Behind Locked Doors | 1D vs Lawson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2014
  • Status: Igang
En tur i parken kan pludselig ændre alt. Især hvis man er 17 år gammel og hedder Ariel Fletcher. Hendes hund løber en dag væk fra hende, og hun bruger flere dage på at lede efter den. Hun opdager hurtigt en efterlysningseddel, med billedet af den. Det viser sig at det er selveste One Direction der har fundet den. Ariel bliver gode venner med det kendte boyband, men det bliver hurtigt kompliceret. Hendes bror Ryan Fletcher, fra bandet Lawson, har helt andre holdninger til One Direction, og forbyder Ariel at ses med dem. To bands, en pige, hvordan vil det gå hen og udvikle sig? Vil Ariel bryde sin brors regler? Eller indser Ryan, at One Direction ikke er så slemme, og at han bare er overbeskyttende? Vil Ariel kunne klare presset fra fans og haters? Og hvordan reagere One Direction, på det pludselige forbud? Det eneste der er sikkert er, at mødet med One Direction, ændre Ariels liv 180 grader, og det bliver starten på et kompliceret liv, med kærlighed, had, sorg og skuffelse.

25Likes
37Kommentarer
1914Visninger
AA

9. ”Pris dig glad for, at Ariel er her til at redde din kendte playerrøv. "


Det var nu tre dage siden Niall havde sagt sit: ”Det her er ikke et farvel, men et vi ses”, og selvom jeg havde tænkt over det i lang tid, forstod jeg stadig ikke meningen. Hvorfor ville han dog møde en som mig igen? En helt normal pige.

”Ariel! ” det var min skønne bror Ryan, som mente at han for hundrede tusinde og en gang skulle råbe mit navn. Derfor undgik jeg at svare ham, for i stedet at kigge mig i spejlet uden et ord.

Mit hår var sat løst og glat. Min krop bar en enkel sort kjole, der gik til toppen over mine knæ. Den sad stramt ind til min barm og havde en høj udskæring. Fra ribbenene og ned hang den løst med et par lag tyl inden under, til at give den noget puf. Jeg havde piftet den op med et stort hvidt diamantbælte, en masse forskellig farvede og mønstrede armbånd, og min halskæde med mit navn, som jeg havde fået af Ryan, da jeg blev 15. Jeg havde et par fingerringe på et par af mine fingre, og på fødderne bar jeg et par høje og flotte sorte højhælede med hvide zebrastriber. For at give det hele en fin rød sløjfe tog jeg min lille havblå håndtaske i hånden, som indeholdt min telefon, min pung og noget make-up, bare for en sikkerhedsskyld. Hvis du forstår hvad jeg mener. Bare rolig jeg driller bare. Eller gør jeg?

Jeg nikkede tilfredst før jeg gik ned til Ryan. I starten gjorde hælene en stor udfordring, men da jeg først var kommet ned af trappen, gik det hele glat igen.

Et fløjt kom fra sofaen af og flere drengestemmer kunne høres. Jeg kiggede derover, og selvfølgelig var drengene også kommet. Når jeg siger (tænker) drengene mener jeg Joel, Andy og Adam. Jeg formodede at det var Andy, der havde ladet fløjtet hænge i luften.

De gav mig alle elevatorblikket. Mens fik jeg chancen for at gøre det samme. Andy havde et par stramme sorte bukser, en hvid T-shirt og en læderjakke på. Adam havde valgt at tage et par cowboybukser i mørkt læder og en grå T-shirt på. Joel gik casual og havde valgt et par sorte stramme bukser og en ternet skjorte, som virkelig klædte ham. Til sidst var der Ryan, min brormand, som bar et par sorte bukser og en hvid T-shirt med noget forvirrende print, og en vest i sort læder.

”Ser godt ud sis, ” sagde Ryan som den typiske storebror, og gav mig et smil.

”Kan ikke sige andet end, at det gør du ikke, ” sagde jeg med et smil om læberne. Jeg kiggede på Ryan som så fornærmet på mig. Han rejste sig fra sofaen og var hurtigt ovre ved mig. Han skulle lige til at kilde mig, men stoppede sig selv.

