Insanity (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 6 dec. 2013
  • Status: Færdig
Julie Ravn Bertelsen er 17 år gammel og går i 2. g på Odense Gymnasium. Hun er en pige der er vokset op i en ekstremt religiøs familie med forældre, som grundet deres fanatiske tro, har afskåret hende fra at leve et normalt liv. Hun ender, på hendes venners opfordring, med at gøre oprør imod sin familie og sin tro, hvilket bliver starten på hendes værste mareridt, som truer ikke blot hendes forstand men også hendes liv. Benjamin Jørgensen er 17 år gammel. Psykisk ødelagt af sin fars selvmord, glider han dybere og dybere ind i en fantasiverden, hvilket gradvist gør ham til fare for sig selv og dem omkring ham. På sidelinjen begynder hans mor, Kirstens, virkelighed at smuldre efter en skrækindjagende oplevelse som bringer hendes indre dæmoner fra fortiden frem... (Indeholder barske scener samt anstødeligt materiale der kan være ubehageligt for visse læsere).

125Likes
112Kommentarer
16481Visninger
AA

22. -Kap. 21.-

 

 

Benjamin lod sine klistrede fugtige læber smælde imod Julies i et par øjeblikke mere, før han rettede sig en anelse ud fra hende. Han skannede hende med blikket. Julie blev stående, med ryggen imod køleskabet og læberne let skilte. Benjamin lænede sig på ny frem som hans læber atter berørte hende. Julie slappede af i kroppen. En helt ny følelse, hun aldrig mindedes at være udsat for før, skyllede i samme sekund gennem hendes krop. Pulsen steg. En varme boblede rundt i hende, fyldte hendes bryst. Hun lukkede øjnene, ved den elektriske fornemmelse af de bløde klistretede læber, der lukkede sig sammen om hendes. Hun strammede atter grebet om Benjamins skuldre, og hengav sig til ham. En række af klistrerede smæld fyldte køkkenet. Benjamin knugede grebet om Julies trøje og begyndte at bakke tilbage. Julie fulgte automatisk med, som hendes læber fortsat åbnede og lukkede sig om Benjamins i en række af klistret smældende snav.

"Bring hende med ind på værelset." Benjamin hørte sin fars stemme give ekko på indersiden af kraniet, som han ganske forsigtigt bakkede ud ad køkkenet. Han åbnede øjnene en enkelt gang og lod blikket rette fremefter. Så atter sin far stå dér, foran køleskabet, med et stolt smil om sine læber. Den kraftige stråleglans omgav hans krop, og englevingerne var blevet større. Nåede loftet. Han koncentrerede sig atter om Julie, som han bakkede hen til trappen der førte op til hans værelse. Han fjernede læberne fra hende. Så hende i øjnene.

Julie betragtede ham. I et par korte øjeblikke, var ansigtet han så på, Julies. Men så kom stråleglansen. De blå øjne forsvandt i et kraftigt hvidt lys, der indhyllede Julies krop. Englevingerne bredte sig, og fangtråde af lys snoede sig opover ans arm. Det kriblede atter gennem kroppen på ham da han for første gang nogensinde, rent faktisk rørte ved englen. 

"Frels mig." Englens stemme lød på indersiden af hans kranium.

"Det skal jeg nok," hviskede han, hvorpå han på ny bøjede sig frem. Lukkede atter sine læber sammen om Julies, som han i samme bevægelse begyndte at bakke op ad trappen. 

Julies vejrtrækning blev stønnende og stedvis, idet de nåede toppen af trappen. Aldrig havde hun troet, at et kys skulle føles så vidunderligt. Aldrig havde hun troet, at det ville være så paralyserende. Hun lod sig blot trække med af Benjamin, ind på hans værelse. En følelse af lyst fik det til at bruse i hendes krop. Hun lod sig trække med hen til sengen, hvor Benjamin bøjede sig frem, sådan at hun lå med ryggen tværs over madrassen. Hun havde aldrig nogensinde haft sex før, og som hun lå der, på madrassen og snavede med en fyr, der egentlig forekom hende temmelig sexet, følte hun sig stimuleret. Liderlig. Om det var alkoholen eller noget andet der bragte disse forbudte følelser frem i hende, kunne hun ikke svare på. Men hun var også ligeglad. Hun var ung. Hun var fri. Hun havde et liv fuld af muligheder, som hendes forældre havde afskåret hende fra. Hun havde prøvet at drikke sig beruset i alkohol, og det var en følelse, der var langt sjovere end hun havde forventet. Hun havde prøvet at kysse med en anden fyr, hvilket også var en helt speciel fornemmelse, som hun ikke kunne beskrive. Hvorfor ikke bare køre den længere ud? Det kunne da egentlig, nu hun tænkte over det, være meget sjovt at prøve. Så hun kunne opleve den ting, alle andre snakkede så godt om. Den ene handling, der blev set som både negativ og positiv af alverdens medier. 

