Sasnaner

Historien er skrevet på den måde jeg ser fremtiden.

Resume
Sasnanerne handler om en pige på 12 der hedder Tasja. Hun bor ude på vandet så hun har aldrig set land. Hendes by bliver angrebet af Sasnaner som er rumvæsner fra planeten Ombuktu. I hendes desperate forsøg op at komme i sikkerhed bliver hun fanget, og besvimer. Når hun vågner er hun i en stor hule. der møder hun hendes livs kærlighed. også prøver de at flygte. Men når de skal til at løbe ud af hulen, opdager de at den ligger oppe i et bjerg. læs historien og find ud af om det lykkes dem at flygte. Og find ud af hvordan de kommer hjem.

0Likes
1Kommentarer
252Visninger

1. 1.

”Hjælp hjælp den kommer og spiser mig” skreg en af fiskerne. Jeg sidder inde i en stor tønde, og gemmer mig. Hele vores by er blevet angrebet af en flok Sasnaner. Det er rumvæsner fra planeten Omboluk.

Nu skal jeg nok fortælle, hvordan det hele er gået til. Det alt sammen startede for et par 100 år siden hvis ikke længere. Hvor Antarktis stadig var frossent, men den globale opvarmning blev katastrofal, for de isede områder. Da de smeltede var der næsten intet land tilbage, og mennesket blev nød til at flygte ud på vandet. Der byggede de huse på vandet, der var lavet af træ, de blev holdt op af store stolper. Det var sværest for den første generation, den dejlige fornærmelse af kød i munden forsvandt. Men alle dyrene kunne jo ikke bo på havet vel. Og der opstod en ny planet, da to asteroider støtte sammen, og blev til et. På den planet blev der født nyt liv af asteroidernes hjerte, og den planet kaldte mennesket for Omboluktu, jeg ved ikke helt hvorfor. Det den generations mennesker ikke vidste var, at det blev starten på menneskets udryddelse. Det blev de klogere på, da en af Omboluktus befolkning satte deres første skridt på jorden. De kaldte sig selv for Sasnaner, og det blev os mennesker hurtigt enige om. Da de havde en meget kraftigere kropsbygning end mennesker, og deres udseende var hæslig og rædselsfulde de havde lange antenner ud fra hoved, og deres næser var bare to huller ind i kraniet, for slet ikke at tale om det helt deforme hoved, og deres helt bræk grønne hudfarve. Nej, jeg kaster op bare ved tanken om dem. Men i kampen om jorden havde mennesket en fordel, og det var, at de kunne svømme. Sasnanerne udryddede de fleste andre byer, og nu er der kun 18 tilbage i Stillehavet, som nu er meget større nu.

 Jeg ved faktisk ikke så meget om, hvordan jorden så ud den gang. Der er mange skrøner fx, er der nogle, der tror, at der kan komme ild ud af store bunker af jord og sten, det kalder de vulkaner, og andre der tror, at når vand møder land, er det som om, vandet bare stopper, og så går det lodret ned mod jorden. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tro, på men jeg tror på, hvad jeg selv har lyst til. Jeg tror på, at der var store byer på størrelse med det land, der er tilbage nu. Jeg har ikke selv set land, med jeg vil forstille mig, at der var lidt fladt, men med bakker, og at det ligner lidt havbunden, men med en anden form for planter.

 Men nu tilbage til havet, min far siger hele tiden, at jeg skal lade vær med at fantasere om land, det er umuligt at finde. Når jeg har set billeder af mine tip tip tip oldeforældre, så kan jeg se, at de ikke har svømmehud, og det betyder, at de ikke har haft brug for at svømme eller dykke. Jeg kan også se, at de har haft mange penge. Nu når man er voksen, skal man kunne holde vejret i en time under vand. Jeg er god til at dykke, jeg kan holde været i 20 minutter, jeg er faktisk den bedste i min årgang. Nu er stort set alle fattige undtagen dem, der kan dykke i meget lang tid. Jeg har faktisk hørt og en, der svømmede hele jorden rundt, men lige da han kom til sin egen by, blev han spist af en haj. Lidt af en tragedie.

 Jeg har tit snakket med Plet, om hun ikke kunne bære mig ind til land. Plet er en af min bedste venner, hun er en havskildpadde. Hun hedder Plet, fordi hun har en helt lys plet på sit skjold. Sasnanerne angreb os dengang, da Plet var hos mig, og vi snakkede. Og nu er jeg vildt bekymret for hende, da jeg har ikke set hende siden. Der kan være sket så meget, de kunne have bortført hende, eller være endnu dræbt hende.

Nu har du hørt lidt om det hele. Pludselig lander den største Sasnaner lige ved siden af mig. Jeg var så bange for, at han ville fange mig. Det var nemlig deres boss - den grimmeste og grummeste. Men han satte sig på tønden, og det ligner, at den er lige ved at brase sammen. Så jeg flygter ud fra mit skjul. Jeg hørte min bedste ven Oliver råbe: ”Tasja løb her hen, du er i sikkerhed i båden.” Men lige da jeg skulle dreje, får Sasnaner bossen fat i mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...