Hate is a kind of love (1D 12+)

Lilly en pige der HADER one direction..og sin mor.
hvad folk ikke ved er at Lilly bære på en kæmpe depression efter hendes fars død
En dag er Lilly i centeret efter en flugt fra sin mor, Zayn ser hende og falder med det samme for hende. Hun nægter at være sammen med ham, især når hun finder ud af at det er Zayn fra 1D.Men Zayn giver ikke op..
får de hinanden?
vinder Zayn Lilly?
Hvad sker der når en anden1D dreng prøver at hjælpe Lilly?
og hvad sker der når også han får følelser får Lilly?

22Likes
14Kommentarer
1218Visninger
AA

1. The mall..

"MOR! HVORFOR SKAL DU VÆRE SÅ FUCKING IRRETERENDE?!" skreg jeg til min mor som sad på min seng sammen med mig, hun nåede ikke at svare før jeg gik ud af mit værelset og smækkede døren i efter mig. Jeg tog min jakke på, nøgler i lommen og småpenge fra min mors pung.

"Hvor skal du hen Lilly?!" råbte min mor efter mig. "Hvad fanden rager det dig?" svarede jeg surt. "jeg er din mor for helvede! hvor tager du hen?" "kælling" sagde jeg lavt så det kun var mig der kunne høre det. Jeg listede ud og lukkede døren forsigtigt efter mig, og så løb jeg ellers.

Da jeg var kommet godt 200 meter væk fra min mor tog jeg mine høretelefoner på og hørte bare noget radio. Urgh. "wrong direction er på" hviskede jeg.

Jeg kylede min lortede nokia  ned i fliserne, hvorfor går sådan noget lort ikke i stykker?, jeg lod den ligge og småløb et par meter væk fra den, som om det ikke var min. jeg gik videre hen til centeret med mine høretelefoner på men uden noget i stikket.

Jeg gik hen til den starbucks der var i centeret. Jeg læste skiltet "den bedste i London" mumlede jeg. "ja, hvad skulle det være?" sagde en alt for sukkersød stemme. "Øh" sagde jeg. "bare en normal latte til at tage med?" jeg fnøs. "så geeeeerne" For fanden! kan man ikke få andet betjening end en sukkerknald? hun rakte mig latten. Jeg tog den bare, jeg sagde ikke tak eller noget.

Hun sendte mig et STORT smil med hendes afblegede tænder, Jeg sendte hende et totalt ironisk smil, hun løftede det ene øjenbryn for ligesom at spørge hvad det skulle til for, jeg vendte mig bare om og gik videre til den nærmeste butik der ikke solgte tøj  hvor en enhjørning tilsyneladende havde kastet op på, da der kom en løbene efter mig og råbte "dig der! dig med latten! jeg må snakke med dig! jeg gør dig ikke noget! kom her"

Jeg vendte mig hurtigt om for at se hvem det var, jeg kunne se en på ca. min alder (altså 19) der løb hen mod mig og viftede med armene,Jeg vendte mig om og gik videre da der blev lagt en hånd på min skulder, den var varm. jeg frøs. Tænk, hvis det var min mor? eller ham den mærkelige? jeg vendte mig for at se hvem det var, jeg havde ret, det var ham- jeg rev mig løs og gik hurtigere over mod butikken, men han gav ikke op, han standsede mig ved at gå op foran mig, jeg prøvede at gå til siden og videre men han fulgte bare med.

"HVAD VIL DU?!" skreg jeg, jeg kiggede ned i gulvet og fortsatte med en trist stemme "jeg har altså en dårlig dag.." .Han tog sin finger under min hage og løftede mit hoved, jeg kiggede ham  dybt i øjnene, "Du har de fantastiske øjne" sagde han imens han borede sine bruneøjne ind i mine blå. Jeg rystede på hovedet "hvad har jeg gang i?!" jeg stormede væk fra den mærkelige dreng, men han løb om bag mig og tog fat om mig, han vendte mig om og tog mine hænder.

