Jeg er død (BBCs Sherlock)

I en tidslomme mellem afsnittene "The Hounds of Baskerville" og "The Reichenbach Fall" får Sherlock Holmes denne sag om en kvinde der finder sig selv død.
Det er en udfordring at skrive troværdigt om mesterdetektiven, men jeg vil gerne have konstruktiv kritik til hvis jeg skulle gå hen og skrive endnu en fanfiction om Sherlock.

2Likes
1Kommentarer
573Visninger
AA

5. Tilståelse

Senere samme dag ringede det på døren. Jeg kiggede ned på gaden for at se hvem det var, men vedkommende var allerede blevet lukket ind af fru Hudson. Få sekunder efter kom vores udlejer ganske rigtigt op med en gæst. Det var Dittany. Det så ud som om hun havde grædt, for hendes øjne var røde og opsvulmede.

"Jeg er kommet for at tilstå," hviskede hun, "Det var mig som dræbte Harper Harrison."

Jeg sendte Sherlock et overrasket blik, men han lod til at kunne forstå det fuldt ud. "Fortsæt," sagde han til Dittany. Hun sank og begyndte at fortælle: "Jeg var ude at køre - jeg var på vej hjem fra en fest. Hun... hun kom bare ud foran bilen." Dittany brast i gråd igen, men fortsatte: "Jeg fik et chok. Hun var ikke til at redde. Jeg gik i panik. Jeg smed liget i Themsen, sørgede for at bilen var gemt og gik resten af vejen hjem." "Liget flød med strømmen mod øst hvor Cherry fandt det ved Vauxhall Bridge," sagde Sherlock. Dittany nikkede. "Men du kendte hende? Du sagde hun hed Harper," spurgte jeg. "Harrison. Harper Harrison. Det var Cherrys tvillingesøster. Harper var syg, psykisk syg, og boede på hospitalet. Jeg var den eneste ud over Cherry der vidste hun havde en søster. Harper slap ofte væk fra hospitalet. Men det var et uheld! Et uheld jeg ramte hende! Jeg så hende ikke!" Der var stilhed mens Dittany græd færdig og tørrede øjnene. "Det var din bil?" "Ja. Min onkel købte den til mig for et halvt år siden. Jeg sagde jeg ikke havde en bil fordi den holdt i gyden."

Dittany forlod os, og vi tog hen til Cherry. "Hvad sker der?" spurgte hun da vi gik ind i lejligheden. "Du løg. Du vidste godt hvem hun var," sagde Sherlock. Cherry så chokeret på ham. "Hvor ved I det fra?" hviskede hun. "Hun var din søster. Det var ikke fordi hun lignede dig at du panikkede da du fandt hende. Det var fordi du genkendte hende. Og du ved vel udmærket hvem der dræbte hende?" fortsatte Sherlock. Cherry sukkede. "Ja, hun var min søster. Men jeg sværger, jeg ved ikke hvem der dræbte hende!" udbrød hun. Sherlock så overrasket på hende: "Din veninde Dittany kom til os og tilstod." "Men det var et uheld," skyndte jeg mig at tilføje. Cherry sagde intet i lang tid. "Dittany? Det var Dittany der kørte ind i hende?" Jeg nikkede: "Men det var som sagt et uheld.". "Jeg vidste at Harper tit forlod hospitalet," sagde Cherry, "men hvad lavede hun ved Albert Bridge? Hospitalet ligger jo i Watford."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...