”Du har én chance til at tage det tilbage, ” sagde han og kiggede strengt på mig.

”Fint. Sagde jeg. Joel, Andy og Adam i ser rigtig godt ud, ” jeg grinte mens jeg sagde det, så det blev lidt utydeligt, men jeg var sikker på, at Ryan havde hørt det, ligesom de andre.

”Det sagde du bare ikke, ” sagde han surt og skulle lige til at kilde mig inden Andy afbrød. Saved by God.

”For det første tak og i lige måde Ariel, og for det andet skal vi ikke se at komme af sted inden du ødelægger din søsters udseende med en kildetur? ” det sidste var henvendt til Ryan, og han stod fornærmet (igen) og kiggede på Andy.

Jeg kunne svagt hører Adams og Joels grin inden jeg åbnede munden: ”Agree, ” sagde jeg, og gik ud for at tage overtøj på, som bestod af en cowboyjakke, og de andre drenge fulgte efter mig. I baggrunden kunne jeg hører Ryan sige noget til Andy som lød lidt ala: ”Holder du med hende? Jeg troede du var min bro, ” hvilket kun kunne få mig og Andy til at grine, og lidt efter joinede de andre os.

Jeg havde et godt forhold til dem alle, og de var virkelig fantastiske at tilbringe tid med. De forstod mig og min humor, og så var de min bros bedste venner. Så selvfølgelig kunne jeg lide dem. Jeg måtte skam også indrømme, at de så virkelig ikke dårligt ud. Ingen af dem.

Jeg sagde farvel til Chili, og gik ud af døren sammen med drengene.

 


 

Vi var ankommet til natklubben, hvor vi skulle tilbringe vores aften og nat. Denne sommer skulle virkelig sparkes i gang med en ordentlig fest, og det var vi hurtigt blevet enige om alle sammen. Selvom Ryan ikke var så meget for, at jeg tog med sådan nogle steder, når jeg nu KUN var 17 år. Han sagde og jeg citere: ”Du er slet ikke gammel nok. Der er mange nasty typer, som kunne finde på alt muligt, og jeg kan ikke holde øje med dig hele tiden. ” Det var jo latterligt. Men heldigvis fik de andre drenge overbevist ham. Dog var der én betingelse. En af dem skulle hele tiden være mit følgeskab. Arh. Men jeg måtte bare finde på noget genialt, så jeg kunne slippe væk fra dem.

”Er du sikker? Og den er ikke på lydløs, men på fuld lydstyrke? ” det var Ryan, som havde spurgte om jeg havde min mobil med, og efter jeg havde svaret ja, skulle han åbenbart have det bekræftet. Igen.

”Jaaa, ” sagde jeg irriteret og langtrukkent, og gik ud af bilen.

”Husk jeg gør det kun for at beskytte dig, ” sagde han. Jeg rullede på øjnene af ham, og gik ind a natklubbens massive duggede glasdør, som en stor dørmand holdte åben for mig. Faktisk var det en privatfest. For kendte. Hvem vidste, hvem jeg mon ville møde? Måske Lady Gaga. Men nej, for hun boede jo i USA, og jeg opholdte mig ligesom i England. Min hjerne var altid slået fra, når jeg havde sommerferie. Get used to it!

”Ariel. Vent, ” det var Joel, der kaldte på mig. Jeg gav min jakke til en, som stod klar til at tage den, og stod for jakker og overtøj.

Joel kom gående i et rask tempo efter mig, mens jeg kunne se de andre drenge gå mere roligt ind af døren bag ham. Første babysitter. Jeg måtte virkelig finde på en plan, for at slippe for det her babysitter halløj.

”Så du får det sure job, ” sagde jeg til ham, og håbede han gav op allerede nu. Men nej.

”Surt? Du er da meget underholdende at være sammen med. Kom jeg giver en drink, ” sagde han med et smil om læberne, og tog om mit håndled, sikkert kun for ikke at miste mig, og få skæld ud af Ryan.