Han kiggede mig (Igen) i øjnene, imens jeg bare stod og stirrede på ham, jeg havde opgivet at slippe væk. Nu havde vi også fået publikum på, hele centeret gloede på os med øjne der var større end deres ansigt. Det så ud til at ham drengen var ligeglad, jeg begyndte at kunne genkende ham.. men jeg ved ikke hvor fra? "hvorfor kan jeg genkende dig?" spurgte jeg med en for en gangs skyld ikke sur stemme. "jeg hedder Zayn. Zayn Malik"

Jeg havde det lige på tungen. jeg ved hvem han var.. men lige før jeg fik lov selv at gætte hvem han var sagde han "Fra One direction" han lød stolt. Jeg måbede. Jeg tror jeg havde 10 gange større øjne end publikum, nu forstod jeg hvorfor vi havde publikum! jeg nærmest råbte "og hvad skal du så med mig?! taber!" jeg forventede ikke svar- jeg løb bare, helt væk.

Jeg kiggede tilbage inden han var ude af syne. han græd, og der stod en hel flok piger og trøstede ham. Han rakte en hånd frem, det så ud som om han prøvede at tage fat i mig, og rive mig tilbage. "tsk. nar" sagde jeg lavt. Jeg kiggede ligeud igen. men jeg nåede ikke at se så meget før jeg løb med hovedet først lige ind i min mor.

Åh fuck! tænkte jeg bare. hun havde fundet min mobil. jeg prøvede at løbe den anden vej igen men hun tog fat i min hætte. lort.

"UNGE DAME! HVAD FANDEN BILDER DU DIG IND?" skreg min mor lige ind i ansigtet på mig. jeg gloede olmt bare på hende som om hun var dum eller noget. eller, det er hun.. "SVAR JEG ER DIN MOR!" jeg grinede- falskt for indeni tude brølede jeg. Hun svingede mig ned i gulvet og skreg så bare "HAR DU LYST TIL AT SVARE MIG NU?!" jeg lavede ligesom nej tegnet med mit hoved.

jeg lå bare der nede på alle fire og tudede, jeg er sikker på min mor lavede en ond latter indeni. kælling. "ALTSÅ LILLY! MAN SKRIDER IKKE BARE, DET HJÆLPER SGU IKKE PÅ PROBLEMERNE!" hun puffede til min hofte med sit ben imens hun sagde det. Der var tavst lidt, indtil man kunne høre noget derlød som 100 heste der kom løbene hen mod mig. Det stoppede da lyden var kommet helt tæt på. Jeg kiggede op, det var Zayn.

Han puffede til min mor og råbte til mig "Hvem er hun?! HVAR! fortæl mig det!" jeg tudede helt vildt.. "det... det er min mor!" han så forbavset på mig. Min mor stod bare der og kiggede hånligt på mig med sin let buttede krop og korte brun-blonde hår. Zayn rækte en hånd ud, jeg tog den og rejste mig op. Jeg gav min mor en flad hånd plantet lige midt i hendes fjæs og så løb jeg bare. Zayn stod og overvejede om han skulle blive eller tage med mig. ca. 4 ud af det puplikum med nærmest 500 mennesker løb med mig. Jeg kiggede ikke tilbage, jeg løb bare. ind i et lille hjørne udenfor centeret. Der har min mor aldrig fundet mig, jeg løb altid derind når jeg ikke lige gad verden mere. også selvom der lugtede af skraldespand og der var tomme øldåser overalt. det var det eneste sted min mor aldrig havde fundet mig.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

trommehvirvel!- det var det første kapitel og Ja OLMT er et ord :)

kapitlet fik lige en kærlig behandling af Charlotte Horan, men ellers er kapitlet skrevet af Horansunicorn.

 

 Hej! jeg er forfatteren Mikkeline. jeg vil bare sige at Niall er min! Charlotte har ikke den mindste chance.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...