Bag masken..

Melinda er en ganske almindelig pige på 18 år. Hun er genert og siger ikke så meget. Hendes bedste veninde, Alexis, derimod er dristigere og er meget selvsikker. Men ændrer det sig, da hun møder ham? Møder ham, hun har ventet på hele hendes liv? Eller gør det bare det hele sværere for hende? Find ud af det her.

0Likes
0Kommentarer
380Visninger
AA

10. Kapitel 10:"Du fortjener bedre end det.."

Melinda’s P.O.V

                                                                                                                          

Han havde sagt, at han havde fortrudt det. Men jeg følte mig bare ikke helt overbevidst. Jeg havde ligget søvnløs hele natten. Jeg kunne ikke tænke på andet end ham. Jeg følte på en eller anden måde, at jeg kendte ham bedre end nogen anden måde. Jeg kendte ham bag masken. Han havde altid en maske eller facade på, når han var sammen med nogen. Det kendte jeg ham godt nok til at vide.

 

Jeg havde rådført mig hos Alexis. Hun havde foreslået at lade ham forklare det først og så tage den derfra. Hende Jane var sikkert noget særligt for ham. Han havde aldrig snakket om hende, men på den anden side så elskede de vel hinanden siden, at de var kærester? Right? Det har jeg altid troet, i hvert fald. Man er kærester med nogen, der betyder meget for én. Én man elsker. Én man bare ikke kan undvære eller leve uden. Jeg indså pludselig, at hvis det passede, så var jeg følelsesmæssigt hans ’kæreste’.

 

Jeg tvivler på, at han talte med Jane om hans problemer. For han havde problemer. Men det var kun ham og mig, der vidste det. Det troede jeg. Jeg vidste, at han havde svært ved at åbne sig for andre. Især folk, der var så tæt på ham, som hans venner og kæreste, Jane. Hun var sikkert vigtig for ham. Jeg var bare også overbevidst om, at de havde kendt hinanden i lang tid. Nok siden de var helt små børn. Han kunne sikkert ikke sige ’nej’ til hende.

 

Jeg kunne ikke klare ensomheden længere. Jeg måtte snakke med en eller anden. Alexis. Hun har den eneste jeg kunne snakke med om det her. Jeg ringede Alexis op.

 

>>Hallo, det’ Alexis?<< lød hendes lyse stemme i telefonen.

 

>>Det’ Melinda. Hvad skal jeg sige til ham?<< sagde jeg bekymret og forsigtigt.

 

>>Fortæl ham, hvad du føler. Du skal ikke lade ham trappe på dig. Du fortjener bedre end det. Hvis han ikke forstår det- så er han ikke det værd.<< sagde Alexis med rolig, bestemt og trøstende stemme. Vi snakkede i løs, lige ind til jeg så på klokken. Jeg skulle være der om to minutter. Jeg forklarede det til Alexis. Hun forstod det godt.

 

Jeg var sent på den. Pokkers. Jeg skyndte mig at blive klar. Jeg låste døren og løb ned til Starbucks. Jeg satte mig ned og ventede på ham. Jeg kunne hurtigt se, at han ikke var kommet endnu. Klokken var efterhånden blevet 13:00. Stadig intet spor af ham. Jeg sukkede utilfreds. Spild af tid. Jeg blev vred. Hvordan kunne han gøre sådan noget her mod mig? Måske, var det bedre bare at glemme alt om ham. Det ville nok være det bedste, jeg kunne gøre for mig selv.

 

 Jeg løb grædende hjem og selvfølgelig regnede det. Det øsede ned med dråber eller tårer, efter min mening. Jeg låste døren op. Jeg løb ind på mit værelse og brød sammen, da jeg landede i min seng. Jeg vil ikke være her længere. Det her var totur. Hvad havde jeg gjort, siden jeg fortjente al den her smerte? Hvad havde jeg gjort forkert? Jeg havde elsket og var blevet tilintetgjort. Han kunne gå videre, men det kunne jeg ikke. Det ville jeg ikke fortælle ham. Han skulle ikke have den sejr.

 

Jeg tog mig sammen. Tårerne stoppede. Solen brød frem. Der kommer altid en dag efter i dag. Jeg sukkede og gik ud i køkkenet. Jeg fandt en ske og en bøtte is. Jeg trængte til det. Desuden havde jeg ikke fået mad siden klokken 6:00. Jeg var blevet rastløs. Jeg kunne ikke stå stille i bare to sekunder. Jeg rystede. Jeg tog mig sammen og krøllede mig sammen til en kugle. Jeg lagde mig ned på en madras. Jeg braste sammen i gråd. Jeg faldt i søvn med tårerne løb ned langs mine kinder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...