Changes (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 4 aug. 2013
  • Status: Igang
En normal pige på 17, levede et sjovt liv. hendes mor fik job i LA, og hun tog dig med. Rev hende væk fra hendes bror, væk fra hendes veninder, væk fra hendes far. Alt gik i stå hun var knust. Livet i LA var svært, folk tog ingen hensyn til andre. Men en person, en velkendt person. Kom Til at skubbe til dig, så du faldt, og du slog dig. Han tog dig med på skadestuen, og i det øjeblik blev dit liv forandret........

12Likes
0Kommentarer
1052Visninger
AA

15. Yes!!!

15.

Nervøsiteten stidige i mig, og jeg var bange for hvad der ventede mig. Men hvor slemt kunne det være, jeg havde jo ikke gjort noget. Og det værste der kunne ske i mit liv lige nu var, hvis jeg mistede mine guldklumper, den scaning fik mine bekymringer til at stige. Lige nu var alt jeg tænkte på, at de her børn skulle have der perfekte liv.

Jeg var på vej hen til scenen, og mange mennesker vidste godt hvem jeg var, der jeg jo er kærester med Justin Bieber. Jeg kom nærmere til scenen, og jeg kunne høre en masse skrig. Pige skrig. 

"Sara er du der ude." Og med den stemme kunne jeg hurtigt genkende stemmen, det var Justin. "Jeg er nede bagved." Og han smilte til mig, og fik mig ført op til scenen.

Jeg stod ved siden af ham, og han begyndte at synge, kærligheds sange, som han dedikerede til mig. Jeg sad bare lige og smilede til Justin, og pludselig stoppede han musikken, han havde noget at sige. "Som i nok ved, skal mig og Sara være forældre, og i kan nok se det på hendes mave. Vi skal have tvillinger Rain og Ryan. Jeg kan ikke forestille mig at jeg skulle have børn med andre end Sara, og jeg glæder mig så ekstemt meget, Sara er den bedste, smukkeste, søde og loyale kæreste jeg nogensinde har haft. Så Sara." Han gik ned på et knæ, og jeg kunne med det samme, mærke tårene trille ned ad mine kinder. "Vil du gøre mig til den mest lykkelige mand nogensinde, og gifte dig med mig." Jeg stod et øjeblik og skulle lige græde færdigt, han var virkelig dejlig. "Justin tænk du spørg, selvfølgelig vil jeg det." Fik jeg fremsagt, og jeg var bange for at min stemme ville knække, under vejs. 

Folk råbte "Aww" og "Årrrh." Jeg havde oplevet meget Hate. Og jeg tror endelg at folk vil respektere mig. 

Jeg kom pludselig i tanke om at jeg ikke havde set Justins far, kun mor. "Justin" Han kiggede på mig med et løftet øjenbryn, som viste at jeg skulle fortsætte. "Hvorfor har jeg egentlig ikke mødt din far endnu." Jeg kunne se på Justin at han blev trist, men han tog sig sammen til at fortælle mig det. "Han var ligesom din mor. Synes at det var for tidligt, og blev virkelig sur." Jeg blev hurtigt trist, Men Justin kom hen til mig, og krammede mig,, så jeg fik det hurtigt bedre.

Justins næste koncerter var i nærheden, så han ville ikke være så langt fra mig. 

***

Jeg sad og så  fjernsyn, der Pattie kom ind i stuen. Hun stod og smilede lusket til mig, og sagde efterhånden, "Sara, jeg har en lille overraskelse." Jeg sad og smilede, ventede på hvad hun nu havde fundet på. og ind kom....... Min mor. 

Hvad fanden laver hun her, hun gav rimelig meget udtryk for at hun ikke ville være en del af det her. "Hej skat." Jeg var stadig sur på hende. "Hvad laver du her?" Jeg kunne fornemme, at hun hverken var glad eller sur over at være her. "Jeg kom for at sige noget." Med et løftet øjenbryn, fortsatte hun. "Jeg vil gerne, være en del af det her, jeg skulle bare bruge noget tid til at tænke, din far vil ikke have noget at gøre med dig, eller børnene, du ser ham nok aldrig igen." Okay, jeg var lettet over det første men det sidste..... Min far. Gad ikke at have noget at gøre med, mine børn.

"Mor det overrasker mig ikke, der han var her for en uge siden, fornærmede han allerede mig og Justin." Min mor kiggede på mig med et blik, som nok skulle læses på den  måde at hun var ked af det. Men det var jeg ikke, Jeg var lettet, min børn skulle hellere ikke have noget med ham at gøre. 

Min mor tog ellers hjem, og nu var jeg alene, da Pattie, skulle til et møde. 

Mor rollen havde hoppet frem i mig, hver gang jeg så nogle små børn, kunne jeg ikke lade være med at smile, hver gang jeg så en mor som var uretfærdig over for hendes barn, trådte jeg ind. Og de kommer bare med en irriterende kommentar. Men jeg børnene så ud til at kunne lide mig. Jeg legede altid med børnene i parken. 

Jeg havde gået ned ad gaderne i byen, og jeg havde fået nogle kommentarer fra nogle beliebers, om hvor meget de glædede sig til at se børnene. Den glædede mig hvor meget, hensyn beliebers tager til mig nu. 

Det ringede på døren, og jeg gik ud for at åbne, selvom jeg havde ondt i ryggen.

Uden for døren stod en person jeg aldrig havde forventet at se, og især ikke ude foran Justins hus.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld mange gange for den langsomme opdatering, men jeg har haft travlt, med en Movella, med en anden, så jeg har skulle være ops på den. Nu er jeg klar til at skrive igen, og i får 1-2 hver dag, håber jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...