Bag masken..

Melinda er en ganske almindelig pige på 18 år. Hun er genert og siger ikke så meget. Hendes bedste veninde, Alexis, derimod er dristigere og er meget selvsikker. Men ændrer det sig, da hun møder ham? Møder ham, hun har ventet på hele hendes liv? Eller gør det bare det hele sværere for hende? Find ud af det her.

0Likes
0Kommentarer
387Visninger
AA

12. Kapitel 12:"Vidste du, at han er utro?"

Melinda’s P.O.V

Jeg havde været ’kærester’ med David i et par dage nu. Han snakkede stadig ikke om, hvad han lavede, når han ikke var sammen med mig. Jeg ville nok heller ikke vide det. Jeg havde bange anelser. Jeg vidste, at han kunne finde på hvad som helst, når han var fuld. Han festede mere end han plejede. Hvilket gik ud over mig. Jeg skulle høre på hans brok og passe og pleje ham. Jeg følte mig efterhånden som en tjenestepige. Jeg havde ingen fri vilje. Jeg var bare en brik i hans forbandende spil. Jeg var magtesløs. Jeg var ikke andet end en marionnet for ham.

 

Jeg gik nede i byen. Jeg havde brug for at komme lidt væk fra David. Det havde jeg naturligvis ikke fortalt ham. Jeg ville ikke gøre ham mere sur end han allerede var i forvejen. Jeg havde lang fra frie tøjler efterhånden. Jeg måtte ikke snakke med nogen. På nær hans venner, som jeg også skulle passe og pleje. Jeg sukkede dybt og vredt. Hvordan kunne jeg lade det her ske? David havde mig, hvor han ville have mig.

Jeg støtte ind i nogen mærkede jeg. En pige på min egen alder. Jeg så undskyldende på hende. Hun så chokeret på mig. Hun så eftertænksom ud.

 

>>Er du Melinda? Davids kæreste?<< spurgte hun nysgerrigt og forsigtigt. Jeg nikkede bekræftende. Hun så stadig ikke væk fra mig.

 

>>Tror du, at du kender ham?<< spurgte hun eftertænksomt. Det her var nok Jane. Hun virkede ikke så slem endda.

 

>>Ja, men kun det han selv har fortalt mig..<< svarede jeg usikkert og forsigtigt. Hun så undskyldende ud med et venligt smil.

 

>>Vidste du, at han er utro? Hver gang han ikke er sammen med dig, er han ude til vilde fester og er sammen med fremmede piger. Han kender dem ikke. Han gør det bare for sjov.<< sagde hun med stor foragt. Jeg nikkede som et ’jeg har forstået’. Tårerne fandt deres vej ned af mine kinder. Han så undskyldende og beklagelig ud.

 

Jeg burde have vidst det. Jeg burde vide det. Det burde ikke overraske mig. Men alligevel ramte det hårdt. Det ramte mig lige midt i hjertet. Jeg mistede alt for ham. Jeg kunne ikke udstå tanken om ham længere. Foragten fyldte mig med vrede. Jeg ville ikke finde mig i det. Jeg skulle ikke finde mig i det. Han havde ingen ret til at koste rundt med mig.

 

>>Jeg er ked af at være den der skulle fortælle dig det…<< sagde hun undskyldende. Jeg nikkede og tørrede de værste tåre væk. Det gjorde ikke noget. Jeg ville hellere vide det end at leve i uvidenhed. Vi gik hver vores vej. Jeg ringede til David og fortalte ham, at han skulle holde sig langt væk fra mig. Jeg havde derefter lagt på og skyndt mig hjem. Jeg ville pakke mine ting, flytte ud og starte et nyt sted. Jeg kunne ikke leve det her liv længere. Jeg ville ikke længere. Jeg havde ikke noget job og jeg gik i nogen form for skole. Jeg havde bare brug for at starte på en frisk.

 

Jeg havde hurtigt pakket mine ting sammen. Jeg havde bestilt flybilletter. Jeg havde fortalt mine familie og Alexis hvor jeg tog hen, men ikke til nogen andre. Jeg ville flytte et sted hen, hvor jeg ikke behøvede at gemme mig eller være bange for noget.  Jeg ville sove i min lejlighed en sidste gang inden jeg rejste væk herfra.

