Bag masken..

Melinda er en ganske almindelig pige på 18 år. Hun er genert og siger ikke så meget. Hendes bedste veninde, Alexis, derimod er dristigere og er meget selvsikker. Men ændrer det sig, da hun møder ham? Møder ham, hun har ventet på hele hendes liv? Eller gør det bare det hele sværere for hende? Find ud af det her.

0Likes
0Kommentarer
362Visninger
AA

9. Kapitel 9:"Jeg har dummet mig.."

David’s P.O.V

Jeg havde grædt uafbrudt, siden jeg havde sagt det til Melinda og gået. Jeg havde det forfærdeligt indeni. Jeg sad sammen med Jack. Han sagde ikke noget. Han lod mig græde. Hvilket jeg satte stor pris på- og det vidste han. Jeg havde slået op med Jane. Hun var blevet ubeskrivelig sur og havde givet mig et møgfald. Jeg fortjente det vel, efter det jeg havde gjort. Nej. STOP. Det ville ikke hjælpe at undskylde for hvordan jeg havde opført mig. Jeg tog mig sammen. Jeg blev nødt til at snakke med nogen om det her.

 

>>Jeg har dummet mig..<< startede jeg usikkert. Jack nikkede, som et ’fortsæt’. Jeg tog en dyb indånding.

 

>>Jeg blev forelsket i Melinda. Jeg elskede da også Jane engang, men ikke længere. Men med Melinda er det bare anderledes. Det er stærkere.<< forklarede jeg tålmodigt og forsigtigt.

 

>>Hvad har du tænkt dig at gøre?<< spurgte han bekymret og forsigtigt.

 

>>Jeg ved det ikke helt.. Jeg tror, at jeg vil finde Melinda og undskylde over for hende.. Og håbe på, at Jane vil lade mig være i fred..<< forklarede jeg usikkert. Jeg sagde det, fordi det var det eneste jeg følte, at jeg kunne gøre. Jack nikkede forstående og gik ind på hans værelse og lod mig sidde i mine egne tanker.

 

Jeg kunne ikke undvære Melinda i mit liv. Det havde jeg hurtigt opdaget. Han var blevet en del af mig, som jeg ikke kunne benægte eller undvære. Jeg ville gøre det godt igen. Jeg ville prøve igen. Jeg havde brug for hende. Hun forstod på en måde, som ingen andre gjorde. Jeg skrev til hende.

 

Til: Melinda

Fra: David

’Hey. Kan vi mødes i morgen klokken 12 på Starbucks? Det er vigtigt..’

 

Jeg ventede tålmodigt. Hun sov sikkert. Hvilket jeg også burde. Jeg skulle være frisk i morgen. Jeg gik ind på mit værelse og smed mig på min seng. Hun svarede dog efter få sekunder.

 

Til: David

Fra: Melinda

’Hey. Måske.. Hvad vil du da? Har du ikke gjort nok?’

 

Det sårede mig lidt at læse beskeden, selvom jeg brude have set den komme. Hun havde i det mindste ikke sagt ’nej’ direkte. Jeg skrev hurtigt til hende.

 

Til: Melinda

Fra: David

’Ser du, jeg fortryder virkelig, hvad jeg gjorde mod dig. Vil du ikke nok lade mig forklare i morgen? ’

 

Der gik lidt længere tid end før inden hun svarede. Jeg lagde mig til rette. Jeg håbede, at hun ville give mig en chance til. Sandhedens time.  Hun havde svaret mig.

 

Til: David

Fra: Melinda

’Okay. Fint. Jeg vil gerne have forklaringen i morgen..’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...