Changes (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 4 aug. 2013
  • Status: Igang
En normal pige på 17, levede et sjovt liv. hendes mor fik job i LA, og hun tog dig med. Rev hende væk fra hendes bror, væk fra hendes veninder, væk fra hendes far. Alt gik i stå hun var knust. Livet i LA var svært, folk tog ingen hensyn til andre. Men en person, en velkendt person. Kom Til at skubbe til dig, så du faldt, og du slog dig. Han tog dig med på skadestuen, og i det øjeblik blev dit liv forandret........

12Likes
0Kommentarer
1098Visninger
AA

16. Ahhh!

16.

 

"Selena, hvad laver du her?" Sagde jeg smilende, "og kom ind?" Hun kom gående ind, og jeg fik egentlig ikke svar på hvorfor hun var her. Men gud hvor er hun smuk, ikke sært at Justin var forelsket i hende. 

Vi satte os inde i stuen, og jeg lavede te. "Hvor langt er du inde?" Hun lød virkelig interesseret. "Ca. 7 måneder." Hun smilede meget. "Tillykke, har i tænkt på et navn." Jeg må virkelig lære at sige at vi skal have tvillinger noget før. "Ja, vi skal have tvillinger, og de skal hedde Ryan og Rain." Hun spyttede nærmest hendes te ud. "Se den havde jeg ikke set komme." Vi grinede, meget men der måtte være en grund til at hun var her. Og i det jeg var begravet i mine tanker, som viste sig at være sande, begyndte hun at snakke. "Sara, jeg siger kun det her fordi at jeg ikke vil have at du bliver såret, men den uge hvor dig og Justin var uvenner var han sammen med mig, han sagde at han fortrød det, men jeg synes at du skal vide det." Sagde hun og havde et 'please-ikke-slå-mig' udtryk i ansigtet. "Ved du hvad Selena, jeg ville hellere ikke have vidst det, vil du være sød at gå." Hun listede sig stille ud, jeg gad ikke følge hende ud, jeg var knust. 

Ikke over at han gjorde det, fordi vi var jo på en måde slået op, men fordi at han ikke havde sagt det. Stolede han ikke nok på mig. Jeg havde åbenbart betroet mig for meget til ham, hvis han ikke kunne fortælle mig det. 

Jeg lå i min sofa og prøvede at tænke mig til en god grund, hvorfor han ikke havde sagt det, men det var intet. Det var tomt. Måske var det fordi at jeg ikke koncentrerede mig nok om det. Jeg tænkte kun på en ting....... Justin.......Som har løjet.

Jeg ville hellere have hørt det fra Justin, end fra Selena. Hvis han nu bare havde sagt det, havde jeg måske aldrig været så sur som jeg er nu.

                                                                           ***

Jeg lå bar og så tegnefilm, der hoveddøren åbnede, og den velkendte stemme kom. "Hej skat." Kom kom stille gående ind i stuen, jeg sad med hovedet i mine hænder. "Er der noget galt skat?" Jeg vendte mit hoved og kiggede på ham "Hvorfor sagde du ikke noget?" Han kiggede forvirret på mig. "Hvad snakker du om?" "Justin jeg er ikke dum, Selena har været her og fortalt om den uge hvor vi var uvenner." Han så bare mere forvirret ud. "Skat, hvad er det du fabler om?" "DU SKAL IKKE KALDE MIG SKAT FØR DU FORKLARER" Råbte jeg, og det startede et kæmpe skænderi. Som jeg ikke troede sluttede foreløbig.

Der var gået timer, og Justin fattede stadig ikke hvad jeg snakkede om. "JUSTIN DU VAR SAMMEN I SENG MED SELENA DEN UGE VI VAR UVENNER!!!" Han tog fat i mig, og ruskede i mig. "Sara, jeg har ikke været sammen med Selena, hvis hun " "Jeg vil høre hende sige det." Og hurtigt fiskede han hans telefon op af lommen og ringede op. "SELENA SIG TIL SARA AT VI IKKE VAR SAMMEN; DU HAR SAGT DET AF JALOUXI." Hun sukkede. "Sara? Er du der." "Ja." Hun tog en dyb indånding. "Sara, vi var ikke sammen, jeg var jaloux fordi at jeg altid har troet at det var mig som skulle  føde hans børn." Jeg rev Justins telefon ud af hånden på ham.

Jeg kyssede ham, i et langt følelesladet kys.Jeg tog fejl, han stolede  på mig jeg stolede nok bare ikke nok på ham.

"Undskyld." Fik jeg sagt.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Har måtte skrive det her kapitel færdig 3 gange, da min søster blev ved med at lukke det ned, så den slettede det hele. Og fuck hvor er det irriteret. At skulle skrive det forfra så mange gange. Men håber i kan lide det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...