Jeg var ikke Davids tæppe eller hans dørmåtte. Han skulle ikke trampe på mig. Jeg tænkte ikke på ham længere. Ikke sådan som jeg havde gjort engang. Jeg troede, at han var perfekt. Men hvor havde jeg dog taget fejl. Jeg lagde mig ned og tænkte over min beslutning. Jeg ville videre med mit liv. Jeg ville have lov til at være mig selv.

Melinda’s P.O.V

Jeg havde været ’kærester’ med David i et par dage nu. Han snakkede stadig ikke om, hvad han lavede, når han ikke var sammen med mig. Jeg ville nok heller ikke vide det. Jeg havde bange anelser. Jeg vidste, at han kunne finde på hvad som helst, når han var fuld. Han festede mere end han plejede. Hvilket gik ud over mig. Jeg skulle høre på hans brok og passe og pleje ham. Jeg følte mig efterhånden som en tjenestepige. Jeg havde ingen fri vilje. Jeg var bare en brik i hans forbandende spil. Jeg var magtesløs. Jeg var ikke andet end en marionnet for ham.

 

Jeg gik nede i byen. Jeg havde brug for at komme lidt væk fra David. Det havde jeg naturligvis ikke fortalt ham. Jeg ville ikke gøre ham mere sur end han allerede var i forvejen. Jeg havde lang fra frie tøjler efterhånden. Jeg måtte ikke snakke med nogen. På nær hans venner, som jeg også skulle passe og pleje. Jeg sukkede dybt og vredt. Hvordan kunne jeg lade det her ske? David havde mig, hvor han ville have mig.

Jeg støtte ind i nogen mærkede jeg. En pige på min egen alder. Jeg så undskyldende på hende. Hun så chokeret på mig. Hun så eftertænksom ud.

 

>>Er du Melinda? Davids kæreste?<< spurgte hun nysgerrigt og forsigtigt. Jeg nikkede bekræftende. Hun så stadig ikke væk fra mig.

 

>>Tror du, at du kender ham?<< spurgte hun eftertænksomt. Det her var nok Jane. Hun virkede ikke så slem endda.

 

>>Ja, men kun det han selv har fortalt mig..<< svarede jeg usikkert og forsigtigt. Hun så undskyldende ud med et venligt smil.

 

>>Vidste du, at han er utro? Hver gang han ikke er sammen med dig, er han ude til vilde fester og er sammen med fremmede piger. Han kender dem ikke. Han gør det bare for sjov.<< sagde hun med stor foragt. Jeg nikkede som et ’jeg har forstået’. Tårerne fandt deres vej ned af mine kinder. Han så undskyldende og beklagelig ud.

 

Jeg burde have vidst det. Jeg burde vide det. Det burde ikke overraske mig. Men alligevel ramte det hårdt. Det ramte mig lige midt i hjertet. Jeg mistede alt for ham. Jeg kunne ikke udstå tanken om ham længere. Foragten fyldte mig med vrede. Jeg ville ikke finde mig i det. Jeg skulle ikke finde mig i det. Han havde ingen ret til at koste rundt med mig.

 

>>Jeg er ked af at være den der skulle fortælle dig det…<< sagde hun undskyldende. Jeg nikkede og tørrede de værste tåre væk. Det gjorde ikke noget. Jeg ville hellere vide det end at leve i uvidenhed. Vi gik hver vores vej. Jeg ringede til David og fortalte ham, at han skulle holde sig langt væk fra mig. Jeg havde derefter lagt på og skyndt mig hjem. Jeg ville pakke mine ting, flytte ud og starte et nyt sted. Jeg kunne ikke leve det her liv længere. Jeg ville ikke længere. Jeg havde ikke noget job og jeg gik i nogen form for skole. Jeg havde bare brug for at starte på en frisk.

 

Jeg havde hurtigt pakket mine ting sammen. Jeg havde bestilt flybilletter. Jeg havde fortalt mine familie og Alexis hvor jeg tog hen, men ikke til nogen andre. Jeg ville flytte et sted hen, hvor jeg ikke behøvede at gemme mig eller være bange for noget.  Jeg ville sove i min lejlighed en sidste gang inden jeg rejste væk herfra.

Jeg var ikke Davids tæppe eller hans dørmåtte. Han skulle ikke trampe på mig. Jeg tænkte ikke på ham længere. Ikke sådan som jeg havde gjort engang. Jeg troede, at han var perfekt. Men hvor havde jeg dog taget fejl. Jeg lagde mig ned og tænkte over min beslutning. Jeg ville videre med mit liv. Jeg ville have lov til at være mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...