Jeg fulgte efter ham, så hurtigt jeg nu kunne i mine stilletter. Musikken larmede højt i min ører og der var virkelig varmt herinde. Det var det eneste dårlige ved fester, musikken var virkelig høj, men det værste var lugten og fugten. Ad.

”Hvad skal du have? ” spurgte Joel mig om og kørte en hånd igennem sit perfekte brune hår.

”Det samme som dig, ” sagde jeg med et smil. Nu gav han jo en drink, så hvorfor ikke være lidt sød. Så kunne jeg altid stikke af bagefter. Hvem mon min anden babysitter var? Adam? Andy? Eller måske selve min bror Ryan? Tænk drengene egentligt overhovedet gad at være babysitter for deres bedste vens søster på 17. Det virkede så åndsvagt og latterligt.

Et par drinks blev stillet foran os. Hurtig var jeg til at bunde min, mens Joel så fint nippede til sin. Han var altid lidt svag i starten, men efter et par drinks blev han meget anderledes. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare det.

Jeg spejdede rundt i det store lokale. Der var mørkt, men mine øjne havde allerede vænnet sig til det, og jeg så nu som en kat. I ved fordi katte kan se i mørke?

Jeg fik øje på en masse lækre fyrer, men ingen slog ham, som sad et par meter fra mig. Nej det var ikke Joel, selvom han skam også var virkelig lækker, men han var min brors bedste ven, så det ville bare være forkert.

Tilbage til ham den lækre. Han havde krøllet brunt hår, og helt sort tøj på. Sorte bukser og en sort skjorte med hvide kanter. Næsten helt sort tøj på. Hans øjne var umulige for mig at se, men hvis jeg bare kunne komme lidt tættere på…

Så er vi tilbage til babysitter halløjet. Arh x2.

Jeg kiggede på Joel, som snakkede med en dreng, ved siden af ham, så han sad med ryggen til mig. Jeg så min chance og tog den. Jeg sikrede mig en sidste gang, at han ikke kiggede, og da det ikke var tilfældet, listede jeg mig væk. Jeg gik nu bare, men man kunne ikke høre det på grund af musikken. Det tog mig ikke mere end et par sekunder at nå til ham den lækre. Stadig ikke Joel.

Han sad alene over sin drink og rørte i den med en tandstik af træ. Den havde sikkert været beklædt med noget frugt, som nok var blevet spist. Han så lidt ensom ud.

”Er der ledigt her, ” spurgte jeg og hentydede til stolen ved siden af ham. Han kiggede op på mig, og med det samme kunne jeg se hans grønne øjne skinne igennem. Han nikkede og fik rettet sig op.

Tro mig når jeg siger, at jeg ikke er ude efter et one night stand. Jeg havde aldrig gjort det, men prøvede kun at få det lidt sjovt. By the way så ville jeg heller aldrig få lov af Ryan. Aldrig som i NEVER EVER. Just to be clear.

Jeg satte mig ved siden af ham, og lagde mine ben over kors. Min kjole krøb lidt op, så jeg trak hurtigt ned i den. Jeg ville og havde aldrig været billig.

Han havde opdaget det, og et smil dukkede op på hans læber.

”Hvad er så dit navn? ” spurgte jeg ham, for at få ham til at fokusere på noget andet.

”Harry. ”

”Harry? ” sagde jeg og lod som om jeg tyggede på det.

”Har Harry et efternavn? ” spurgte jeg ham mistænksomt. Han var enten kendt, venner eller i familie med en kendt. Siden vi var til en fest for kendte. Men jeg kunne ikke komme i tanke om en Harry.

”Styles. Harry Styles, ” sagde han usikkert.

”Bond. James Bond, ”sagde jeg og rakte min højre hånd frem.

Han grinte af mig, før han tog imod min hånd og trykte den blidt.

”Er det dit synonym eller har du faktisk et rigtigt navn? ” spurgte han med et frækt smil om læberne.

