Tabet af Simon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2013
  • Opdateret: 30 jun. 2013
  • Status: Igang
Bella er en pige på atten år. Hun lever sit lykkelige liv i New Yorks gader, hvor hun, udover at bruge alle sine penge, spendere hendes tid med hendes kæreste, Simon.
Bella arbejder for et magasin, TRENIS, hvor hun kommer med de bedste idéer, og prøver så vidt muligt at tjene penge. Men da hun kommer hjem fra en rejse til Paris med sit arbejde, kommer hun hjem til noget uventet.

0Likes
0Kommentarer
109Visninger
AA

1. Hjemkomst fra Paris

Mine fødder var let placeret på flyets bund. Jeg betragtede mine røde stiletter, og hvordan folk gloede på mig, mens jeg gik i dem. Det eneste jeg kunne gøre, var at sende dem et akavet smil, og dernæst glemme tanken om, de måske så mig som en billig tøs. 

Da flyet fik jordforbindelse, gav det et sæt i mig. Tanken om at se min kæreste Simon, gjorde mig nervøs. Mine ben rystede, og jeg vidste endnu ikke om blot det var nervøsiteten for at flyve, eller det faktum at Simon havde haft 2 uger alene hjemme i vores lejlighed. Guderne måtte vide, hvad han havde fortaget sig. Jeg betragtede det blinkende "Fasten seatbelts"-skildt der blinkede, hvor der ved siden af var placeret en cigaret og et kryds over. "Bor du her i New York, eller skal du med flyet videre til Wisconsin?" sagde en ældre herre, som havde siddeplads foran mig. Jeg undrede mig over, hvorfor han vendte sig om og snakkede til mig, men han måtte vel finde det svar, jeg ville give ham, for nyttigt eller brugbart. "Jeg bor her," sagde jeg og trak på smilebåndet, mens jeg så vidt muligt prøvede at være høflig. "Jeg tror-" Manden blev stoppet i det stewardessen erklærede, at vi nu var landet i New York. "Det er mit stop," sagde jeg og sendte ham en glad mine. Jeg låste mig fri fra selen, og inden jeg vidste af det, sad jeg i lufthavnen ved et bord. Jeg havde min bærbare computer med, i tilfælde af jeg skulle støde på noget, der eventuelt kunne skrives om til det magasin, jeg arbejdede for. 

Jeg så mig omkring, men kunne ikke få øje på Simon. Jeg kunne mærke nederlaget, og hvor ydmyget jeg følte mig. Jeg havde forventet en hjemkomst med flag, men det var blot min computer og jeg. Han har forladt mig, han har forladt mig... Dette var alt, jeg kunne tænke. Intet andet end den bekymret, hans ikke eksisterende ankomst havde bragt. Jeg tog min mobiltelefon frem og fandt hurtigt hans nummer. "Det er Simon, leave a message" sagde telefonsvaren. Jeg sukkede og bevægede mig væk fra det ensomme bord. Jeg fandt min kuffert, og endte hurtigt foran min bil. Den fragav en lyd, da jeg trykkede på "Lås op", og jeg satte mig ind. Jeg kørte den lange vej hjem, og spekulerede over hvorfor Simon ikke havde taget sin telefon. Jeg ville ikke ringe igen, eftersom det ville sætte mig i et desperat lys, og jeg ville på ingen måde fremstå som den svage i forholdet. Efter en halv times køretur, endte jeg foran den grønne dør, som fulgte ind til vores lejlighed - specialdesignet af Simon, som havde været i færd med lidt arkitektur, eftersom han studerede det. Jeg låste forsigtigt op og trådte ind. De mange trapper, fremhævede mit åndedræt, så det blev højlydt og hurtigt. Da jeg endte foran døren indtil lejligheden, låste jeg op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...