Behind Locked Doors | 1D vs Lawson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jun. 2013
  • Opdateret: 26 apr. 2014
  • Status: Igang
En tur i parken kan pludselig ændre alt. Især hvis man er 17 år gammel og hedder Ariel Fletcher. Hendes hund løber en dag væk fra hende, og hun bruger flere dage på at lede efter den. Hun opdager hurtigt en efterlysningseddel, med billedet af den. Det viser sig at det er selveste One Direction der har fundet den. Ariel bliver gode venner med det kendte boyband, men det bliver hurtigt kompliceret. Hendes bror Ryan Fletcher, fra bandet Lawson, har helt andre holdninger til One Direction, og forbyder Ariel at ses med dem. To bands, en pige, hvordan vil det gå hen og udvikle sig? Vil Ariel bryde sin brors regler? Eller indser Ryan, at One Direction ikke er så slemme, og at han bare er overbeskyttende? Vil Ariel kunne klare presset fra fans og haters? Og hvordan reagere One Direction, på det pludselige forbud? Det eneste der er sikkert er, at mødet med One Direction, ændre Ariels liv 180 grader, og det bliver starten på et kompliceret liv, med kærlighed, had, sorg og skuffelse.

25Likes
37Kommentarer
1915Visninger
AA

5. "Now tables turned, lessons learned. You got burnt."


You're not the girl I used to know

How the hell did you get so cold?

I bet you kick yourself to know

Where I been since you let me go

Now you wanna be with me

But you let your colours show

It's a long way home…” Ryans stemme nynnede i takt med sangen, som lød for fuld skrue fra bilens radio. Sangens titel var Brokenhearted, som var Lawsons nye sang. Selv synes jeg den var mega god, og kunne derfor ikke stoppe med at synge med, fuldstændig ligesom Ryan. Da omkvædet lød, sang vi begge for fuld skrue. Vinduerne var selvfølgelig åbne på grund af det varme vejr, og manglen på aircondition i Ryans bil. Derfor var der også en del mennesker, der stirrede, mens vi langsomt trillede gennem Londons gader.

Hey girl look at what you started

Played with love got you brokenhearted

I thought you were all I wanted

All good since the day we parted

Now tables turned, lessons learned,

You got burnt, yeah

Hey girl look at what you started

Played with love got you broke... brokenhearted… ” sangen spillede videre, samtidig med vi sang. Ryans stemme lød fantastisk, mens min lød som en tonedøv kat. Alligevel smilede vi til hinanden, og jeg sang videre, totalt falsk. Men whatever? Ryan vidste jeg havde et manglende talent på at synge. Så jeg var egentligt lidt ligeglad, så længe jeg havde det sjovt, og det var lige, hvad jeg havde.

Vores stemmer blev overdøvet af musikken, og hurtigt sluttede sangen:

Now you're living,

Now you're living…

Broken hearted, ” Ryan sluttede af med at slå på rattet, og efterlod et smil på mine læber. Grunden til mit pludselige humør skyldte, at vi var på vej ud for at hente Chili. Fordi jeg ikke havde lyst til at tage der ud alene, så havde Ryan tilbudt at tage med. Hvilket jeg var mere end taknemlig for. Han var der altid, når jeg havde brug for ham. Dog kunne han stadig godt være den irriterende storebror, som mange nok kender og lever med.

Hjælpende, beskyttende, irriterende, lige meget hvad så elskede jeg ham. Det er sådan et brorsøster forhold virker. Selvom man udenpå viser man hader, eller ikke kan udstå ham, så elsker man ham alligevel inderst inde. Man behøver ikke en gang at sige det, for han ved godt, at man elsker ham, og han har det på samme måde. Faktisk var mig og Ryans forhold lidt anderledes. Vi kunne sagtens sige de ord til hinanden, uden det blev akavet. For hos os handlede det om at udtrykke sine følelser, ikke gemme dem. Det havde vores forældre prøvet at lære os, fra vi var spæd.

