Changes (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 4 aug. 2013
  • Status: Igang
En normal pige på 17, levede et sjovt liv. hendes mor fik job i LA, og hun tog dig med. Rev hende væk fra hendes bror, væk fra hendes veninder, væk fra hendes far. Alt gik i stå hun var knust. Livet i LA var svært, folk tog ingen hensyn til andre. Men en person, en velkendt person. Kom Til at skubbe til dig, så du faldt, og du slog dig. Han tog dig med på skadestuen, og i det øjeblik blev dit liv forandret........

12Likes
0Kommentarer
1033Visninger
AA

20. Epilog: Future!

20.

 

Vores bryllup var fantastisk. Vi har været gift i 15 år nu, hvilket er lang tid. Der har været op og ned ture, men det skal der være i et forhold. Børnene eller faktisk teenagerne er 16, og skal til at gå i 10'ne. Jeg blev gift som 18 årig, så jeg er kun 34, jeg lever livet fuldt ud. Mig og Justins fester stadige som vi ville hvis vi var unge igen. 

"Mor, må jeg få 500 til en shoppe tur?" Teenager, men hun manglede tøj. "Her har du 1000, så kan du få mere tøj." Jeg havde fået en pladekontrakt, så Justin og jeg laver meget musik sammen. "Mor, der er kommet et nyt spil til computer, må jeg godt købe det for 199,-?" Nu havde Rain jo fået 1000 kr, så måtte Ryan jo godt få 200. 

Nu var det jo ikke fordi at vi forkælede vores børn. Fordi at bare fordi at Justin og Jeg, tjente meget, skal de ikke tro at de skal have alt. Men jeg er glad idag, så de fik det lige. De sov ikke hjemme så tit, så det var for det meste bare mig og Justin. Nogle gange, var det også hele familien. Men det var sjælendt. 

"Skaat, vi skal over til Ryan i aften, og hvis i tænker 'Ryan er jo jeres søn' Så nej. Det er Ryan Butler, Justins bedste ven. "Okay skat. Klokken hvad? Fordi at jeg skal synge i det der show kl 16:30?" Seriøst hvad hed det show? "Det er først kl 19? Og du mener vel Ellen Det kan du sagtens nå."  Hvordan kunne jeg glemme det, 

Justin og jeg bliver tit booket, til at synge til shows Osv. Jeg må indrømme, at være berømt kan være hårdt men, dedt giver en følelsen af at, man er her for noget. 

Men så længe at min familie har det godt har jeg det godt, og jeg vil altid, kæmpe for at de kan få det bedste liv. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så slutningen på min Movella. Jeg har nydt tiden hvor jeg har skrevet på den her. Men jeg begynder som sagt på en ny, og jeg håber at i vil følge med i den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...