Jeg er død (BBCs Sherlock)

I en tidslomme mellem afsnittene "The Hounds of Baskerville" og "The Reichenbach Fall" får Sherlock Holmes denne sag om en kvinde der finder sig selv død.
Det er en udfordring at skrive troværdigt om mesterdetektiven, men jeg vil gerne have konstruktiv kritik til hvis jeg skulle gå hen og skrive endnu en fanfiction om Sherlock.

2Likes
1Kommentarer
585Visninger
AA

2. Cherry

Cherry Harrison boede i en lille lejlighed ud til Themsen i Lambeth, tæt på hvor hun havde fundet liget. Vi gik ned af Albert Enbankment indtil vi kom til den rigtige opgang. Hun boede på anden sal.

Sherlock gik ind i lejligheden i samme øjeblik som hun åbnede døren. "Goddag, jeg er dr. John Watson, og det her er min ven, Sherlock Holmes. Vi er her for at opklare sagen om det lig, du fandt i floden," forklarede jeg til den forskrækkede Cherry. Hun lukkede mig ind, og jeg kom ind i en lille stue, hvor Sherlock stod og så ud af vinduet med hænderne på ryggen. Han vendte sig ikke engang om da han sagde til hende: "Fortæl præcis hvordan du fandt liget."

Hun så noget forvirret ud, men satte sig ned og begyndte at fortælle: "Altså, jeg var på vej hen Relish Sandwich Shop hvor jeg arbejder - jeg cykler derhen - men da jeg er på vej over Vauxhall Bridge, ser jeg hende: et lig nede i vandet, hun ligner mig på en prik! Jeg går i panik, jeg tror jo det er mig selv, og jeg besvimer. Det næste jeg kan huske er, at jeg sidder henne på politistationen."

"Hvor er din kæreste henne?" spurgte Sherlock. Som svar på hendes forvirrede udtryk, holdt han et billede op med Cherry, en dreng og en pige, som stod på reolen. "Det er min ekskæreste. Hende ved siden af er min bedste veninde, Dittany Slater," sagde Cherry.

"Javel, jeg tror vi har nok. Kom, John," tilføjede han, på vej ud af døren. Vi forlod Cherry, men Sherlock styrede direkte mod Black Prince Road. "Hvor skal vi nu hen?" stønnede jeg mens jeg gjorde hvad jeg kunne for at følge med. "Til Cherrys veninde Dittanys lejlighed. Veninder kender hinanden godt, så det er et besøg værd."

Dittany boede i en lignende lejlighed på Black Prince Road. Hun havde heller ikke noget særligt at fortælle, ud over at hun havde været hjemme i lejligheden da kvinden var blevet dræbt, og ligeledes da hun var blevet fundet. Hun kendte selvfølgelig intet til kvinden.

"Ved du hvor Cherrys ekskæreste bor?" spurgte Sherlock før vi forlod lejligheden. Derefter styrede vi mod Ponsonby Place, hvor Dittany havde fortalt at kæresten, denne Daniel Sumter, boede. Dette rækkehus lå tæt på Cherrys arbejdsplads i sandwichbutikken. Der var en tung lugt som om han sjældent luftede ud, gardinerne var trukket for så der var dunkelt og der var meget rodet. Daniel selv lignede en der lige var stået op. "Hvad vil I?" gryntede han og kneb øjnene sammen på grund af lyset udefra. Ikke desto mindre lukkede han os ind. Jeg kiggede mig omkring og fik øje på nogle billeder af Daniel og anden pige end Cherry. Vi var heller ikke dér ret længe, men Sherlock fik tilsyneladende hurtigt de information han havde brug for, at vide.

Og da vi kort efter prajede en taxi hjem, lod han til at have en teori.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...