Insanity (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 6 dec. 2013
  • Status: Færdig
Julie Ravn Bertelsen er 17 år gammel og går i 2. g på Odense Gymnasium. Hun er en pige der er vokset op i en ekstremt religiøs familie med forældre, som grundet deres fanatiske tro, har afskåret hende fra at leve et normalt liv. Hun ender, på hendes venners opfordring, med at gøre oprør imod sin familie og sin tro, hvilket bliver starten på hendes værste mareridt, som truer ikke blot hendes forstand men også hendes liv. Benjamin Jørgensen er 17 år gammel. Psykisk ødelagt af sin fars selvmord, glider han dybere og dybere ind i en fantasiverden, hvilket gradvist gør ham til fare for sig selv og dem omkring ham. På sidelinjen begynder hans mor, Kirstens, virkelighed at smuldre efter en skrækindjagende oplevelse som bringer hendes indre dæmoner fra fortiden frem... (Indeholder barske scener samt anstødeligt materiale der kan være ubehageligt for visse læsere).

125Likes
112Kommentarer
16484Visninger
AA

17. -Kap. 16-

Det var den første notifikation der nåede Julies øjne, da hun åbnede facebook efter hun var kommet hjem. 

DU ER INVITERET TIL FEST HOS BENJAMIN JØRGENSEN FREDAG D. 20. APRIL. 

Hun rynkede brynene, strøg sit lange hår om bag øret og førte cursoren op til det lille verdenskort i toppen af siden. Klikkede ind på notifikationen. Hun blev henvist til forsiden af invitationen. Så sig en enkelt gang over skulderen, tilbage mod døren. Da hun var sikker på, at hverken hendes lillebror eller forældre ville komme vadende ind ad døren, vendte hun atter sit fokus imod computerskærmen. Scrollede ned, som hun betragtede invitationen nærmere. 

12 inviterede. 6 kommer. 5 kommer måske. 

Hun lod cursoren køre ned til DELTAGER-ikonet. Klikkede ind på den. Kiggede sig atter en enkelt gang over skulderen. Herefter betragtede hun skærmen, som et lumsk smil langsomt tegnede sig om hendes læber. Denne gang kunne hendes forældre ikke standse hende. Hun havde en uge til at brygge en løgnehistorie sammen. Det ville ikke blive noget problem. Ikke efter fredagens skænderi. Hun ville kunne lyve for dem uden at føle dårlig samvittighed. 

Hun blev brudt i sin tankestrøm ved lyden af en besked i chatindbakken. Fra Benjamin. Hun rynkede brynene, førte cursoren ned til det blinkende ikon. Klikkede ind på det. 

Benjamin Jørgensen: - Yo. Så lige du vil deltage til min fest. Det er jeg da mega glad for! (y) 

Et lille fnis undslap Julies læber. Hun strakte fingrende ud og lod dem danse harmonisk over tastaturet, som hun svarede ham. 

Julie Ravn: - Selvfølgelig vil jeg komme ;) Jeg skal da prøve at være med til en fest. Mine forældre skal ikke ødelægge det sjove i min ungdom. Jeg er glad for du inviterede mig :D

Benjamin Jørgensen: - Haha. Det var også det jeg tænkte :-) Men... Du plejer da ikke at gå imod dine forældre...? 

Julie Ravn: - Nææææh, men... én gang ska' jo være den første, ikke? ;D Er der alkohol med? 

Hun slikkede sig om læben og blinkede et par gange som hun havde skrevet sætningen. Alkohol... Det var først nu, at tanken rigtigt strejfede hende. Hun var en pige, der plejede at have aversioner imod druk. Og havde det ikke været for den kælling af hendes mor, ville hun nok stadig have det. Men ikke længere. Alkohol... Hun havde aldrig smagt det før. Aldrig prøvet at drikke så meget som en enkelt genstand... Ikke engang et glas. En ting, der altid havde fået hende til at føle sig udenfor. Også selv trods hun vidste, at både Andrea såvel som Mathias, accepterede det. Accepterede det, fordi det var en del af hendes religiøse opvækst. At indtagelse af alkohol var strengt forbudt. Også selvom Andrea tit havde rystet på hovedet af det.

"At du virkelig gider følge de latterlige regler, Julle, det fatter jeg seriøst ikke."

