Bag masken..

Melinda er en ganske almindelig pige på 18 år. Hun er genert og siger ikke så meget. Hendes bedste veninde, Alexis, derimod er dristigere og er meget selvsikker. Men ændrer det sig, da hun møder ham? Møder ham, hun har ventet på hele hendes liv? Eller gør det bare det hele sværere for hende? Find ud af det her.

0Likes
0Kommentarer
366Visninger
AA

6. Kapitel 6: "Hun er fantastisk.."

David’s P.O.V

Jeg havde skrevet uafbrudt med Melinda siden klokken 6 om morgenen. Jeg skulle være sammen med nogle venner inden jeg skulle mødes med hende. Jeg smilte, da jeg så endnu en sød besked tikke ind fra hende. De andre grinte af mig, da de så mit ansigtsudtryk. De rynkede øjenbrynene.

 

>>Hvem skriver du med?<< spurgte Jason nysgerrigt. Jeg fniste. Jeg burde nok fortælle dem og hende, men jeg havde jo allerede en kæreste, hvilket bare gjorde det hele endnu sværere.

 

>>Bare en veninde..<< sagde jeg afvigende. Mine kinder var sikkert helt røde. Det var sikkert fordi det var så forkert at være sammen med hende, men det føltes bare så rigtig samtidigt. Jeg burde ikke have det sådan her. Hvorfor kunne jeg ikke bare slippe hende? Hvorfor kunne jeg ikke lade være med at tænke på hende?

 

>>Hvordan er hun så?<< spurgte Jack forsigtigt. Han var i reglen meget stille. Han kunne sikkert fornemme, at der var noget, der gik mig på. Han havde så afgjort ret i hans mistanke.

 

>>Hun er fantastisk..<< sagde jeg forsigtigt. Mit blik var sikkert forpint. Det var bare forfærdeligt, at stå i sådan situation. De var begge to fantastiske. Jeg havde ikke været sammen med kæreste, Jane, i lang tid. Måske var det derfor. Måske savnede jeg bare Jane..

 

>>Hvad er problemet så?<< spurgte Jack betænksomt. Problemet var, at jeg var en idiot. Jeg var ikke værd at spilde tid på. STOP. Jeg stoppede mig selv ved den tanke. Jeg var bare forvirret. Forpint. Fortvivlet. Jeg ville ønske, at jeg kunne vælge- men det kunne jeg bare ikke. De stirrede alle sammen på mig nu.

 

>>Jeg tror, at jeg kan lide hende på den måde. Men jeg har jo allerede Jane..<< forklarede jeg forpint. Josh fnyste af mig. Jeg sukkede. Jeg vidste godt, at jeg bare burde droppe Melinda- men det kunne jeg bare ikke. Hun var noget helt særligt. I første omgang var jeg kun sammen med Jane, for at have en kæreste. Jeg kunne fortælle hende alt. Med Melinda følte jeg mig levende. Med Jane var jeg en lille hund, hun holdte i kort snor.

 

>>Hvorfor vælge, når du kan få begge dele?<< spurgte han forsigtigt. Jeg sukkede og rystede på hovedet. Det var simpelthen bare ikke en mulighed. Det ville ikke være fair over for nogen af dem. Jeg ville ikke køre dobbeltspil. Jeg ville prøve at finde ud af med mig selv, hvem af dem jeg bedst kunne lide. Eller måske bare hvem af dem jeg ikke kunne undvære.

>>Fordi det ikke ville fair.. Det ville være at udnytte dem- og sådan er jeg altså ikke..<< forklarede jeg ham tålmodigt. Jeg prøvede, at få ham til at forstå. Jeg var åben over for dem. For jeg anede ikke selv, hvad jeg skulle stille op.. Jeg havde besluttet mig for at give det med Melinda noget tid og så tage den derfra. Josh nikkede forstående.

 

>>Held og lykke..<< sagde de i kor. Jeg nikkede som tak. Jeg vinkede farvel og gik min vej. Jeg skulle mødes med Melinda om mindre end 10 minutter. Jeg nåede hurtigt og spejdede efter hende. Jeg satte mig på en stol, mens jeg ventede på hende. Jeg havde ventet et par minutter, da jeg så hendes skikkelse komme til syne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...