One Direction imagines

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 7 okt. 2013
  • Status: Igang

39Likes
131Kommentarer
7269Visninger
AA

21. Personligt til Uzma M

Fucking great... Havde næsten skrevet det færdigt.. Og så som den klump jeg er, for jeg trykket på en eller knap på tastaturet, så alt blev slettet... Så nu er det væk, såååå starter forfra med det. Tis altså..  

 

Harry's synsvinkel. 

Gud jeg glædede mig til at se hende igen. at have hende i mine arme igen, at føle mig tryg om hende, og føle hendes læber mod mine. Det var altid det bedste ved at komme hjem fra tour, det var at se hende. Det var højdepunktet.  

Uzma, Perrie og Eleanor plejede altid at hente os i lufthavnen, når vi kom hjem fra tour. det var altid den bedste måde at blive budt velkommen på, jeg værdsatte virkelig at kunne kalde hende min. 

 Alle zoologiske dyr, begyndte at trampe rundt i maven på mig, da vi nærmede hos det hjørne hende og pigerne altid gemte sig bag når vi kom hjem. Jeg drejede skarpt og målrettet rundt om hjørnet, og min mave gik voldsomt amok nu. Smilet om mine læber døde hurtigt, da jeg ingen Uzma så, og dyrene der havde trampet i min mave var pludselig også væk. Hvorfor var hun her ikke? Jeg kiggede over på de andre som havde de største smil på læberne. "Hvor er Uzma?" hørte jeg mig selv spørge om og kiggede hen på Perrie, da de var ret tætte på hinanden som veninder.

"Hun har ikke svaret på vores opkald og beskeder hele dagen, jeg ved ikke ikke hvor hun er, eller hvad hun laver. Jeg ved det ikke, Harry." jeg kiggede ned på min kuffert og rystede på hovedet. Jeg hadede falske forhåbninger. Jeg måtte hjem. Hjem til hende. 

"Liam kan jeg kører med dig hjem?" spurgte jeg og kiggede forhåbningsfuldt op på ham. "Selvfølgelig Mate." han smillede og trækede sig kuffert efter ham, og jeg satte efter ham. "Faaarvel" råbte jeg over skulderen, og gik med Liam.

 

Jeg lagde min kuffert ind bagved og satte mig op på passager sædet siden af Liam som fulgte alle mine bevægelser i detaljer. Liam satte gang i bilen, og jeg tog min mobil op for at ringe til Uzma. En genkendelig telefonsvare lød hurtigt. Alt for genkendelig. 

"Hej det er Uzma, kan desværre ikke tale lige nu. Ring venligst senere, eller læg en besked. Hej hej"

Bare lyden af hendes stemme gav mig kuldegysninger, jeg savnede hende virkelig. Hun havde en effekt på mig, som ingen andre piger overhovedet havde vært i nærheden af. Hun var helt speciel.

Liam havde intet sagt under hele turen, så han havde nok opfattet at jeg ikke var i 'Nu skal der stilles spørgsmål' humor. "Så er vi her,Haz" "Tak for at køre mig hjem, Liam." Han smillede kort til mig, inden jeg smækkede døren, og vendte hovedet mod mig og Uzma's fælles lejlighed. 

 Jeg drejede nøglen og trådte ind i gangen. Jeg stillede hurtigt min kuffert, og skulle til at tage mine sko af da en underlig lyd fangede min opmærksomhed. Jeg rejste mig op, og et støn kunne høres? Jeg fulgte lydende, indtil jeg stod foran den dør det kom inde fra. Soveværeslet. Usikkert  kiggede jeg ned og åbnede døren lydløst. Jeg vendte langsomt blikket opad, og jo længer op mit blik kom, jo mere fortryd jeg. Mit hjerte faldt til bunden af min mave, som en tung sten, der ikke kunne holdes fast i længere. Det kunne ikke passe, jeg gned mig forvirret i øjnene men synet var der stadig. Synet af hende med en anden end mig.  

Det kunne ikke være hende.

Det måtte ikke være hende.

Hun elskede mig jo.

Og jeg elskede hende.

Nej.

"U-u-uzma" stammede jeg næsten lydløst. En salt smag bredte sig i munden, og min mave slog knuder da hun vendte sig om mod mig, ved lyden af min stemme. "Ha-harry?" jeg rystede opgivende på hovedet, og vendte mig om. "FÅ HAM UD, NU!!! Råbte jeg, og vendte mig om og kiggede på ham med væmmelse i øjnene. Jeg troede virkelig hun vidste bedre. En kildende fornemmelse på min kind dannede sig igen, og jeg tørrede hurtigt de tårer væk, der var på vej ned af min kind. Knuden i maven blev større og større for hvert sekund jeg kiggede på hende. Hvordan kunne hun? 

 

Hoveddøren smækkede i,som indedirkerede at narren var skredet. "Hvordan kunne du?" hviskede jeg og vendte mig mod hende. "Harry det er ikke som du tror"

"Jo Uzma det er præcist som jeg tror det er" Et ubrugeligt hulk kom fra hende, og en tårer forlod hendes tårekanal. "Ha-arry jeg savnede dig" jeg kiggede på hende med afsky og væmmelse. Jeg havde aldrig svigtet hende, eller gjort noget hun blev såret af. Så hvorfor skulle hun gøre det her? Hvorfor skulle hun sårer mig?

 "Det ændre ikke noget."

"Harry du må du ikke gøre" hviskede hun med gråd i stemmen. Jeg tørrede febrilsk en tårer væk, og kiggede hende i øjnene. "Hvorfor" spurgte jeg og begyndte at tage min jakke på igen. "Fordi at jeg elsker dig Harry." Hun kastede sig uventet i armene på mig og kyssede mig hårdt.

Jeg havde helt glemt følelsen af hendes læber, men det summede ikke i maven som det gjorde før. 

Jeg skubbede hende hårdt væk, og lynede min jakke. Hun kiggede forbavset på mig, og snøftede. "Det er slut Uzma, vi er færdige med hinanden." Jeg greb min kuffert og smækkede døren hårdt i bag mig.

Jeg måtte snakke med Louis nu.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Like it? :-) 

Det er mit første Imagine hvor det er fra 'hans' synsvinkel.

Var det godt, eller bare noget loooort?? ;-D             

 

      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...