Uden tøven førte hun sin hånd ned til lynlåsen på Benjamins bukser, samtidig med at hun krøb længere ind på madrassen. Det kildrede gennem kroppen på hende, hendes læber smældede fortsat imod Benjamins. Lynlåsen gav en klirren fra sig som bukserne gled ned fra hans ben og med en hvislen landede på trægulvet. Hun løftede atter hænderne og pressede dem imod hans ansigt. Lod tungen sno sig om hans. Deres mundvand blandede sig. Hun tog ikke notits af det. Alt hun mærkede var vægten af Benjamins krop imod hendes egen, følelsen af hans glatte kinder imod hendes håndflader. Elektriske stød gennem kroppen, som fik hårene på armene til at rejse sig. Den kriblende følelse af gåsehud. Panden der blev fugtig af sveden. Benjamin kravlede længere op i sengen, der knirkede under deres vægt. Det strammedes i hans skridtregion. Han førte i én bevægelse hånden ned til underbukserne, og trak dem af efter et par hurtige vrid. Han åbnede øjnene, som han fjernede læberne fra Julie. Rettede sig op. Hans knæ hvilede imod hendes flanker. Julie hev efter vejret som hun slog blikket op og fastholdte sine krystalblå øjne mod hans. Hendes pupiller voksede og fyldte irisen af seksuel lystfølelse. Hjertet bankede ukontrollabelt imod brystbenet, hun fik en følelse af at hun svævede. Som hvis sengen under hende var forsvundet og hende og Benjamin udelukkende befandt sig i lufttomt rum. 

En lille fremprovokeret kluklatter lød fra hendes mund, som hun i samme bevægelse stak hånden under blusen. Løsnede sin BH. Hun smed den skødesløst fra sig, inden hun gik videre til T-shirten. Løsnede stropperne omkring skuldrene og hævede armene, så hun let og elegant lod T-shirten glide af. Det snurrede i hendes hoved grundet alkoholen, og et underligt slør fulgte i kølvandet på hendes såvel som Benjamins bevægelser, men hun tog ikke notits af det. Flere ukendte følelser strømmede over hendes krop. Følelser, der bragte smilet frem på hendes læber og fik hårene på hendes krop til at rejse sig. Hun mærkede hvordan hendes krop blev fugtigere, og hjertet der begyndte at banke hurtigere, hidsigere. Benjamin lænede sig hen imod hende. Hun begyndte at grine. Hun anede ikke hvorfor. Det kom bare. Forlod hendes læber uden nogen kontrol. En elektrisk sitren gled henover hendes hud. En blandet lugt af alkohol og parfume fra Benjamin, nåede hendes næse. Hun snuste ind, lod sig omfavne af duftene. Lukkede øjnene som et bredt tandsmil delte hendes læber i to. Hun lagde hovedet tilbage og udstødte endnu en gurglende latter af en mellemting mellem beruselse og velvære. 

Benjamin greb fat i Julies nederdel. Knappede den op og hev den ned. Greb derefter hendes strømpebukser, hvormed han i en langsom bevægelse lod dem glide. Trak dem nedover hendes fødder, så hendes bare ben trådte til syne. Herefter lagde han sig indover hende, som han opmærksomt lod sine hænder glide opover hendes ben. Henover hendes lår. Den elektriske følelse fik det til at snurre i hans krop. Det svulmede i skridtregionen. Hendes lår var så varme... Så glatte... Han lod hænderne køre længere op. Videre op langs med hendes flanker. Stråleglansen omkransede Julies krop. Fangarme af lys snoede sig på ny opover hans arme. Han mærkede hvordan hornhinderne brændte af tårernes saltvand. Han kærtegnede hendes arme. Mærkede de bløde dunhår. Han førte sit greb videre hen mod hendes mellemgulv. Hendes varme hud brændte behageligt imod hans håndflader. Han lod sagte begge sine hænder krybe opad hendes mave. Mærkede hendes dybe, stedfaste vejrtrækning. Et strålende englelys efterlod sig de steder, hans hænder havde berørt hendes krop.

Julie drejede hovedet og skar tænder. "Uha! Uha, det kilder! Stop, seriøst... Det kilder...!" Hendes mellemgulv gav sig i en række af krampesammentrækninger der sendte stødende sug igennem hende. Endnu en fnisende latter forlod hendes læber, som de små hår på hendes arme på ny rejste sig. 

