† One Direction Imagines †

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2014
  • Status: Igang
Imagines om de dejlige drenge... Laver meget gerne personlige, så skal i bare skrive lidt info om jer selv og hvordan i gerne vil have den :-) KNUS herfra!

5Likes
0Kommentarer
613Visninger
AA

2. Harry

"En stor caffe latte" sagde du kort til ekspedienten med et smil på læben. 

"Ellers andet?" Et enkelt nej blev svaret, så du betalte og fik så at vide at der cirka vil gå fem minutter før din kaffe var klar. Af den grund valgte du at se dig ned og studere de andre kunder i butikken.

Omkring de fem minutter efter blev dit navn kaldt op, og du skyndte dig selvfølgelig at gå derop og snuppe kaffen, og derefter haste ud af butikken. Du havde frokost pause, og havde derfor ikke specielt meget tid. 

Imens du spænte ned af gaden i et raskt tempo, begyndte din mobil at vibrere nede i din baglomme. Du forsøgte at få den skubbet op, men du havde for meget i hænderne og derfor er det ret så besværligt. Da du endelig havde fået den op, og skulle til at besvare det opkald du får, gled den uheldigvis ud gennem dine fingere. Den landte med et bump på jorden, og et bekymret gisp flyver ud gennem dine læber. Hastigt fik du samlet den op, og så at der heldigvis ikke er sket den noget. Opkaldet fra før er afbrudt, men i frygten om at det var din chef, skyndte du dig at gå ind under missede opkald, og tjekke hvem det var, mens du igen begyndte at gå. 

Pludselig føltes det som om du gik direkte ind i en mur, hvilket gjorde at du fik overbalance og faldt bagud. I faldet fik du uheldigvis smidt den kogende kaffe fra dig, uden rigtigt at se dig omkring. Du faldt lige ned på den hårde jord, og slog de haleben ret så volsomt, men det fik du ikke meget tid til at tænke over, da et skingert hyl fanger din opmærksomhed. En ung mand stod foran dig, smurt ind i kogende kaffe, hvilket tydeligvis gjorde meget ondt. På en eller anden måde, stadig fyldt med smerte, fik du stablet dig på benene for at komme manden til undsætning. 

"Gud nej! Det må du altså virkelig undskylde! Det var virkelig ik-" Du skulle til at gå i gang med den helt store undskyldning, men blev afbrudt. "Spar mig! jeg har virkelig ikke tid til et eller andet hysterisk kvindemenneske som ikke kan styre sine handlinger!" Den unge mand som du havde hældt kaffe udover, og som også lige havde vrisset af dig, kiggede op og jeres øjne mødtes. Der fik du øje på at det rent faktisk var Englands helt egen charmetrold, Harry Styles. "Men er du sikker på at der ikke er ske-" Prøvede du igen. "Zip!" afbrød han endnu en gang, og der gik din grænse.

"Hvad fanden bilder du dig ind var? Du skal ikke komme her og tro at du bare kan cutte mig af, bare fordi du er selveste Harry fucking Styles! Jeg prøver bare at undskylde og hjælpe dig lidt her, hvilket jeg nu *vejrtrækningspause* vist kan se var spild af tid og kræfter. Det var da helt utroligt!" du var rød glødende, da du tog de første par haltende skridt videre. Men du var ikke færdig. "Men ved du hvad? Jeg håber fandme det gør ondt det der, sådan som du opførte dig." råbte du hidsigt, og pegede ned på hans hvide gennemblødte skjorte, efter du havde drejet om på hælen for at kigge på ham. Du tog endnu et par skridt, men vendte så om igen. "Og forresten, der er nogle andre i den her tossede verden, som rent faktisk kan opføre sig ordenligt, så derfor, Undskyld! Jeg håber ikke jeg har ødelagt kongens dag!" råbte du igen ironisk. Du trak vejret dybt tre gange, og begyndte derefter at halte videre. Det var ikke svært for dig at mærke alt den opmærksomhed som du lige havde skaffet dig selv, men du prøvede at ligge den til side og i stedet tænke på dit stakkels haleben, som gjorde noget så fandens ondt.

Du havde gået noget der lignede 100 meter, da en stor range rover kørte tæt op på siden af dig. Dets vindue rullede langsomt ned, men da du så bilens ejermand, var dit humør straks nede i kulkælderen igen. 

"Hør her! Undskyld jeg at jeg flippede sådan ud på dig. Det var ikke min mening! Kan du tilgive mig? Svar nu please!" Hans ellers så vrede stemme havde forvandlet sig til en bedende stemme der boblede af skyld. I stedet for at stoppe op og svare ham, haltede du bare videre og ignorede ham fuldstændig. "Please svar! Slog du dig da du faldt? Du halter! Er der ikke noget jeg kan gøre? Skal jeg køre dig på skadestuen eller noget? Vi kan også tage hjem til mig. Jeg tror jeg har noget is i fryseren som du kan få på der hvor det gør ondt. Det ligger ikke så langt herfra..." Og han bliver bare ved, tænkte du. Men hans sidste par foreslag lød nu ikke så dumme... Dit haleben gjorde ondt af pommerns til, og af den grund udelukkende valgte du at svare ja. Han fik hurtigt stoppet bilen, og du fik kravlet ind i bilen. "Min lejlighed eller skadestuen?" spurgte han. Du trak bare på skuldrene, hvilket gjorde at han bare begyndte at køre. Hvorhen vidste du ikke en gang. Du opdagede dog hurtigt at han havde valgt den første mulighed.

Oppe i hans lejlighed, fik du sat dig på noget is, hvilket fik en behagelig følelse til at strømme igennem dig. Imens fik i langsomt rettet alle misforståelserne ud, og han viste sig at være en rigtigt rar person. Efter i havde snakket i timer, skulle du hjem (din chef måtte få en forklaring på din manglende tilstedeværelse i morgen) og lige inden i tog afsked, udvekslede i numre.

Du gik derfra meget en summende og dejlig fornæmmelse i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...