Wherever you fly (1D) [+13]

Lou og Tom og deres skønne barn Lux er nogle af Harrys bedste venner. Når han ikke er sammen med vennerne fra One Direction er han sammen med Lou og Lux. Harry føler han kan snakke om alt med Lou og hun støtter ham i alle hans valg. Lux er Harry ynglings baby, og han elsker at lege med hende og passe hende for Lou. Men et uheld ødelægger hele Harrys liv og han står tilbage med en forældreløs Lux, som har mistet sine forældre i en bil ulykke. Hvad sker der med Lux og hvad sker der med Harry? Læs med og find ud af det.
*Læses på eget ansvar*

37Likes
34Kommentarer
2074Visninger
AA

5. Left alone to cry.

Vi sad på flyet på vej hjem til UK, vi har ferie i en uge. Så jeg tog mig sammen og tog med de andre hjem, jeg plager ellers at blive i USA også tage til LA. Jeg kan ikke klare alt det jetlag, jeg bliver så træt, sjovt nok. Men nu sad jeg her ved siden af Lou der sad og læste i et eller andet blad, der ikke havde min interesse. Lux var der ikke jo, da Tom havde taget hende med hjem i går. Foran mig sad Louis og Eleanor, de sad og holde i hånd og snakkede meget stille. Jeg kunne ikke andet end at blive misundelig og nej ikke på Eleanor, mere på Louis. Jeg vil så gerne have en kæreste, men du kan ikke få dine tænker væk fra Eleanor og Louis, nej jeg er ikke forelsket i Louis. Larry er en Bromance og ikke ene romance eller var en Bromance på grund a at det Larry shit er vi ikke så meget sammen mere. Så på en måde er jeg lidt jaloux på Eleanor over hun kan være sammen med ham uden flok tænker alt mulig om dem, eller det gør de jo så. De tror Eleanor g Louis forhold er fake men det er det ikke. Jeg kiggede ud af vinduet, jeg burde helt klart stoppe med at have de her underlige samtaler inde i mit hoved.

 

Niall, Zayn og Liam sad i det andet rum af flyet. Jeg besluttede mig for at sætte mig ind til dem, jeg savnede dem faktisk jeg havde ikke været mig selv på det sidste. Jeg rejste mig og gik ind til dem. Jeg satte mig ned i sofaen ved siden af Niall. "Hey Harry er du okay, du virker slet ikke som sig selv for tiden?" Liam kiggede over på mig. "Sjov du siger det, har selv lige tænkt på det" Niall grinte lidt. "Jeg tror bare jeg har været ret træt her på det sidste" jeg smilede. "Nå okay"sagde Liam og smilede. "Men nu vil jeg bare slappe af og nyde ferien i London" sagde jeg og lænede mig tilbage. "Hell no! Vi skal ud og feste og jeg vil have min Harry tilbage!" Råbte Zayn og kastede en pude lige i hovedet på mig. Selvom vi vidste vi ikke må slås på flyver, kastede jeg den tilbage på ham og rejste mig og satte mig på ham. Vi grinte og pjattede til Poul kom og bede os stoppe. "God og have dig tilbage man!" Sagde Niall og klappede mig på ryggen.

Sener sad jeg i min lejlighed og stirrede ud i luften, jeg var ikke træt og jeg var heller ikke rigtig vågen. Jeg sad bare og stirrede lige ind til min mobil ringede. "Det er Harry!" Sagde jeg. "Hey Harry jeg er hos dig om tyve minutter også er der dømt fest!" Råbte Zayn og jeg sukkede. Men nåede ikke at svarer så havde han lagt på. Nå så må jeg pakke ud i morgen. Jeg gik ind på badeværelse og smuttede hurtig i bad. Mit hår lod jeg bare tørrer af sig selv, som jeg plager når jeg ikke gider at tørrer det. Faktisk er det kun når Lou ordner mit hår at det bliver tørrer. Jeg hoppede i nogle bukser, også ringede det på. Jeg tog min mobil og pung i lommer og trak hurtig i en trøje, hvor efter jeg begav mig ud til Zayn


***

 

Næste morgen vågnede jeg ved at min mobil ringede. Jeg havde ikke tømmermænd, da jeg kun drak en øl. Men jeg var virkelig træt. Jeg tog min mobil. "Hej det er Harry" Jeg gabte og rejste mig fra sengen. "Hej Harry det her er politiet  dine venner og kollega Lou Teasedale og Tom Atkin har været ude for et for en bilulykke, og er lige nu på hospitalet..." Jeg falde tilbage på sengen. "Hvad er det du siger?" Sagde jeg, selvom jeg havde hørt det han lige havde sagt, men jeg ville bare ikke tro på det. "Harry du må heller selv komme her op og snakke med Lærene." Sagde manden i telefonen. Jeg nikkede, men kom i tanke om at jeg faktisk snakkede i telefon og at han ikke kunne se mig. "Jeg er på vej!" Sagde jeg og hoppede hurtig i noget tøj, og før jeg vidste af det sad jeg i bilen på vej der hen. 

 

 

Jeg sad bare og kiggede rundt i rummet, jeg glæd ikke jeg var bare helt tom inden i, jeg havde ingen følelser. Da jeg havde fået samlet mig selv sammen, hoppede jeg hurtig i noget tøj og løb ud til min bil. Også gik det eller over stock og sten afsted mod hospitalet. Da jeg ankom blev jeg ført ind i et privat vendte værelse, og først der kom jeg til at tænke på om de andre havde fået besked. Jeg fandt hurtig min mobil frem og ringede til Liam. Jeg lod slet ikke Liam sige noget før jeg bare lod min mund sige en eller anden lang kører. "Hej Liam, Lou og Tom er kørt glat. Jeg er på hospitalet.!!" Jeg stoppede kun min kører for at få vejret. "Jeg ved det godt, jeg er på vej!" Sagde han og jeg lagde på.