Ryan stoppede bilen på en parkeringsplads, tilegnet til turister og badende. Vi holdte ved en strand. Det havde undret mig lidt, at denne mystiske Niall havde valgt, at vi skulle mødes her. Det havde helt klart været lettere, at hente Chili hjemme hos ham. Det havde nok ikke været lettere for mig, men nok nærmere for ham.

For at være helt ærlig, så var jeg lidt ligeglad med denne Niall. Det eneste der betød noget var, at få min Chili skat tilbage. Forhåbentlig i et helt stykke. Jeg skal love jer for, han ville få den største lagkage i hovedet, hvis Chili var kommet til skade. Jeg var ikke et særligt voldligt menneske, derfor lagkagen. Så kunne jeg i det mindste få et grin, inden jeg fik ham spærret inde bag tremmer, for dyremishandling.

Før jeg steg ud af bilen tog jeg fat om mine solbriller. Øjenkontakt var ikke lige det, jeg havde lyst til, og så følte jeg mig også lidt mere mystisk med dem på. Jeg kunne godt lide, når folk ikke kunne læse mit ansigtudtryk. For så vidste man aldrig, hvad jeg kunne finde på, og hvad mit næste træk var. Totalt pokerface, fuldstændig ligesom Lady GaGa. Mest awesome kendis ever.

Egentlig havde jeg ikke brug for mine solbriller, men alligevel dækkede de nu mine øjne, og gjorde hele verden mørkere, før jeg steg ud af bilen. Mine sko var dog ikke det første der ramte asfalten under mig. Nope, jeg var selvfølgelig blevet en tand for selvglad og ivrig, hvilket resulterede i at jeg snublede på vej ud af bilen. Typisk Ariel. Så derfor lå jeg, som hvis jeg skulle til at tage en armbøjning.

Jeg havde ikke rigtig nok armmuskler til at få mig selv op igen på en fed eller awesome måde. Så derfor så det sikkert ekstremt kikset ud, da jeg i mit forsøg på at komme på benene igen snublede, og lå nu med mit ansigt mod sandet, der åbenbart var meget tættere på end det lignede fra bilen af.

Det var virkelig pinligt, og jeg følte den største trang til bare, at blive liggende, med ansigtet mod det varme sand. Mine kinder føltes varme, og jeg var hundred på, at de var knaldrøde.

Da jeg lige pludselig hørte et højt grin, fik jeg den største lyst til, at begrave mig selv i sandet. Men da jeg lyttede ordentligt efter fandt jeg ud af, at det ikke var en særlig bekendt latter. Nærmere en fremmede en. Det var den tanke der fik mig hurtigt på benene, så jeg ikke ville komme til, at ydmyge mig selv yderligere.

Da jeg var kommet på benene, mødte et par krystalblå øjne mine, hvilket beviste, at personen der havde grint af mig, var totalt fremmede. Jeg havde seriøst ingen anelse om, hvem den idiot med det store selvfede smil var.

 


 

Hey there skønne guddommelige mennesker.

Jeg undskylder mange gange for det meget korte kapitel. Men følte virkelig det vare det rette sted at stoppe.

Hvem tror i så idioten med de blå øjne er?

Mon Ariel genkender ham, eller har hun aldrig hørt om ham før?

Og hvad synes i om det lille stunt hun lavede?

Ved godt jeg lyder lidt desperat, det er slet ikke meningen.

Men vær PLEASE sød at skrive nogle kommentarer, så jeg ved om der er noget jeg skal rette, eller om den er mega dårlig eller noget.

Ellers går jeg vel bare ud fra at i kan lide den, og at i er blevet helt mundlamme.

Håber det er tilfældet.

Love U guys

XOXO WonderGirl

Ps i bliver seriøst nød til at høre Lawsons sang Brokenhearted, den er mega god.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...