Jeg gengældte hans frække smil, og rettede igen på min kjole. Hvorfor kunne den ikke bare blive siddende? Er der nogle, som har noget tape? I’m just kidding.

Harrys blik lå på mine hænder, som lige havde trukket kjolen ned. Men hurtigt fik vi øjenkontakt igen. Hvilket, spørg mig ikke hvorfor, fik mig til at kigge på Joel bag mig. Men han var der ikke. Jeg undrede mig et øjeblik, men sukkede så at lettelse. Endelig fri.

Harry opdagede vist mit lettede suk og kiggede spørgende på mig.

”Hvorfor det lettede suk? ” spurgte han mig, ”Er det en kæreste eller en stalker, du er glad for at være slippet af med? ”.

”Hvorfor så mange spørgsmål Styles? ” sagde jeg og lænede mig frem imod ham, mens jeg lagde en hånd på hans lår. Jeg nåede ikke at se hans reaktion før jeg havde rejst mig op og var gået ud mod dansegulvet.

Jeg turde vædde med, at han nu sad helt forvirret tilbage, og bare kiggede efter mig. Jeg smilte ved tanken og fik mig et stort chok, da der var en som tog om mit håndled for at vende mig om.

”Nååårh Styles. Du kunne alligevel ikke holde dig v… ” jeg stoppede op ved synet af Andy, som så skuffet på mig.

”Hvor har du været? Din bror skider grønne grise. Er du godt klar over, hvor lang tid vi har ledt efter dig? Du forsvandt bare ud i den blå luft. Hvad hvis der var sket dig noget? Joel fortalte os… ” det hele gik meget hurtigt, og jeg kunne ikke rigtig følge med.

Som Andy blev ved med sine spørgsmål og irriterende bekymringer, kiggede jeg ham over skulderen, hvor Harry sad og kiggede forvirret med i sceneriet. Det var kun muligt for mig, at se over Andys skulder, fordi jeg havde hæle på, ellers ville det være, som at lede efter regn i tørken.

Han rejste sig og var på vej herover, men jeg rystede på hovedet af ham. Han forstod det, men kiggede stadig med, mens Andy fortsatte, lige indtil jeg afbrød ham.

”Slap af Brown. Jeg har været her hele tiden, ” sagde jeg for at stoppe hans talestrøm.

”Okay, du har været her hele tiden sammen med denne Styles. Tro mig jeg ved, hvem han er. Han er en player. Jeg er sikker på, at din bror vil have dig så langt væk fra ham som muligt, ” sagde han og kiggede på mig med et ulæseligt blik.

”Hvad mener du? Hvem er Styles da? ” sagde jeg og rynkede et bryn. Jeg kiggede på Harry igen, som nu stod lidt tættere på, men denne gang stod en sorthåret dreng ved siden af ham, og han mindede mig virkelig om en jeg havde set før.

”Styles? Harry Styles? Seriøst? Han er med i One Direction, og den største player af dem alle. ” sagde han overrasket over, at jeg ikke vidste, hvem han var.

One Direction? Jeg huskede tilbage på den dag, hvor jeg fik Chili tilbage. Jeg huskede tydeligt, hvad Ryan havde sagt. One Direction. Det var det samme band, som Niall Horan var i. Ham der havde fundet Chili. Nu vidste jeg, hvor jeg havde set den sorthårede før. Han var med til at aflevere Chili tilbage til mig.

Puslespilsbrikkerne lagde sig så småt omkring mig.

De havde også været på restauranten forleden dag. Jeg huskede Harry. Han havde været virkelig flabet mod mig. Jeg kunne slet ikke genkende ham. Måske var det, fordi jeg havde fået et par drinks eller fordi jeg normalt lagde flabede personer bag i min hjerne. Faktisk var der slet ikke plads til dem.

”Jeg ved ikke, hvad du snakker om, ” sagde jeg og spillede i uvidenhed, selvom jeg langtfra var.

Andy sukkede af mig.

”Kom lad os finde Ryan, ” sagde han og forventede jeg gik med til det med det samme.