 

Jeg sad igen bare og stirrede ud i luften, stilheden og det st jeg intet vidste, gav mig en klump i halsen . Den voksede og voksede, lige ind til en læge trådte ind i rummet, det første jeg tænkte var hvor Liam var. "Jeg er desværre nød til at meddele at Lou og Tom er afgået ved døden. Jeg kunne ikke gøre mere, jeg er frygtelig ked af det!" I det kom Liam ind i rummet. "Det kan ikke være rigtig!" Jeg bryd sammen i gråd og tårerne løb ned af mine kinder, jeg ville ikke tro på det var rigtig, jeg så dem jo lige igår. Det her er en eller anden syg prank. Klumpen i min hals blev bare støre og støre, den ville ikke forsvinde, selv ikke vise der kom nogle ind og sagde det her bare var en prank. Jeg tror først den ville forsvinde når Lou og Tom kom ind i lokalet og ville fortælle mg det hele var okay. Jeg var knus.

 

"Det er ikke rigtig, han lyver" Jeg kunne næsten ikke se Liam for bare tårer i mine øjne. "Jeg er ked af det Harry, men lægen lyver ikke!" Liams arme sad tæt rundt om mig. "Kan jeg snakke med e af jer" jeg så ikke personen der var kommet ind i rummet, men jeg var sikker på det var en mand. Liams beskyttende  arme forsvandt og han rejse sig for at snakke med manden. "Er der en af jer der kan tage jer af parret barn Lux?" Jeg rejste mig med et sæt. Jeg havde slet ikke tænkt på lille Lux en eneste gang. "Jeg skal nik tage mig af hende!" Røg det ud af mig. Liam kiggede bekymret på mig. "Indtil videre tager jeg hende med hjem" sagde han og jeg vidste selvfølge godt at det var bedst jeg kunne jo ikke en gang holde styr på mig selv, hvordan skulle jeg så kunne passe Lux. "Og Harry jeg kører dig hen til Zayn og Perrie" sagde Liam og udfyldte hurtig nogle papir som manden som faktisk var en politimand havde med.


Vi havde kørt hjem til mig og pakket min taske, og vi sad nu på vej hen til Perrie og Zayn. Zayn var ikke hjemme lige nu men Perrie var. Normalt ville jeg havde syntes det var lidt underligt at skulle hen til Perrie og Zayn når jeg græd og havde det sådan her. Det var jo sjovt nok Perrie der åbnede døren da vi ankom, hun lagde armene om mig, og jeg kunne se hun også havde græd. Vi satte os i sofaen og han sad bare med armene om mig og trøstede mig, hvilket gjorde at tårerne bare trillede endnu mere og hurtigere ned af mine kinder, jeg sad faktisk og hulkede ned i Perries skuldre  "Det gør ondt, men det skal nok gå" sagde hun og det var som om hendes ord var de første der gav mening for mig, dog kunne jeg næsten ikke klarer at se på hende, for hendes hår havde samme farve som Lous havde hvilket bare gjorde det hele meget værre. Jeg lukkede øjnene og Perries arme klemte sig om mig. Jeg var ret glad for ikke at være alene lige nu.

 

Da jeg endelig var stoppet med at græde, havde Perrie hentet is. Vi sad nu og spiste is og så tv. Perrie havde sagt at isen ville hjælpe en smule lige nu, men at smerten aldrig ville gå væk, det gælde om at få den til at virke mindre end den var lige nu. Jeg lagde skeen fra mig, jeg havde fået kvalme af alt den is, hvorfor havde hun hevet mig så meget is. Men hun havde ret det gjorde smerten mindre når man spiste det, hvilket fik mig til at tage fat i isen igen. "Hvordan går det?" Perrie afbryd mine tanker og hendes fine stemme fløj gennem rummet. "Isen hjælper!" Sagde jeg og forsøgte at smile til hende, selv om det ligende et eller andet løgn. I det ringede min mobil, det var Liam. "Hey Harry hvordan går det?" Sagde han og jeg kunne hører han forsøgte at virke glad. "Det går" sagde jeg. Perrie kiggede uroligt på mig. "Okay, ville bare sige, jeg har Lux nu og hun er i god behold. Vi har aftalt ikke at fortælle hende det i nu, men det skal jo gøres enden... Begravelsen" jeg kunne hører han trak på det, fordi han ikke ville gøre mig ked af det. Men det hjalp ikke mine tårer trillede med af kunderne og ned i isen jeg da mig. Mobil blev hævet ud af hånden og jeg kiggede i retningen af Perrie, som nu sad og snakkede med Liam.
 


Hen på aftnen blev det sener, Zayn også kommet hjem og han havde været ked af det også. Jeg havde spist så meget is at jeg ingen appetit havde, og hvis jeg ikke havde været hos Perrie og Zayn ville jeg bare have gået ud og drukket til jeg faldet om. Hele min verden var revet midt over, jeg ville ikke mere. Det kan ikke være rigtig, jeg håbede på jeg ville vågne op o flyveren lige om lidt og så det bare var en drøm det hele, jetlag, en smule tømmermænd også det her, kunne det blive værre. Jeg smed mig i den seng Perrie havde gjort klar til mig. Alle andre end mig klarede det så godt, men de var heller ikke lige så tæt på Lou og Tom som jeg var. Puha bare at sige deres navne er hårdt. Jeg lukkede øjne og håbede på at vågne op lige om lidt, men jeg lå bare og vendte og drejede mig uden jeg hverken faldt i søvn eller vågnede. Til sidst blev det hele sort og jeg faldet i søvn. Desværre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...