"Min frelser... Min befrier. Reeeed miiiiiiiiig." Englens stemme begyndte at blive klarere. Tydeligere. Benjamins puls steg. Stråleglansen blev kraftigere, som han lod sine hænder krybe længere opad Julies krop. Videre op til hendes mellemgulv. Små pigge af lys begyndte langsomt at vokse fra hendes hud. "Fortsæt... Fortsæt... Hjælp mig.... Hjælp mig...!"

"Jeg er i gang," hviskede Benjamin, som han med et fjernt drømmende blik lod sine hænder krybe videre opover mellemgulvet. Han standsede dem ved brystkassen. Lod forsigtigt sin ene hånd krybe hen til hendes venstre bryst. Langsomt knugede han fingrende om brystet. Mærkede på det. Så blød. Så perfekt formet. De små skælpigge af lys fulgte hans hånd. Fortsatte op langs med mellemgulvet, og delte sig i to mellem hendes bryster. Endnu et slør af lys begyndte at sno sig op omkring hans hænder. Han slap langsomt hendes ene bryst, som han så hvordan englens lyspigge voksede ud fra brysternes sider. 

Englens stemme lød atter et sted inde fra Julie. Nu endnu klarere end før. "Befriiiiiiii miiiiiiiiiiiiig." 

Julie vred sig ved den elektriske sitren, der kildrede på indersiden såvel som ydersiden af hendes hud. Gåsehuden dækkede hendes krop. Hendes lange glinsende brune hår gled nedover Benjamins ene arm, som hun vred sig i velvære. Billeder gled ind foran hendes indre blik. Billeder der fik mundvandet til at samle sig, så savl og spyt begyndte at skumme ud mellem hendes læber. Hun mærkede hvordan det fugtedes i hendes skridt, og hvordan musklerne i hendes krop sitrede ukontrollabelt. Hun snappede efter vejret, og drejede atter hovedet. Bøjede benene og krummede neglene om sengetæppet, så stoffet krøllede sig sammen. 

"Jeg... Har... Virkelig... Aldrig... Prøvet... Det her... Før." Hendes stemme kom i hikkende stød. Hun smilte og åbnede øjnene. Al fokus var fortsat rettet op imod loftet. Hun strakte hals og begyndte på ny at grine. Hun forestillede sig hendes forældre. Forestillede sig blikket på deres ansigter, hvis de så hende i dette givne øjeblik. 

Benjamins blågrønne øjne stierede betaget frem. Piggene dækkede Julies arme og overkrop. Han lod sine hænder glide videre op langs med hendes hals, som hun strakte den og lagde hovedet tilbage. Mærkede hvordan hendes hud vibrerede af de gentagende krampesammentrækninger, der frembagte Julies fnisende latter. Flere lyspigge, som brød op fra hendes hud og fulgte i hændernes kølvand. De dækkede siderne af hendes hals. 

"Jeg.... Jeg kan mærke dig.... Lidt mere... Befri mig."

Den spøgelsesagtige stemme var endnu tydeligere nu end de forhenværende gange. Benjamin lod sine maskuline hænder køre opover Julies ansigt, inden han lod dem glide tilbage. Videre nedover hendes hals. Lyspiggene gled gennem hans hånd og fik en ubeskrivelig varme til at strømme rundt i blodet. En tårer forlod hans ene øje, og begyndte at flyde nedover kinden da han fornemmede englens smerte. Rummet begyndte at formørkes. En ubehagelig følelse af frygt væltede indover ham.

"Jeg er i gang...!"

Julie havde lukket øjnene, og sukkede med en hviskende stemme. "I gang? I gang med.... at få mig til... at komme?" Hun kluklo efterfølgende. Benjamin hørte hende ikke. Englevingerne manifesterede sig og blev fysiske. Han kunne røre ved dem. Mærke dem. 

"Du er der næsten. Fortsæt!"

Det var hans fars stemme.

Benjamin skilte læberne og fortsatte, som han med et drømmende smil på læben så hvordan lyspigge brød op fra huden på Julies ansigt og begyndte at dække hendes hoved. "Jeg vil ikke give op."

"Befri mig! Red mig! Frels miiiiiiig!"

Stemmen gav genlyd. Benjamin sank en klump, så adamsæblet hoppede op og ned. Hans øjne var blevet store. "Du skal befries.... Du er en god engel."

