Hævn

længe før menneskene og dyrene styrede dæmoner verden. senere da dyrene kom begyndte dæmonerne at kunne lide deres pelsede, skællede eller fjerede kroppe og bygninger. til sidst forvandlede dæmonerne sig til 13 forskellige dyr og dannede klaner derefter. der var 13 i alt. falken, ræven, katten, hunden, løven, ørnen, ulven, slangen, prærieulven, lossen, krokodillen og rotten. de levede i fred med naturen og dyrene men, da menneskene kom opstod der krig mellem mennesker og dæmoner, mennesker så dem som forbandelser i kroppe og dræbte i tusindvis af dem, indtil dæmonerne blev nød til at flygte langt væk da, de ikke kunne klare menneskenes bomber og gevær. for at kunne overleve ofrede 1 dæmon fra hver klan sig og dannede en slags magi af deres sjæle, alle dæmoner fik del i den magi og hver klan fik et element som magien snoede sig om og kontrollerede. de var nu ikke forsvarsløse forvoksede dyr, men magiske væsner som prøvede at vinde deres hjem tilbage.

9Likes
30Kommentarer
645Visninger
AA

4. Roy

Kyo sneg sig stille ind, på kaninen i græsset. Den rejste sig men, selv der var den ikke højere end 20 centimeter. Han stoppede kun to meter væk fra kaninen, i et spring var han over det dødsdømte dyr. Et piv kom fra kaninen, inden han huggede sine tænder ind i den.

Falken rejste sig stille op. "Jeg må hellere komme afsted, min klan må være meget bekymret for mig. "Ved du overhoved hvor den er?" Miavede hun spottende. "Selfølgelig gør jeg det!" Svarede han, uden overbevisning i stemmen. "Men, det kunne være rart med selskab." Pippede han så. Hun smilte sit kattesmil. "Hvad hedder du?" Spurgte hun. "Roy og, jeg bliver en dag den største falk nogen dæmon nogensinde har set!" Hun grinte. "dig?" Han kiggede fornærmet på hende. "Katte" Mumlede han så.

Kyo tumlede ud af busken og, ramte næsen lige ned i en sten. "Bvahahaha!" Han kiggede op. Kilala var ved at falde om af grin. Han knurrede af hende. "Der var mudret så jeg snublede." Begyndte han irriteret. Hun grinte bare endnu mere. Han vendte sig om og, stødte lige ind i falken som, havde rykket sig væk fra Kilala.

Han kiggede surt ned, på den lille dæmon. "Hvorfor er du stadig her?" Vrissede han. "Kyo!" Kilala sprang hen til ham. "Han er kun en killing." "Det hedder ikke en killing når det er en fugl, Kilala." Svarede han med en påtaget kloghed. Kilala kiggede uforstående på ham men, så lyste hendes øjne op og, hun fnes som kun katte kan det. Kyo sukkede stille af hende og vendte sig mod falken. De to dæmoner stirrede nu på falken.

"Kan vi ikke beholde ham?" Miavede Kilala. "Kilala.. Tag dig sammen." Bjæffede han stille men, begyndte så at grine. Hun grinte også. Kyo var den første til at genvinde sin alvorlighed. "Han har brug for at være sammen med sin familie og venner." De kiggede begge på Roy, falken sad nogle meter fra dem og døsede hen. Kilala svarede ikke.

De to dæmoner nærmede sig stille falken. Solen krøb stille hen over Kyo's gyldne pels. De skiltes en meter fra fuglen.

Stille traskede Kyo hen til Kilala men en kaninen i munden. Han frøs da han fik øje på falken. "Hvorfor er du stadig her?" spurgte han koldt. "Jeg følger jer til jeg kan finde hjem." Pippede den. "Hvad er det her?" Han vendte hovedet mod Kilala som langsomt krøb væk. Kyo sukkede, hvornår lærte hun at gøre hvad hun skulle.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...