Sasnaner

Historien er skrevet på den måde jeg ser fremtiden.

Resume
Sasnanerne handler om en pige på 12 der hedder Tasja. Hun bor ude på vandet så hun har aldrig set land. Hendes by bliver angrebet af Sasnaner som er rumvæsner fra planeten Ombuktu. I hendes desperate forsøg op at komme i sikkerhed bliver hun fanget, og besvimer. Når hun vågner er hun i en stor hule. der møder hun hendes livs kærlighed. også prøver de at flygte. Men når de skal til at løbe ud af hulen, opdager de at den ligger oppe i et bjerg. læs historien og find ud af om det lykkes dem at flygte. Og find ud af hvordan de kommer hjem.

0Likes
1Kommentarer
258Visninger

5. 5.

Jeg spjætter på livetløs, indtil jeg kan se, at den har taget noget op af en beholder. Sasnanen prøver at ramme mig med det. Det må være det, der gjorde, at jeg besvimede sidst. Når jeg prøver at undgå den, prøver jeg at få den til at ramme sig selv. Det virker ikke. Jeg fatter ikke, hvordan jeg kan få mig selv til det. Men så bed jeg den i den hånd, Sasnanen holder den i. Den taber det, og jeg skynder mig at få fat på det. Det er en lille tand lignende ting. Mens sasnanen vrider sig af smerte, borer jeg tanden ind i Sasnanen. Jeg kan mærke, den har et tykt lag hud. For det er hårdt i starten, og så glider den nærmest selv ind i Sasnanen. Jeg river den ud igen.

Så råber jeg til David" få fat i den tand lignende ting i deres bælte, og bor den ind i dem."

"Okay "

Sådan løber vi rundt, og gør det på alle de Sasnaner, vi kan. Jeg tror nok, vi startede en konkurrence. Da alle Sasnanerne var besvimede, fik vi de andre ud i vandet. Når de kom derud, var de ikke mere paniske. Nu er det store spørgsmål bare, hvordan vi kommer hjem. Vandet begynder at ryste, som om der kom et jordskel.

"Se " råber et af de andre.

Og så kommer der en stor faktisk kæmpe skildpadde op fra bunden. Det ser ud til, at den står stille. Så vi svømmede alle sammen ud til den. Jeg fik alle på den, inden jeg selv gik op på den. Men lige inden jeg skulle op på den, begyndte den at svømme.

Den dag var jeg glad for at have Plet, som ven. Fordi hun kom og hentede mig der ved land. Jeg sad på hendes skjold, og så svømmede hun med mig. Jeg vinkede farvel til det land, jeg havde set for første gang. Da jeg kom hjem, blev jeg modtaget med åbne arme. Og fra den dag angreb Sasnanerne ikke mere. Mig og David så hinanden en gang om måneden, ved at blive trukket af Plet. Og så levede vi lykkeligt, uden at blive forstyrret af Sasnaner

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...