Julie lukkede øjnene og drejede hovedet som hun skilte sine læber i et tandsmil. Herefter udbød en svag kluklatter sig fra hende. "Jeg... Er da ikke nogen engel... Du vrøvler...!" Det var tydeligt at høre, at hun havde fået for meget at drikke. Hendes stemme var blevet pløret og defokuseret. 

Benjamin lyttede ikke. Han lod blot hænderne med de spredte fingre glide opad hendes ansigt atter engang, som han med store øjne og et hastigt voksende smil på læben betragtede, hvordan lyset blev klarere og indhyllede hendes ansigt så ansigtstrækkende forsvandt. 

"Jeg... Elsker.... Dig...! Gør... Det... Nu... Før jeg... Forsvinder... Igen...!" Englen dukkede op i det klare lys, omend kun for et kort øjeblik. Ansigtet lignede Julies, bare i en smukkere version. En guddommelig overnaturlig smuk version. 

"Selvfølgelig, min engel." Og med de ord greb Benjamin fat i Julies strube og klemte til. Smilet om hans læber blev bredere, hans blik blev mere fjernt og drømmende. "Jeg vil redde dig... Jeg vil redde dig fra dit jordiske fængsel..!"

Julie udstødte et spjæt og slog skrækslagent øjnene op da hun mærkede, hvordan Benjamins hænder voldsomt klemte sig om hendes strube. Hun snappede efter vejret, til inge nytte. En rallen forlod hendes mund. I dette splitsekund kom hun tilbage til virkeligheden, og først nu gik det op for hende, hvad hun var i gang med. Uden tøven hamrede hun sit knæ bagud, så hun ramte Benjamins haleben. Han åbnede munden i overraskelse, og mistede grebet om Julies hals. 

"Hvad fuck laver du? HVAD FUCK LAVER DU?" Julie begyndte at skrige, som hun vred sig ud fra Benjamin. Han sad blot dér. På knæ. Nøgen. Stirrede på hende med et fjernt, uforstående blik. 

Benjamin blinkede et par gange, inden et forsigtigt smil atter tegnede sig om hans læber. "Jamen... Jeg vil befri dig...!"

Tårerne vædede sig frem i Julies blå øjne, som hun hamrede sin flade hånd ind i Benjamins kind. Han drejede hovedet. I overraskelse. Løftede hånden og lod den hvile imod kinden. Julie hev efter vejret. Rummet snurrede. Hun tog sig til struben, hvor huden sveg efter kradsemærkerne fra Benjamins skarpe negle. Med tårer, som begyndte at rinde nedover hendes kinder, drejede hun sig rundt. Satte fødderne på gulvet inden hun, usikkert vaklende, bevægede sig hen mod sit tøj. Benjamin blev blot siddende, som han lod skuldrende falde sammen. Stirrede fjernt og katatonisk ud i luften. Det sidste spor af fornuft havde forladt hans øjne.

Julie hev efter vejret, som hun trak sig i sine trusser og BH. Hendes tårerfyldte blik vandrede gentagende gange hen til Benjamin, som blot blev siddende på knæ i sengen, med ryggen til hende. Ubevægelig. Hun skilte sine læber, hvorefter hun med grødet skælvende stemme begyndte at tale. "Du skal... Du skal fucking ikke prøve at kvæle mig. Du er jo sindssyg!" Hun trak sig i sine strømpebukser og nederdel, og tog som det sidste sin T-shirt. Bakkede tilbage fra ham. En hinde af tårer havde sløret hendes syn, og hun følte sig underligt ør i hovedet. Hun greb fat i håndtaget. Så på ham en sidste gang. "Tak for i aften. Jeg tager hjem." Herefter gik hun og hamrede døren i efter sig. 

Benjamin blev siddende. Hans læber bevægede sig. "Undskyld." Overfor ham sad hans far. Med de grønne øjne stirrende på ham. Truende. Alvorligt. Hans læber var presset sammen. Han rystede med en langsom, intens bevægelse, på hovedet. 

"Du dummede dig. Du dummede dig virkelig."

Benjamin sank  "Far, det ved jeg godt, men...!"

"Drop dine forklaringer. Der er altid en ny dag. Fortæl dem at festen er slut, og ryd op før mor kommer hjem. Og så kan du gå i seng. Og tænke over hvad du har gjort."

"Jeg prøvede." En tåre var at ane i Benjamins ene øjenkrog. Hans far nikkede og lagde en hånd på hans skulder. 

"Det ved jeg godt. Men som sagt, i morgen er en ny dag. Så må du prøve en ny metode. Jeg skal nok hjælpe dig."

Han forsvandt i lyseksplosionen. Benjamin blev siddende. Et uhyggeligt drømmende smil krusede sig derefter, langsomt på hans læber. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...