeg indvendigt bandede over mig selv. Jeg kunne have bidt tungen af mig. Hvad fanden var det lige, jeg havde sagt? Jeg vil væde med du tisser i sengen? Det gav jo ikke nogen mening. Det var lige lykkedes mig at gøre en i forvejen pinlig situation helt igennem forfærdelig! Bedre blev det ikke af, at Chads stemme skar gennem luften. Han råbte mit navn. Jeg løb ned af en gang og gemte mig bag et garderobeskab. Jeg havde hørt, at hvis man ønskede noget rigtig meget, ville det komme til at ske. Derfor lukkede jeg øjnene og håbede på, at han ikke ville finde mig. Pludselig lagde en varm hånd sig på min skulder, ”Hvad laver du?”. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey Guys 

Hvad syns i om dette kapitel? Hvem tror i, det er der lægger hånden på hendes skulder? 

Ha' en god ferie :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...