Jeg er død (BBCs Sherlock)

I en tidslomme mellem afsnittene "The Hounds of Baskerville" og "The Reichenbach Fall" får Sherlock Holmes denne sag om en kvinde der finder sig selv død.
Det er en udfordring at skrive troværdigt om mesterdetektiven, men jeg vil gerne have konstruktiv kritik til hvis jeg skulle gå hen og skrive endnu en fanfiction om Sherlock.

2Likes
1Kommentarer
571Visninger
AA

7. Den fremmede

Vi satte os og læste brevene igennem. Der stod ikke ret meget i hvert brev. I det første stod der:

 

Du mødte mig ikke.

 

Der stod ikke afsender og det var ikke underskrevet. Datomærkningen var også udeladt. I de følgene fem breve stod der:

 

Du ved ikke hvem jeg er.

 

Du kan ikke huske mig.

 

Men jeg kan huske dig. 

 

Og jeg ved hvem du er.

 

Men vigtigst af alt: jeg ved hvem din søster er.

 

"Alt tyder på afpresning. Det er en der ikke vil have sin eksistens afsløret, måske fordi bestemte personer ikke er bevidste om hendes eksistens, og heller ikke skal være det. Harper var tydeligvis bange for personen, og svarede derfor ikke. Men denne person har stil," tilføjede han og vendte sig mod brevene, "Denne person skriver ikke direkte at det er en afpresning, det er ikke åbenlyst. Altså én der har afpresset før," sagde han, og vendte sig igen mod Cherry: "Er det en du kender? For der står at personen kender dig." Cherry stod uden at sige noget, men med frygten malet i ansigtet. Hun rystede på hovedet. "Personen truer med at skade dig, hvis Harper røber at hun har mødt personen. Selvfølgelig er du nem at finde, hvis først man har fundet din søster. Der er altid én man vil beskytte med sit liv."

Jeg prøvede at hjælpe ved at bruge mine begrænsede evner som observant og deducerede: "Brevene er skrevet anonymt, men håndskriften afslører alligevel at det er en kvinde." "Brevene afslører meget mere end at det er en kvinde," sagde Sherlock, "de afslører også at hun skriver med højre hånd, er ufrygtsom, har lange, lakerede negle og at hun bruger parfume," - han lugtede til ét af brevene - "muligvis af Elizabeth Arden. Disse ting tilsammen afslører også at det er en feminin og selvstændig kvinde vi har med at gøre." "Hvordan kan du se det?" spurgte dr. Fergusson, der ellers havde været tavs, med forbavselse. "Det er tydeligt," svarede Sherlock, "da blyantsstregen er tværet ud mod højre. Hun har ikke rystet da hun skrev brevet, men har derimod skrevet med tyngde i hånden, hvilket viser at hun ikke er bange for Harper." "Dog bange nok til at afpresse hende," indskød jeg. Sherlock så på mig: "Hun er ikke bange for Harper, men for at blive afsløret.

Men for at vende tilbage til emnet, har hendes negle både efterladt mærker og spor af rød neglelak. Parfumen kan jeg selvfølgelig lugte, og derudfra kan jeg konkludere at hun er bemærkelsesværdig uafhængig og derfor heller ikke arbejder på andre ordrer end sine egne. Derudover kan jeg sige at hun er mørkhåret, har blå øjne, bruger rød læbestift og har en tiltrækkende effekt på de fleste mænd." "Hvordan kan du vide det?" spurgte jeg. "Fordi jeg har mødt hende," sagde Sherlock, "hendes navn er Irene Adler."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...