Bag masken..

Melinda er en ganske almindelig pige på 18 år. Hun er genert og siger ikke så meget. Hendes bedste veninde, Alexis, derimod er dristigere og er meget selvsikker. Men ændrer det sig, da hun møder ham? Møder ham, hun har ventet på hele hendes liv? Eller gør det bare det hele sværere for hende? Find ud af det her.

0Likes
0Kommentarer
367Visninger
AA

5. Kapitel 5: "Ses vi så igen?"

Melinda’s P.O.V

Vi havde snakket i hvad der føles som timer.. Jeg var taget hjem omkring midnat.. Han havde fulgt mig hjem. Jeg vidste stadig ikke, hvad han hed.. Men han var virkelig sød og vi havde udvekslet numre.. Hvilket er en ret stor ting for mig, da jeg generelt har ret svært ved at stole på nogen udover Alexis.. Men hende har jeg også kendt gennem hele mit liv.. Jeg stod i mine egen tanker.. Vi var nået hjem til mig.. Han prikkede lidt til mig. Jeg så op på ham.. Han ville til at smutte.. Jeg gav ham et kram.. Han skulle lige til at vende sig væk og gå..

 

>>Ses vi så igen?<< spurgte jeg håbefuldt. Han vendte sig om og nikkede smilende. Jeg smilte tilbage og gik ind i huset.. Jeg var alene hjemme- surprise.. Min far måtte altid arbejde til sent, for at få det hele til at løbe rundt..  Jeg havde for en gangs skyld glemt alle bekymringer, da jeg var sammen med ham.. Jeg håbede virkelig, at jeg kunne møde ham igen en dag..

Jeg tog masken og kjolen af og skiftede til nattøj. Hvilket ville sige: shorts og en oversize T-shirt.. Jeg havde fjernet make-uppen.  Jeg var sprunget direkte i seng, efter at jeg havde gjort det jeg skulle have gjort.. Jeg lå bare og tænkte. Jeg tænkte på, hvad der var sket i dag.. Han havde kysset mig på kinden og lyttet til alt, hvad jeg sagde med stor interesse.. Hvilket jeg satte virkelig stor pris på.. Han var en god lytter. Mens jeg lå med alle de her tanker, tikkede en sms ind på min mobil.. Klokken var et om natten.. Hvem skrev dog på sådan et tidspunkt?

 

Fra: Ukendt.

Til: Melinda.

’Hey. Det er mig fra festen. Vi snakkede meget sammen. Kan du huske mig?’

 

Jeg smilte lidt, da jeg så beskeden.. Jeg skyndte mig at skrive et svar.

 

Til: Ukendt.

Fra: Melinda.

’Hey. Selvfølgelig kan jeg huske dig. Hvad hedder du egentlig? :)’

 

Jeg så og så lidt på mens beskeden blev sent af sted. Jeg lagde mig lidt bedre til rette. Jeg prøvede at sove.. Jeg brugte den metode jeg plejede: at tænke på alt andet end det jeg allerhelst ville tænke på. Det lyder måske dumt, men det virker. Endnu besked tikkede ind..

 

Til: Melinda.

Fra: Ukendt.

’David. Jeg hedder David :) Skal du noget i morgen?x’

 

Jeg smilte stort. Jeg blev spændt på, hvor det her førte hen.. Jeg stolede på ham, men jeg alligevel ret spændt på, hvad han havde tænkt sig.

 

Til: David.

Fra: Melinda.

’Pænt navn. Nej, jeg skal vist ikke noget :) Hvorfor?x’

 

Jeg ventede i spænding på et svar. Efter det, der føltes som timer tikkede beskeden ind. Jeg fniste lidt.

 

Til: Melinda.

Fra: David.

’Det skal du nu :) Dig. Mig. Frokost. Kan vi mødes ved Starbucks?x’

 

Jeg fniste lidt over, at han var så ligefrem. Han var ærlig over for mig.. Det troede jeg da.. Eller valgte jeg at tro.. Jeg stoppede de mistænksomme tanker og skrev til ham.

 

Til: David.

Fra: Melinda.

’Okay. Skal vi sige klokken 12:00 ved Starbucks?x’

 

Jeg begyndte allerede at glæde mig. Jeg håbede virkelig at han kom.. Jeg kendte lidt for mange fyre, der lod som om at de var nogen de ikke var.. David var sig selv. Ærlig og omsorgsfuld. Eller det var i hvert fald mit indtryk af ham. Han skrev tilbage hurtigt.

 

Til: Melinda.

Fra: David.

’Jep. Det er en aftale :)x’

 

Jeg smilte over beskeden. Hvor var han dog sød. Jeg ville lade mig selv nyde al den tid jeg havde sammen med David. Jeg skrev tilbage så hurtigt som muligt.

 

Til: David.

Fra: Melinda.

’Så se vi i morgen.xx’

 

Efter at have skrevet beskeden satte jeg den på lydløs og lagde mig til at sove. Jeg skulle alligevel ikke noget som helst i morgen. Så der var ikke nogen grund til bekymring.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...