Bag masken..

Melinda er en ganske almindelig pige på 18 år. Hun er genert og siger ikke så meget. Hendes bedste veninde, Alexis, derimod er dristigere og er meget selvsikker. Men ændrer det sig, da hun møder ham? Møder ham, hun har ventet på hele hendes liv? Eller gør det bare det hele sværere for hende? Find ud af det her.

0Likes
0Kommentarer
360Visninger
AA

4. Kapitel 4: "Er det virkelig her?"

Vi stod og kiggede rundt. Så måtte det altså være her.. Det var større og meget smukkere end jeg nogensinde havde troet muligt. Slottet var gammelt, men stilfuldt. Jeg beundrede det. Jeg drejede rundt om mig selv en gang for at få det hele med. Alexis sukkede og tog blidt fat i mig.

 

>>Kom nuuu!!!<< plagede hun. Jeg fniste lidt. Visse personer ændrer sig aldrig. Hvilket jeg sætter pris på i Alexis' tilfælde.

 

>>Er det virkelig her, Alexis?<< spurgte jeg tvivlende. Alle sagde, at slottet så forfaldent ud. Men det synes jeg nu ikke. Tværtimod. Hun nikkede bekræftende. De fleste var allerede kommet. Jeg sukkede. Det her ville nok blive en lang aften. Alexis spejdede rundt. Jeg fniste. Hun hev mig med hen til en sofa. Jeg sukkede, men satte mig ned. Hun fulgte mit eksempel. Hun begyndte, at snakke med en masse fyre. Jeg sukkede. Hvorfor skulle det altid ende sådan her for mig? Jeg rejste mig op og gik ud på balkonen.

 

Meget bedre. Her var måske lidt koldt, men det var ti gange bedre end at sidde derinde. Jeg stod og nød udsigten. Gid jeg boede her. Det ville være luksus. Men hvor måtte det være dyrt at holde i stand. Jeg mærkede at nogen holdt øje med mig. Jeg valgte dog at ignorere det. Jeg gik ud til kanten for bedre at kunne se.

 

Pludselig mærkede jeg to hænder på mine skuldrer, idet jeg skulle til at springe. Jeg gispede efter luft. Jeg blev vendt om. En dreng på omkring min alder så roligt på mig. Jeg rødmede og skulle til at gå. Det troede jeg da i hvert fald. Han tog forsigtigt min ene hånd. Suk. Han var tydeligvis fulgt efter mig. Det kunne også være, at han bare trængte til frisk luft.. Jeg håbede mest på det sidste.

 

>>Hvad vil du?<< spurgte jeg forsigtigt, eftersom han ikke ville slippe min hånd. Jeg blev målløs over ham.. Han var flot, han virkede sød og betænksom.. Men det med sød og betænksom, var nok mere fordi han stoppede mig fra at springe.. Jeg var lidt taknemmelig.. 

 

Jeg så bag ham. Alexis med en ny fyr. Jeg fniste lidt. Typisk. Hun ville bare vise, at hun var kommet over hendes forrige kæreste. Han så nysgerrig ud. Jeg rødmede igen. Jeg bed mig nervøst i læben og gned mine hænder mod hinanden og så væk fra ham. Jeg var ikke vant til den her slags opmærksomhed.  Jeg prøvede igen, at komme væk. Men han rystede smilende på hovedet.

 

>>Så let slipper du ikke,<< sagde han drillende. Jeg fniste. Jeg sukkede opgivende og satte mig ned. Han fulgte mit eksempel.

 

>>Ville du noget?<< sagde jeg spørgende. Han nikkede, men så lidt væk. Han virkede forlegen. Jeg rystede fovirret på hovedet. Grunden til, at jeg ville gå, var ikke ham.. Det var nærmere, fordi jeg var bare for at gøre mig selv til grin..

 

>>Kan vi ikke bare sidde og snakke?<< spurgte han forsigtigt. Jeg nikkede med et skævt smil. Måske var han virkelig anderledes. I hvert fald fra de fleste fyre jeg kendte gennem Alexis.. Jeg håbede på, at han ikke var som de fyre.. Men man kan jo aldrig vide.. Jeg havde dog en god fornemmelse omkring ham..

 

>>Hvad vil du så snakke om?<< spurgte jeg drillende. Jeg flettede mine fingre ind i hinanden, så jeg ikke kom til at gøre noget, som jeg ville komme til at fortryde..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...