Men ikke længere. Hun var ikke den Julie længere. Alt for længe havde hun bukket under for hendes forældres regler, for hendes kirkes pres. Men ikke længere. Hun var 17. Hun var ung. Hun var mere eller mindre voksen. De kunne ikke frarøve hende friheden... Frarøve hende livet. For hvis det var hvad det at være kristen betød - at man ikke længere havde frihed til at leve livet og more sig -, så havde hun endnu en grund til at vende sin tro ryggen. En tro med regler, med social manipulation, en tro med fordømmelse. En Gud der åbenbart straffede en på uretfærdigt grundlag. Ikke længere. Den tro var ikke hendes tro længere. Det var hendes forældre. Hun ville nyde livet og opleve verden. Det kunne ingen andre end hende selv stoppe hende fra... 

Endnu en besked dukkede op i indbakken med den karakteristiske lyd, som på ny rev Julies fokus tilbage til virkeligheden. 

Benjamin Jørgensen: - Year, det er der.... Men jeg har sørget for at der også kommer sodavand for din skyld, hvis det er :-) 

Julie udstødte et lille fnis ved Benjamins svar, og kunne ikke lade være med at ryste på hovedet. Det forekom hende sødt, at han rent faktisk tænkte så meget på hende, at han - udelukkende for hendes skyld - havde sørget for sodavand. Hvis bare han vidste... 

Hun rettede sig op som hun på ny lod flingrende klikke henad tastaturet på hendes bærbare. 

Julie Ravn: - Det er virkelig sødt af dig at tænke på mig på den måde, Benjamin :) Men jeg har bestemt mig for at drikke på fredag :) Jeg har aldrig prøvet det før, og jeg ved godt man kan komme til at gøre en masse lort når man er fuld, men jeg er ligeglad :) Jeg skal prøve det imens jeg stadig har chancen :) 

Benjamin Jørgensen: - Kan det virkelig passe, at Julie Ravn, den søde kristne pige fra gymnasiet, rent faktisk sidder der og er en rigtig oprører? ;-) Er det ikke noget med at kristne tror, at det er en synd eller sådan noget, at drikke sig fuld?

Julie Ravn: - Det mener mine forældre :) Men jeg har nu ikke læst noget i biblen om at det er forkert at drikke alkohol... Der er jo den fortælling med, at Jesus lavede vand om til vin. Hvorfor skulle han gøre det, hvis det er imod Gud at drikke? ;) 

Benjamin Jørgensen: - Nu ved du godt jeg ikke tror så meget på det der, men jeg kan sgu godt følge dig lidt her. Har aldrig set på det på den måde (Y). Men altså, det betyder vel at du, hvad... At du er med på alkoholen? :-) 

Julie Ravn: - Yepsen. Bare skriv mig på til alkohol ;) Sodavand behøver du ikke tænke på :) 

Benjamin Jørgensen: - Men det er din første gang? Sikker på det er en go idé? 

Julie Ravn: - Benjamin, hvis der sker noget, så er det mig selv der tar' ansvar for det :) Jeg er voksen nok til selv at tage ansvar for mine handlinger. Jeg er ikke 14 mere, vel? ;) 

Benjamin Jørgensen: - Haha. Det er self rigtig nok :I MEn ja, så siger vi bare at du kommer og så gør du vel hvad der passer dig når først du er der :-D 

Julie Ravn: - (y)

Julie Ravn: - Hvad tid vil det være passende jeg kommer? :) 

Benjamin Jørgensen: - Hm. Altså du kan vel komme der klokken 19? Så kommer du før de andre :-D Kan du godt huske adressen? 

Julie Ravn: - Ja :) Det er Hesteskoen 3, ikke? 

Benjamin Jørgensen: - 6 ;-) Hesteskoen 6 ;-) Lige i nærheden af galopbanen :-) 

Julie Ravn: - Haha. Jaer. Jeg finder det nok ;) Ellers ringer jeg XD

Benjamin Jørgensen: - (y). Nå, jeg må hellere løbe, min mor kommer snart hjem fra arbejde så jeg skal nok lave mad. 

Julie Ravn: - Okay. Jamen, så hils hende da fra mig også :) 

Benjamin Jørgensen: - Self, det skal jeg gøre :-) Bi ses :-)

Benjamin Jørgensen: *vi ses. 

- Benjamin Jørgensen er nu offline.

Julie gik ud af samtalen, som hun atter lod sine klare blå øjne fokusere på forsiden for festen. Hendes puls var steget et par takker og hendes hænder sitrede elektrisk. Hun kunne ikke skjule smilet på sine læber, som hun kiggede sig over skulderen og atter en gang lod fokus rette sig imod den hvide dør indtil værelset. "Lad os se hvad I siger til at jeres såkaldte datter tager til drukfester." Og med de ord, lukkede hun computerskærmen og rejste sig fra sengen for hermed at krydse over til skrivebordet, hvor hendes lektier befandt sig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...