”No need, ” lød en stemme bag mig. Ryan. Han åndede mig i nakken, og gav mig kuldegysninger. Jeg havde ikke lyst til at se ham i øjnene og tillod mig selv at stå og kigge ned i jorden.

”Godt du er her. Hun har åbenbart brugt al sin tid sammen med en hvis Harry Styles, ” sagde Andy. Forræder.

”Af hvad har du? ” spurgte Ryan højt og surt. Jeg kunne ikke længere stå uden at kigge ham i øjnene, så jeg vendte mig om, så jeg stod med front mod Ryan og Andy, men tydeligvis også Adam og Joel, som havde joinede den fantastiske lille private fest vi havde os her.

Jeg fik øjenkontakt med både Joel og Adam, ikke på samme tid, for jeg var ikke skiløjet, og de så begge meget skuffede ud.

Jeg så hele situation som virkelig latterlig, og totalt unødvendig.

”Jeg kan virkelig ikke se, hvad det ”store” problem er, ” sagde jeg og lavede anførselstegn med fingrene da jeg sagde store, for at understrege, hvor latterligt det hele var.

Jeg kiggede mod Harry for tredje eller fjerde gang nu. Nu stod hele One Direction der. De var fire ikke? Nevermind. Niall Horan var der. Harry stod og snakkede til dem alle. Hvad han sagde ved jeg ikke. Men indimellem kiggede de diskret herover. Niall var den eneste, der sendte mig et smil, da vi fik øjenkontakt, mens de andre kiggede undrende og spørgende, som hvis de sendte spørgsmål med øjnene.

”Og det tør han alligevel, ” sagde Ryan og jeg opdagede, at han så i retning af Harry.

”Ryan, lad det nu bare ligge, ” lød det fra Adam. I dette tilfælde havde han ret. Hvorfor gøre så stort et nummer ud af det?

Vi fulgte alle med ham hen til de fire drenge, som først opdagede os, da Ryan havde stukket Harry en ordentlig en på hoved, med sin nu røde knytnæve. Den var ikke rød af blod, men bare rød efter det hårde slag.

Harry så overrasket på Ryan, men i stedet for at slå igen, tog han sig blot til kinden.

Jeg mimede et ”Undskyld” til ham, og han kiggede tilgivende på mig, som om han sagde, at det ikke var min skyld.

”Hvad er dit problem? ” spurgte drengen med det sorte hår hårdt, og stillede sig foran Harry, som at dække for endnu et slag fra Ryan. Men intet skete. Heldigvis.

”Du skulle bare vide, ” sagde Ryan og brugte dræberblikket.

Nogle gange var det rart at have en overbeskyttende storebror, andre gang ikke. Det her var en af de andre gange.

Ryan vendte front mod mig.

”Gjorde han dig noget? Rørte han ved dig? ” spurgte Ryan hårdt om, som ledte han efter endnu en grund til at slå Harry.

Jeg rystede på hovedet: ”Vi snakkede bare, ” fik jeg sagt. Hurtigt opdagede jeg min rystende stemme, og holdte mig for munden. Sidste gang jeg lød så usikker foran Ryan, var da jeg troede, jeg havde mistet Chili.

Min stemme så ud til at berolige Ryan en lille smule. Han løsnede sin knytnæve langsomt, og kiggede strengt på Harry og de andre fra One Direction.

”Pris dig glad for, at Ariel er her til at redde din kendte playerrøv. Men hvis jeg ser dig igen… ” sagde Ryan og fortsatte så: ”… så skal jeg personligt give dig en omgang Ryan bank. ”

 


 

Først vil jeg gerne undskylde. Jeg ved der er gået lang tid siden det sidste kapitel, men har bare ikke haft tid eller overskud. Så undskyld.

Nu til historien:
Så kom der da en lille smule drama?
Hvad synes i om Ryans reaktion? Og hvorfor tror i, at han reagerer sådan?
Kom med nogle bud skønne mennesker:-D

XOXO WonderGirl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...